Ved første blik, Det var os

Modtaget som gave fra forlaget.

Jeg modtog for nyligt Det var os af Golnaz Hashemzadeh Bonde som gave fra forlaget og jeg er i tvivl om hvorvidt det er noget for mig. Bogen udkommer dog i dag. d. 4. maj og jeg tænkte at jeg ville læse første del af bogen sammen med jer og finde ud af hvorvidt det er noget for mig eller ej. Umiddelbart tror jeg dog ikke det er en bog for mig, men den skal da have en chance. Det er endvidere et godt stykke tid siden jeg har lavet et af disse indlæg, så jeg tænkte det var ved at være på tide.

Det var os er en kort roman, blot 200 sider, om en oprørsgeneration, om mødre og døtre, om tab og afsavn og om stolthed og stort livsmod. Bogen begynder således;

 

Jeg har det som om døden altid har åndet mig i nakken. Banalt. Sådan siger alle, der skal dø, måske. Men jeg vil gerne tro, at jeg er noget særligt. Med det her som med alt andet. Jeg tror det selv. Jeg sagde det, dengang Masood døde. Livet er kun til låns. Vi burde slet ikke have levet så længe. Vi burde være døde allerede under revolutionen. I efterskælvet. I krigen. Men jeg fik tredive år mere. Mere end halvdelen af mit liv. Det er meget. Det skal man være taknemmelig for. Det er lige så mange år, som min datter er gammel. Ja, sådan kan man også se på det. Jeg fik lov til at opfostre hende. Men jeg havde ikke behøvet at være her så længe for hendes skyld. Det har ingen brug for, strengt taget.

Man tror som forælder, at der altid er brug for én. Sådan er det ikke. Mennesker klarer sig altid. Hvem siger, at jeg ikke snarere er en belastning? Jeg er ikke sådan en, der letter mere, end jeg belaster. Det burde jeg være. Som mor. Det er min opgave. At gøre tingene lettere, at lette tingene for andre. Men sådan har det aldrig været.

 

Og det var så første side. Fortælleren er iranske Nahid som bliver diagnoceret med kræft, eller cancer, på den efterfølgende side. Nahid tager ikke nyheden godt, men det kan vel heller ikke forventes at man tager en dødsdom andet end dårligt. Umiddelbart er jeg glad for sproget, men jeg tror stadig ikke indholdet er noget for mig. Den er dog uden tvivl hurtigt læst hvis man vælger at gå igang med den, for kapitlerne er kun et par sider lange hver især og sproget er interessant. Jeg tror dog den bliver givet videre til en som jeg er sikker på vil nyde den, for jeg tror enten den kommer til at vente i uendelig lang tid på reolen, eller også ender jeg med at give den en lav rating.

Jeg bliver dog nødt til at sige at bogen er utrolig smuk! Teksturen på smudsomslaget passer så godt med guldfolien og jeg elsker at den er så simpel som den er. Specielt med den den cremefarvede bog under omslaget med blå skrift. Så gennemført!

 

Det var os af Golnaz Hashemzadeh Bonde. Udgives af Politikens forlag i dag, d. 4. maj 2018. Modtaget som gave fra forlaget. 204 sider. 

Skriv et svar

CommentLuv badge