The Trouble with Women af Jacky Flemming

The Trouble with Women er et satirisk, feministisk værk. Den gennemgår verdenshistorien og forklarer, eller snarere humoristisk ‘mansplainer’ hvorfor vi ikke hører om flere kvinder i historiebøgerne eller -undervisningen. Jeg er stille ved at læse mere feministiske værker og lære mere om feminisme, og mellem essays og tungere nonfiktion er dette et kærkomment afbræk.

 

In the Olden Days there were no women which is why you don’t come across them in history lessons at school. There were men and quite a few of them were Geniuses.

 

Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog med tilhørende illustrationer, omend i en skrifttype som til tider kan være svær at læse. Jeg fik dog læst bogen på ingen tid – det der egentlig tog tid var at få grint færdig og eventuelt tørret lattertårerne væk. Det er ikke ofte jeg griner så meget og så højt i løbet af en bog, men denne gang var det nogenlunde efter hver side.
Jeg blev også nødt til at dele min oplevelse under selve læsningen, for det var simpelthen for godt til at holde for mig selv. Jeg tog derfor ivrigt billeder og sendte til en veninde så hun kunne få sig et godt grin. Nu er den også på hendes liste over bøger der skal læses.

 

Very occasianally a woman would learn a foreign language, go abroad to study, and come back qualified as a doctor but that didn’t prove anything except that women cause trouble as soon as you allow them out.

 

Hvis man ikke forstår humoren er det lille værk en meget lang bog, hvis man til gengæld forstår humoren eller blot finder bogen interessant kan det blive en ny favorit. Det er den i hvert fald blevet her hos mig.

Hvad jeg fandt umådelig sjovt er, at nogle af de teoretikere vi arbejder med på læreruddannelsen som Rousseau og Kant er kommet med udtalelser omkring det kvindelige køn – som ikke altid er helt så heldig. At vide hvem størstedelen af de mænd, som har sagt alt dette om kvinder, er, tilføjer en helt ny dimension til oplevelsen fordi jeg har arbejdet med deres teorier. Det er dog ikke noget nyt at mænd på deres tid ikke tænkte det store om kvinder.

The Trouble with Women er uden tvivl en af de mest underholdende bøger jeg har læst i år, og det blev hurtigt til en af de bedste også. Bogen er dog ikke for alle, men hvis man ser på ratingen på goodreads er den garanteret for de fleste. Jeg anbefaler den i hvert fald vidt og bredt!

 

The Trouble with Women af Jacky Flemming. Udgivet af Square Peg i 2016. Købt i England. 128 sider. 5 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen på bl.a. book depository, saxo og plusbog

Skriv et svar

CommentLuv badge