Ved første blik, Karensminde af Iben Mondrup

…. jeg vil dele den første paragraf, mine tanker om det første, eller de første, kapitler og mine forventninger til resten af bogen 

 

Jeg besluttede mig for at give alle bøgerne jeg modtog til bogbloggertræffet en chance, så det er egentlig det, som lægger til grund for indlægget. Karensminde er ikke en bog som jeg selv ville have købt eller lånt fra biblioteket, men den skulle da have en chance. Desværre kan jeg ikke sige at jeg er vildt imponeret eller at jeg har lyst til at læse videre, for Karensminde er ikke en bog for mig. Den er allerede lovet væk til Pernille fra LibricSeculum og jeg håber hun får glæde af den. 

Karensminde er på ingen måde dårligt skrevet eller i det hele taget dårlig, det må i endelig ikke tro. Jeg er bare generelt ikke til dansk litteratur som omhandler ‘familie’. Dog kan jeg indrømme at det ikke var så slemt at læse de 60 sider som udgør første del af bogen, det er en interessant blanding af nutid og fortid og du lærer overraskende meget om familien på kort tid. Bjørk er den primære karakter vi følger, i hvert fald i første del; 

 

Bjørk sidder i solen i døråbningen. Hun føler sig godt tilpas, hun er varm. Når luften står stille på gårdspladsen mellem de tre hvide bygninger som ligger i en hestesko, er der skygge under kastanjens store hænder; træet er vokset op mellem brostenene, hun kan gå hen og sætte sig under det hvis det bliver for varmt. 

 

Første del omhandler Bjørk og hendes familie. Hun er hjemme på besøg ved forældrene og faderen falder pludselig ned fra en stige og må på hospitalet. Det er i hvert fald kort og godt det som sker i første del. 

Selve tempoet i Karensminde er meget lullende og jeg forestiller mig derfor at det er en meget afslappende fortælling. Du er ikke bevidst om at der bliver skiftet fra nutid til fortid, du følger med strømmen og lader den tage dig hvorhen du vil. Det var overraskende behageligt. 

Jeg kan helt klart forestille mig at Karensminde bliver ligeså populær som Godhavn, et af hendes andre værker, men det er simpelthen ikke en genre jeg er klar til at tage på mig endnu. 

 

Karensminde af Iben Mondrup. Udgives af Gyldendal idag d. 24 oktober 2016. Modtaget som gave til bogbloggertræf. 311 sider. 

Skriv et svar