Vejen til Panteon af Boris Hansen

Vejen til Panteon er første bog i en ny fantasy serie; Panteonsagaen. Jeg har haft æren af at møde forfatteren, Boris, flere gange og han er simpelthen så sød! Desværre kan jeg lide ham bedre end bogen, men jeg har planer om at give efterfølgeren et skud og tage stilling til om jeg vil fortsætte derefter. Jeg har nemlig et par problemer med bogen, men det kan bare være fordi det er begyndelsen på en ny high-fantasy serie.

 

“Hmm.” Theodor tænkte sig om. “En panteon er en forsamling af guder. Ligesom Zeus, Afrodite og Poseidon fra den græske mytologi. Eller Odin og Thor og Loke fra den nordiske. Men jeg aner ikke hvad det er for en vej hun hentyder til.”

 

I første omgang er det lidt et blandet udtryk vi får fra bogen; omslaget har en dyster undertone og kortet indeni har et helt andet udtryk. Jeg har haft svært ved at se hvordan de to passer sammen, og jeg er desværre ikke blevet klogere efter min læsning. Jeg kan dog godt lide dem hver for sig!

Jeg er så ked af at anmeldelsen skal begynde så negativt, men sådan må det altså være; jeg havde svært ved at komme ind i bogen. Jeg tror det tog mig en måned eller lignende at få læst bogen og det er meget lang tid for mit vedkommende. Da jeg først var igang tog det dog ikke så lang tid igen, men de første 100-200 sider tog mig størstedelen af en måned at læse og det er altså utroligt. Begyndelsen var lang og jeg synes faktisk at det var meget interessant at lære om Zonen hvor Lucas og Cassandra og de andre bor. Zonen er et sted hvor børn bliver sendt hen hvis de er blevet opgivet af deres forældre; Storbyen tager sig af dem indtil de kan klare sig selv hvorefter de bliver sendt til Zonen. Der er heller ikke nogen decideret skole i Zonen, alle kan være lærere og lærer de andre en ting eller tre men intet formelt. De ejer heller intet af værdi og de bliver ’smidt ud’ når de fylder 17, så kan de rejse til Storbyen igen, få et job og forsørge sig selv. Jeg finder i det i hvert fald utroligt fascinerende og vil gerne lære mere om den ‘rigtige verden’ i forhold til den ‘anden verden’ i Panteonsagaen.

Givet at man skal flytte ud af Zonen når man fylder 17 og vores karakterer bor i Zonen er de selvfølgelig under 17 – de fleste er 16 og tæt på at blive 17 og det er egentlig der meget af historien har rod. Cassandra viser sig at være fra den anden verden, den fremmede verden, og Lucas, Ron og Theodor vælger at følge efter hende.

Cassandra finder jeg ret træls – Ron også, og Lucas har jeg lidt svært ved at placere. Men åh skønne Theodor, han er uden tvivl min favorit. Han er en af de ældste og er, ligesom jeg, meget glad for bøgernes verden – specielt fantasy. Han er en gammel sjæl og virker derfor meget ældre end han egentlig er. Vi får også anbefalet mange fantasy bøger af Theodor gennem bogen som varmede mit hjerte – når karakterer i bøger anbefaler bøger, kan du så andet end at elske dem? Svaret er nej, hvis man skulle være i tvivl, og jeg smiler bare ved tanken om Theodor som går rundt i sin egen lille fantasy verden. Det må virkelig være en drøm som går i opfyldelse for ham at rejse til en fremmed verden som i hans bøger.
Med hensyn til Cassandra og Lucas, som har en eller anden form for forhold, er jeg ret mystificeret. De er relativt voldelige over for hinanden og kommer egentlig aldrig hinanden helt tæt – hvilket er forståeligt med Cassandra, men det gør at jeg ikke helt kan finde ud af ham Lucas.

Som altid elsker jeg at dele små historier omkring min læsning eller erfaringer jeg har gjort mig inden og efter endt læsning, og denne gang har jeg faktisk et par stykker. Som jeg nævnte tidligere har jeg mødt ham et par gange; under Fantasyfestivalen hvor jeg skulle sikre mig at han kom igen om søndagen så jeg kunne få fingrene i Vejen til Panteon og få den signeret. Til Bogforum hvor jeg fik ham til at signere en plakat af kortet fra bogen – som jeg selvfølgelig glemte i Bella Centers garderobe! Og i bussen på vej hjem fra Bogforum ind mod hovedbanegården hvor vi faldt i snak. Han var så sød og holdte mig lidt med selskab inden han måtte hjemad. Det eneste jeg kunne tænke på under vores sidste samtale var at jeg havde glemt kortet i Bella Center! Jeg må se om jeg kan skaffe et nyt.

 

Vejen til Panteon (Panteonsagaen, #1) af Boris Hansen. Udgivet af Tellerup i oktober 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. 428 sider. 3.5 ud af 5 stjerner. 
Kan købes her; plusbog, saxo og Tellerup

Skriv et svar

CommentLuv badge