Sådan rengøres dit porcelæn – tips

Nedenstående artikel indeholder sponsorerede links

Ser din antikke tekande eller kaffekande trist ud? Den kan komme tilbage til sin tidligere glans ved at du følger nedenstående gode råd:

Te- og kaffeskjolder

Det er aldrig fedt, når din dyrebare og bekostelige Musselmalet tekande har skjolder. Den skønne tekande ser nu trist og kedelig ud – og lysten til at få en kop te forsvinder stille og roligt jo værre tekanden ser ud. Ingen fare – hjælpen er på vej!

Hjælpen er på vej i form af salt og citronsaft. Citronsyren opløser de fedt- og kalkrester som danner skjolderne og salten fungerer som en blid scrub som løser op i de allermest genstridige skjolder.

Opskrift til renseopløsning:

  • Tag saften af 1 citron og bland med 1 spsk salt.
  • Dyb en klud i opløsningen.
  • Gnid kluden på skjolderne.
  • Skyld derefter porcelænet i lunt vand.
  • Dit porcelæn ser nu ud som nyt.

Brune pletter

Dit dyrebare og Musselmalet porcelæn har også nogle gange brune pletter, som ikke er til at få af ved almindelige vask. Afprøv disse råd for at fjerne pletterne.

Lav en opløsning af lige dele eddike og salt og skyl derefter med vand.

Opskrift til renseopløsning til pletter:

  • Bland lige dele eddike og salt.
  • Dyb en klud i opløsningen.
  • Gnid kluden på pletten.
  • Skyld derefter porcelænet i lunt vand.
  • Dit porcelæn er rent.

Nogle brune/sorte pletter kan ikke komme af porcelænet, idet de er brændingspletter – så hvis ovenstående ikke har fungeret, er der sikkert tale om en af disse typer pletter.

Forebyg pletter og skjolder

Så snart du er færdig med at drikke kaffe eller te, så skyl porcelænet med lunt vand. På den måde når væskerne kaffe og te ikke, at lave skjolder eller pletter.

Når du stiller tallerknerne ind i opvaskemaskinen så sørg for god afstand mellem tallerknerne så de ikke ridser hinanden. En alternativ opstilling er også, at du skiftevis sætter en stor tallerken i og derefter en lille tallerken i.

Når du bruger opvaskemaskine, skal du være særlig opmærksom

Vær særligt opmærksom på, at det ikke er alt antikt porcelæn som kan tåle opvaskemaskine. Underglasurmalet porcelæn som Royal Copenhagen Musselmalet eller Royal Copenhagen Blå Blomst kan godt tåle opvaskemaskine – men kun hvis det er glaseret over det hele. Nogle af de ældre dele har ikke glasur over det hele og disse kan ikke tåle opvaskemaskine. Så tjek porcelænet inden du sætter det i opvaskemaskinen.

Porcelæn i andre farver

Porcelæn i andre farver, f.eks. rød, guld og grøn er ofte malet ovenpå glasuren og bliver derfor nemt slidt af. Disse tallerkner har bedst af at blive vasket op i hånden for at skåne dem mest muligt.

Porcelæn med guldkant

Porcelæn med guldkant tåler heller ikke opvaskemaskine, idet guldkanten bliver slidt af. Så vask også disse op i hånden.