
På Esbjerg fiskeri- og søfartsmuseum prøver de konstant at energibespare. De har nemlig en aftale med kommunen, hvor kommunen betaler elregningen, men hvor den daglige ledelse hele tiden skal sørge for at finde de bedst mulige løsninger, så regningen kan blive så lille som muligt. Men med dyr, der kræver bestemte forhold for at kunne overleve og formere sig, kan det være vanskeligt at finde de rigtige løsninger. Der tænkes konstant innovativt og alternativ, så blandt andet tyngdekraften kan hjælpe med at energibespare.
Men ingen justering er for lille, til at man vil foretage den, hvis den på sigt kan spare på energiregningen. Derfor tager man også alle ting op til overvejelse, og tænker energibesparelser ind i alle aspekter af eksempelvis ombygninger. En af de, på papiret, helt små justeringer, som faktisk kan gøre en ret stor forskel på regningen, er døre.
Døre isolerer rummene
I kælderen på Esbjerg fiske- og søfartsmuseum har de forskellige dyr i opbevaring. Her kræver forskellige fisk og havdyr bestemte temperaturer, for at de blandt andet kan yngle. En af de initiativer, som man her vil lave for at spare på energien, er at indsætte flere døre. Det lyder næsten for simpelt til at passe, men det er nu engang planen. Noget så simpelt som døre, skal sænke forbruget. For i øjeblikket er der ingen døre mellem rummene overhovedet på kælderplan. Det betyder, at et enormt stort areal skal køles ned til 11-13 grader, fordi det er den temperatur, der skal være i rummet, før vandet i de enkelte bassiner kan holdes på den rette temperatur. Ved at indsætte døre, kan man altså nøjes med at køle enkelte rum ned, fordi kulden ikke fiser ud i hele kælderen. Døre kommer altså til at gøre den helt store forskel. Det er næsten for godt til at være sandt. Og det er da også en vis investering at sætte døre ind i kælderen. Men som med alle andre tiltag på museet, vil det kunne svare sig at indsætte døre på sigt. For selvom det kræver særligt gode døre, som koster lidt mere end almindelige døre, så vil energiforbruget falde så meget, at det hurtigt ville have tjent sig selv ind igen. Desuden er indsættelsen af døre blot en del af en større renovering af museets kælder, som skal være med til at sænke det samlede energiforbrug.
Indsættelsen af døre kan overføres til hjemmene i den forestående vinter, hvis man vil spare på strømmen. I stedet for at varme hele hjemmet op, kan man nøjes med at varme de rum op, som man opholder sig i, og så lukke de døre, der er mellem rummene. På denne måde bruger man minimal energi på opvarmning.