Vaskeskind til bil – er det en god idé?

Du har sikkert hørt andre snakke om vaskeskind og alle dets gode evner…
Og historisk set har det også været en god idé.
Da: Vaskeskind har gode evner til at tørre, og når det bliver fyldt op med vand kan det vrides eller foldes og så tørre endnu mere vand af.
Alligevel er det en dårlig ide at bruge det på bilen… Det kommer vi ind på om lidt – og giver dig også et kort indblik i hvad du så kan bruge i stedet for.
Hvad er vaskeskind
Vaskeskind findes som udgangspunkt i ægte vaskeskind (lamme eller fåreskind) og som syntetisk vaskeskind. De findes i flere forskellige størrelser, og jo større, des mere vand kan det indeholde. Typisk findes det i størrelser fra 50×35 cm.
Hvad bruges vaskeskind til?
Vaskeskind bruges som udgangspunkt til flere formål, men typisk til aftørring af ruder og til at tørre bilen af med efter bilvask.
Hvor kan vaskeskind købes?
Du kan købe vaskeskind flere steder som bilka, thansen, biltema, harald nyborg, jem & fix m.fl.
Hvad koster vaskeskind
Vaskeskind koster alt fra 25 kroner og op til flere hundrede kroner. Typisk er de syntetiske lidt billigere end de ægte – men de findes i alle prisklasser.
Hvordan bruges vaskeskind?
Vaskeskindet gøres vådt og vrides / foldes herefter. derefter er det klart til at aftørre overfladen.
Hvordan rengøres vaskeskindet?
Den kan rengøre ægte vaskeskind i sæbespåner. Herefter skal du skylle det i koldt vand og lade det hænge til tørre. Husk på at det er ægte skind og derfor skal behandles derefter. Det syntetiske bør du læse vaskeanvisningen fra producenten – men de fleste burde gerne kunne komme i vaskemaskinen – undgå dog at bruge tørretumbler.
Hvorfor du ikke skal bruge vaskeskind på bilen
Vaskeskindet har ikke nogle bløde fibre til at opsuge eventuelt skidt på bilen som du ikke har fået med op. Derfor bør du ikke bruge det på din bil, medmindre du vil risikere at ridse din bil i processen.
Dette da – hvis du ikke har fået alle sandkorn af bilen i vaskeprocessen – vil vaskeskindet trække sandkornet med hele vejen hen over lakken – med ridser til følge.
Brug i stedet et blødt microfiber håndklæde til at tørre bilen af med. Du skal nemlig stadig aftørre bilen, da du ellers vil få et nyt problem: Kalkpletter – og de kan være genstridige at få af hvis de først får lov til at sidde i lang tid.
Dine ruder er lidt mere hårdføre – men har du alligevel et mikrofiber håndklæde kan du ligeså godt benytte dette til også at aftørre dine glasruder.
Andre produkter
I stedet for at bruge vaskeskind kan du enten bruge et mikrofiber håndklæde eller luft. Læs denne store guide til vaskeskind for at få en idé om hvilke produkter du kan bruge i stedet for!