Villette af Charlotte Brontë

*Reklame* Eksemplar modtaget fra forlaget til anmeldelse

Villette er Charlotte Brontës tredje og sidste udgivne roman under navnet ‘Currer Bell’. Villette er min anden roman af Charlotte Brontë, som stadig er den eneste af Brontë søstrene som jeg har læst noget af indtil videre. Selvom jeg er gladere for Villette end for Jane Eyre, fandt jeg den hverken fængslende eller umulig at slippe.
Jeg siger aldrig nej til at læse klassikere, men det var noget af et sats at sige ja til en murstensroman af en forfatter hvis værk jeg tidligere havde en del problemer med. Jeg forstår nemlig ikke al den hype og positive omtale omkring Jane Eyre, for jeg synes uden tvivl at Villette havde mere substans end fornævnte.

Villette fortæller historien om Lucy Snowe fra teenager til voksen. Vores fortæller er Lucy selv, som tager os med på hendes rejse fra England til Villette i Frankrig hvor hun ender med at bosætte sig og blive lærerinde.
Af ren princip læser jeg ikke bagsiden af bøger, specielt ikke klassikere, og jeg var derfor spændt på at se hvordan Lucys historie ville udspille sig – bagsideteksten fortæller nemlig historien fra første til sidste side, så hvis du vil overraskes og lade historien fortælle sig selv skal du ikke læse bagsideteksten.

Det tog mig i sidste ende et par måneder at komme igennem bogen. En klassiker med over 600 sider er i sig selv frygtindgydende, men efter at have læst 80 sider af romanen var jeg stadig ikke interesseret i historien og jeg sympatiserede ikke ligefrem med Lucy. Jeg besluttede mig dog for at nu skulle det være og endte med at læse resten af bogen i løbet af en lille uges tid. Så slem var den nemlig ikke da jeg endelig kom igang. Pludselig var jeg interesseret i Lucys historie, jeg kunne relatere til hendes nye job som lærerinde og pludselig sympatiserede jeg med hende. Lucy har nemlig ikke været helt heldig i livet og det er ikke ligefrem fordi hendes voksenliv byder på held i overflod.
I midten af bogen møder hun dog sin gudmor, hendes søn, og lille Polly som hun boede med et stykke tid i begyndelsen af bogen. I starten forstod jeg ikke deres betydning, men det giver i den grad mening når man først er længere inde i bogen. Jeg troede jeg vidste hvor historien ville gå hen derefter, og jeg håbede at den ville gå i den retning. Desværre gik det ikke efter mit hoved og jeg var ikke den store fan af hvor historien endte.

Et problem jeg havde med bogen er, at en stor del af dialogen er skrevet på fransk og ikke oversat. I visse scener kunne jeg gætte mig til hvad der skulle stå eller forstå noget af det franske, men jeg endte med at springe det over og fortsætte med historien uden sprogbarrieren.
Et andet problem er, at bogen er umådelig lang og det er ærlig talt ikke fordi der er så meget der sker. Historien er heller ikke fængslende, så den er både lang og langsom – hvilket ikke er en heldig kombination.

Det ser dog ud til at jeg, med mine blot 3 ud af 5 stjerner – som er generøst givet, er gladere for bogen end mange andre.

 

Villette af Charlotte Brontë. Udgivet af Gyldendal i april 2017. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; Villette. Orig. udgivet i 1853. 626 sider. 3 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen på bl.a. forlagets egen hjemmeside, saxo og plusbog

Skriv et svar

CommentLuv badge