Hvilken skrivebord er optimalt for dig?
Selvfølgelig skal den type skrivebord du vælger være et du finder flot, og som du har lyst til at arbejde ved. Men udover det er der en række faktorer som du skal være opmærksom på når du skal investere i et nyt skrivebord.
Først og fremmest er der to essentielle overvejelser du skal gøre dig. Først skal du overveje hvor meget tid du reelt set bruger ved skrivebordet, hvis du i gennemsnit bruger ca en times tid om dagen, så behøver du ikke gøre dig de store overvejelser udover det æstetiske. Men bruger du mere tid, evt fordi du er sendt hjem pga corona eller bare foretrækker et par hjemmearbejdsdage, så skal du være mere omhyggelig med dit valg, særlig angående funktionalitet, kvalitet og størrelse. Hvilket leder direkte ind i den næste overvejelse, størrelsen på bordpladen. Her er det vigtigt at reflektere over hvad du egentlig bruger i løbet af en arbejdsdag, nogen af os har flere computerskærme med en stak papirer og andre kontorartikler, mens andre kan nøjes med en bærbar og en kop kaffe.
Du kan gå med den klassiske rektangulære bordplade, disse er de mest anvendte i både kontorlandskaber og arbejdspladser hvor pladsen skal effektiveres. Disse er også lette at placere rundt omkring grundet deres form, som passer til de fleste vægge.
Ellers kan du også vælge at gå med en midterbue bordplade, som er perfekte hvis du har brug for dine kontorartikler lige ved hånden. På denne måde kan du nærmest omringe dig selv med det du har brug for. Samtidig giver denne bordplade dig en god mulighed for naturligt at hvile dine arme og på den måde opnår du en ergonomisk korrekt arbejdsstilling med god og stabil støtte til dine arme.
Du kan også gå med et hjørneskrivebord også kaldet et L-formet skrivebord, disse er gode i store rum. De er også gode til dig, som har brug for flere sektioner ved et skrivebord. Dette kan f.eks være dig som holder møder ved dit skrivebord, eller som er afhængig af at have en printer stående.
Men uanset hvilket bordplade du vælger, så vil anbefalingen altid være at investere i et hæve sænkebord. Særligt hvis du bruger det som en hjemmearbejdsplads. Hæve sænkeborde har flere fordele, blandt andet at du sidder i den korrekte højde og på den måde hjælper din arbejdsstilling. Men den vigtigste funktion er egentlig muligheden for at rejse sig op, det er noget af det bedste du kan gøre for dig selv i løbet af en arbejdsdag. På denne måde undgår du sætningsskader og længerevarende problemer i områder som f.eks. ryg, skuldrene og nakken. At stå op i bare 15 min i timen om dagen er nok for at undgå dette.
Forhåbentlig har det ovestående hjulpet dig i beslutningen angående dit nye bord.