2025 er året, hvor emballage er gået fra “nødvendig driftspost” til et egentligt forretningskritisk område. Det skyldes, at det udvidede producentansvar (EPR) for emballage nu træder i kraft i praksis, samtidig med at nye EU-rammer sætter højere krav til design, data og dokumentation. For mange virksomheder betyder det nye processer, nye leverandørkrav og nye omkostningsstrukturer. Denne artikel samler, hvad der konkret er sket i 2025, hvem der er omfattet, hvilke datoer der har betydning, og hvad du bør have sat i værk allerede nu.

1) Kernen i 2025: Producentansvar for al emballage

Det udvidede producentansvar betyder, at virksomheden, der sætter emballage på markedet i Danmark, fremover finansierer og medvirker til organiseringen af indsamling, sortering og behandling af den emballage, når den bliver til affald. Det gælder uanset om du:

• fremstiller og bruger egen emballage,
  
• importerer emballerede varer til det danske marked,
  
• producerer emballage som selvstændigt produkt,
  
• driver onlinehandel og leverer til danske slutkunder.
  

Praktisk foregår ansvaret gennem tilslutning til en kollektiv ordning (en “producentansvarsorganisation”), som på dine vegne varetager indsamling, udbud, kontrakter og afregning. Du bevarer dog ansvaret for kvaliteten af dine data og for at dit emballagedesign lever op til de gældende krav.

2) De vigtigste 2025-milepæle og hvorfor de betyder noget

Selvom selve driften af ordningen går i gang i efteråret, har 2025 budt på en række forberedende deadlines. De væsentligste er:

• Tilslutning til kollektiv ordning i starten af året, så din virksomhed er lovligt dækket, når opkrævningerne starter.
  
• Indberetning af mængder for 2024 i foråret, så myndigheder og ordninger har et baseline-datagrundlag at udmåle gebyrer og forpligtelser ud fra.
  
• Ikrafttræden af driftsopkrævninger i efteråret 2025, hvor gebyrer pr. kg emballage begynder at blive opkrævet.
  
• Overgang til løbende rapportering mod årets slutning/ind i 2026, typisk månedligt for større producenter og kvartalsvist for mindre.
  

Pointen er, at 2025 ikke “bare” er en startdato, men et helt år med datapåfyldning, systemopbygning og kontraktuel forberedelse. Virksomheder, der har ventet for længe, risikerer forhøjede omkostninger, fordi mangelfulde data automatisk placerer emballager i dyrere kategorier.

3) Hvem er omfattet – og hvad tæller som emballage?

Reglerne favner bredt. Du er omfattet, hvis du sætter emballage på markedet i Danmark, uanset om det sker som primær-, sekundær- eller tertiær emballage. Det gælder også serviceemballage (to-go, takeaway, catering) og e-handelsrelateret emballage (forsendelseskasser, fyld, labels). I 2025 er afgrænsningerne tydeliggjort, og flere materialer er eksplicit henført til ordningen, så billedet i praksis er: al emballage er omfattet.

SMV’er skal ikke regne med fritagelse på mængdekriterier alene. Der findes i praksis tærskler for rapporteringsfrekvenser og administrative lettelser, men selve ansvaret består, hvis du sætter emballage på markedet.

4) Data og dokumentation: Nøglen til lavere omkostninger

2025 markerer skiftet fra “skøn og excelark” til systematisk datastyring. De kollektive ordninger beregner gebyrer pr. kg pr. materiale(under)kategori – og ofte med økologisk modulation, hvor designvalg påvirker prisen. For at ramme de laveste satser skal du kunne dokumentere:

• Materialesammensætning ned på underkomponent-niveau (fx kapsel, label, lim, barrierelag).
  
• Genanvendelighed i den danske/Europæiske affaldsinfrastruktur (sorterbarhed, frasort, kontaminering).
  
• Indhold af problematiske stoffer eller kompositmaterialer, der vanskeliggør genanvendelse.
  
• Mærkning og informationskrav (piktogrammer, materialekoder, sorteringsvejledning).
  

Hvis du ikke kan dokumentere, placeres emballagen typisk i en “rødere” kategori med højere sats. 2025 er derfor året, hvor indkøb, kvalitet, R&D og marketing må arbejde sammen om datablade for hver emballage-variant. Det nytter ikke at kende kun “kassen er pap” – du skal kende liner, tape, tryk, coating og evt. vinduer.

5) Design for genanvendelse: Fra princip til krav

Med 2025 som forberedelsesår er “Design for Recycling” ikke længere en frivillig disciplin. Emballager, der:

• består af rene, ubelagte monomaterialer,
  
• undgår mørke pigmenter og forstyrrende tilsætninger,
  
• har lim/etiketter, der kan fjernes i standardprocesser,
  
• og kan sorteres i de etablerede fraktioner,
  

belønnes med lavere gebyrer. Omvendt straffes kompositter, unødvendige barrierer og små uidentificerbare komponenter. Det har en direkte konsekvens for produktteams: Skiftet fra fx kompleks plastblanding til monoplast, fra limet til sleeves eller fra uigennemsigtige til gennemsigtige materialer kan sænke omkostningen pr. solgt enhed.

Et praktisk værktøj er at indføre “gate reviews” i produktudviklingen: Ingen ny emballage må til produktion uden et udfyldt datasæt og et design-tjek mod sorterings- og genanvendelsesguides. 2025 er året at få disse processer skrevet ind i jeres PLM/NPI-modeller.

6) EU-rammen strammer: Genbrug, reduktion og harmonisering

Den nye EU-ramme for emballage og emballageaffald er trådt i kraft på EU-plan i 2025 og rulles ind i praksis de kommende år. For danske virksomheder betyder det, at designbeslutninger i 2025 allerede bør tage højde for:

• Reduktionsmål for samlet emballagemængde pr. produktkategori.
  
• Genbrugsløsninger i bestemte segmenter (fx takeaway, transportkasser) med krav til standardisering, kvalitet og sporbarhed.
  
• Harmoniseret mærkning og forbrugerinformation, så sorteringsadfærd bliver mere ens på tværs af EU.
  
• Restriktioner for visse formater, fx unødvendige enkeltportioner eller overemballering.
  

Selv om flere krav først får anvendelse i 2026 og frem, er det i 2025, du bør beslutte, hvordan jeres portefølje kommer på forspring: Hvilke serier skifter først? Hvilke kontrakter med leverandører skal genforhandles? Hvilke lageropsætninger kan udfases?

7) Økonomien i 2025: Hvad koster det – og hvad kan du påvirke?

Omkostningerne består af tre lag:

1. Administrations- og tilsynsgebyrer (myndighed/ordning) – afhænger af virksomhedstype og rapporterede mængder.
   
2. Driftsomkostninger pr. kg – afhænger af materiale og af den økologiske modulation.
   
3. Interne omkostninger – systemopsætning, datakvalitet, leverandørsporing, redesign, ændret logistik.
   

Den afgørende styringsmekanisme er design og datakvalitet: Et korrekt dokumenteret, genanvendeligt monomateriale kan ligge væsentligt lavere end en uoplyst, kompositbaseret løsning. Derfor kan selv små ændringer – tyndere film, færre farver, aftagelige labels – flytte totaløkonomien mærkbart.

I 2025 har der desuden været politisk fokus på at sikre en kontrolleret opstart, så opkrævningerne ikke løber løbsk i debutåret. For dig betyder det, at budgettering skal ske i intervaller med følsomhedsscenarier: lavt, middel, højt – hvor “højt” afspejler cases, hvor emballager placeres ugunstigt pga. manglende dokumentation.

8) Kontrakter, indkøb og leverandørstyring

Reglerne i 2025 flytter ansvaret tilbage i værdikæden. Du bør have opdateret:

• Tekniske specifikationer med krav til materialer, farver, additiver, labels, lim og tryk.
  
• Datakrav til leverandører (materialeerklæringer, standardiserede datasheets, batchsporbarhed).
  
• Serviceniveau for mærkning og løbende opdateringer, så emballagefakta følger ændringer i produktionen.
  
• Kontraktsklausuler, der giver ret til prisregulering og leverandørskifte, hvis en løsning kategoriseres ugunstigt i gebyrmodellen.
  

I praksis anbefales en A/B-portefølje: Min. én “sikker” variant pr. SKU (lav sats, høj dokumentation) og en alternativ variant (fx med barrierelag) til produkter med særlige krav – men kun hvor det er regulatorisk eller kvalitetsmæssigt nødvendigt.

9) Drift og rapportering: Fra årsindberetning til løbende rytme

2025 har flyttet indberetning fra en årlig “oprydning” til en driftsrytme:

• Masterdata i ERP/PIM for hver emballage-variant, tilknyttet varenummer/SKU.
  
• Automatiseret vægt- og materialsplit (primær/sekundær/tertiær) i pluk og pak.
  
• Månedlig/kvartalsvis rapportering, afhængigt af mængden.
  
• Intern compliance-kalender med ansvarlige personer og frister.
  

En god praksis er at lade QA/Compliance eje datamodellen, mens indkøb og produktion opdaterer felter via styrede workflows. Marketing og salg bør ikke kunne ændre materialefaner uden review – farven på en sleeve kan i værste fald fordoble gebyret.

10) E-handel, serviceemballage og takeaway

I 2025 er rollerne omkring e-handel tydeligere: Den, der sætter forsendelsesemballagen på markedet, bærer ansvaret for den del – også hvis selve produktet kommer færdigemballeret fra en producent. Det udløser ofte to “ansvarsspor”: ét for produktets emballage og ét for logistik-/forsendelsesemballage.

For service- og takeaway-emballage gælder, at volumen og variation skaber datakrav. Den letteste vej er at standardisere på få godkendte materialer og formatserier med kendt dokumentation. Vælg leverandører, der kan levere færdige datasæt og har styr på mærkningskrav.

11) B2B vs. B2C – og internationale strømme

Sælger du udelukkende B2B og kun i bulk uden at sætte emballage på markedet i Danmark, kan ansvaret flytte sig i kæden. Men enhver situation, hvor et produkt med emballage lander hos en dansk slutbruger, aktiverer en producentansvarspligt for den aktør, der først satte det på markedet i Danmark. Grænsehandel, marketplaces og dropshipping kræver derfor juridisk afklaring og klare aftaler.

Eksporterer du fra Danmark, skal du parallelspore regler i modtagerlandet. 2025 er året at kortlægge, hvor du har “producerende roller” i andre EU-lande, og om du skal registreres lokalt via ordninger dér.

12) Mærkning og forbrugerinformation

Det er ikke nok, at emballagen kan genanvendes – den skal også blive det. Derfor løfter 2025 kravet til tydelig mærkning og forbrugervejledning. Arbejd med:

• gennemgående piktogrammer og materialekoder,
  
• korte tekster, der fortæller, hvor delene skal hen (fx “Fjern sleeve og sortér separat”),
  
• ensartede budskaber på tværs af produktserier for at undgå forvirring.
  

Sørg for at mærkningen afspejler den danske sorteringslogik. “EU-harmoniseret” betyder ikke identisk praksis i alle lande endnu; det skal din emballagekommunikation tage højde for.

13) Organisation: Hvem gør hvad fra 2025?

En holdbar model i mellemstore virksomheder er:

• Ejer: CFO/COO har budget- og complianceansvar.
  
• Data: QA/Compliance ejer datamodel og auditspor.
  
• Design: Produkt/R&D sikrer DfR-principper og godkendelsesporte.
  
• Indkøb: Håndhæver leverandørkrav og kontraktlige sikkerhedsnet.
  
• Logistik: Matcher pakkeprocesser og masterdata, så forsendelsesemballage registreres korrekt.
  
• Marketing: Sikrer korrekt mærkning og forbrugerinformation.
  

Tilpas modellen til jeres størrelse, men giv ét team mandat til at sige “nej” til nye emballager uden fuldt datasæt.

14) Tjekliste til 2025-implementering

Brug følgende som minimum:

• Du er registreret og tilsluttet en kollektiv ordning, og virksomhedsdata er ajour.
  
• Du har indsendt mængdedata for 2024 og opsat proces for løbende 2025/26-rapportering.
  
• Alle emballage-variationer har et datasheet med materialesplit, vægt, farver, additiver, labels, lim og designnoter.
  
• Din portefølje er prioriteret: hvilke SKU’er skifter I først for at reducere gebyrer?
  
• Leverandørkontrakter indeholder datakrav, dokumentationspligt og prisreguleringsklausuler.
  
• ERP/PIM er udvidet med felter til emballagedata, og flows er testet.
  
• Mærkning er opdateret og ensartet; intern kommunikation til kundeservice er klargjort.
  
• Budgettet for 2025/26 rummer intervaller og følsomhedsanalyser.
  
• Ledelsen får månedlig rapport med mængder, satser, afvigelser og redesign-pipeline.
  

15) Hvad skal du gøre resten af 2025?

• Lukke datahuller: Kortlæg alle SKU’er, der mangler komplette datasæt, og få leverandørerne på banen.
  
• Redesign, hvor det tæller mest: Start med de største mængder og de dyreste satser.
  
• Automatisere rapporteringen: Mindre manuelt arbejde = færre fejl og lavere risiko for fejlsatsning.
  

Planlægge mod 2026: De EU-krav, der får anvendelse næste år, bør allerede være indarbejdet i jeres designbeslutninger nu.