Ved første blik, Harens øjne

…. jeg vil dele den første paragraf, mine tanker om det første, eller de første, kapitler og mine forventninger til resten af bogen

 

Harens øjne er en ny dansk roman som udkommer i dag, onsdag d. 5. april. Det er Martin Krogh Andersens fjerde roman. Bogen omhandler familierelationer der er gået helt skævt og hvordan en lille dreng bringer fortiden frem. Handlingen finder sted i 1998 hvor vi i første omgang møder Arne og den lille dreng, vores fortæller.
Jeg er ikke bekendt med Martin Krogh Andersen, hverken ham eller hans forfatterskab, og jeg blev derfor først bevidst om bogens eksistens, da Gyldendal sendte mig en overraskelsespakke med bogen i. Harens øjne er på ingen måde den type bog jeg plejer at læse. Den er en del uden for min normale genre, men jeg tænkte at jeg, præcis som med Karensminde, vil give den et forsøg når nu forlaget har været så søde at sende den min vej. Der er vel en grund til at de har sendt den til mig, tænker jeg.

Om bogen siger Martin Krogh Andersen selv;

 

Jeg ville skrive om en dreng, der møder en gammel mand. De skulle være fremmede for hinanden, og jeg ville have drengen til at stille den gamle nogle spørgsmål. Det var det eneste, jeg vidste. Der skulle komme én med et nyt blik udefra og rode op i noget. Hvad dette noget var, havde jeg kun vage forestillinger om.

 

Bogen er umiddelbart skrevet som et tilbageblik fra drengen, vores fortæller. Sproget passer ikke til en lille dreng som nærmer sig skolealderen og det er jeg, af mystiske årsager, fan af. Han virker som en gammelklog lille fyr, meget stille men med maser af tanker, ord og begreber som passer til en ældre herre. Historien virker ret interessant. Fortælleren er blevet efterladt ved den gamle mand, Arne, og de skal så finde en hverdag sammen. Arne er muligvis en bedstefar til drengen, det er i hvert fald mit gæt. Sproget er let og interessant, så det er ikke en bog der tynger i den afdeling.
Bogen begynder således;

 

Jeg sted ud i regnen., og mens mor græd og diskuterede med den gamle, forsvandt jeg ind i haven. Først troede jeg, at huset og græsplænen hældede, men det var træerne udenom, der stof og lænede sig, alle til samme side. Jeg kendte ikke den slags græs, blågrønt og stift voksede det i klynger, i mellemrummene perlede regnen på det mørke sand. Jeg pillede en kantet sten op med neglene. Den landede med et plask på den anden side af træerne, og jeg løb efter for at se, hvad det var.

 

Jeg havde ikke forventet at jeg ville blive interesseret i historien, men det blev jeg. Jeg tror dog stadig ikke at jeg rent faktisk får bogen læst, så den bliver sendt videre til én som garanteret vil sætte mere pris på den end jeg. Det er dog en interessant historie med en god begyndelse.

 

Harens øjne af Martin Krogh Andersen. Udgives af Gyldendal i dag, d. 5. april 2017. Modtaget som gave fra forlaget.
Køb bogen på bl.a. saxo, plusbog og forlagets egen hjemmeside.

Skriv et svar

CommentLuv badge