The Thirteenth Tale af Diane Setterfield

Det er næsten smertefuldt at skrive, at jeg ikke var synderligt imponeret over The Thirteenth Tale. Det var en af de første bøger jeg tilføjede til min TBR på goodreads da jeg oprettede en bruger i 2012. Jeg lånte den hjem fra biblioteket flere gange men fik den aldrig læst. For et par måneder siden faldt jeg over den i Bogormen og den kom hurtigt med hjem. Nu er den dog læst og jeg ved ikke helt hvad jeg synes om den. Jeg har ting jeg kan lide og ting jeg er lidt indifferent over for. Man kan i hvert fald ikke sige at jeg er begejstret for bogen.

Vi begynder med at lære lidt om vores fortæller; Margaret Lea. Hun har netop modtaget et brev fra den populære forfatter Vida Winter. Margaret skal skrive hendes biografi, dog har hun aldrig læst noget af Vida Winter. Vida Winter har altid fortalt historier, selv når folk har spurgt efter en sand historie. Vida har dog besluttet sig for, at tiden er inde til at fortælle hendes livshistorie og Maragaret skal nedskrive den.

Første kapitel fik min opmærksomhed. Vi lærer Margaret Lea at kende; hun arbejder i en bogbutik med sin far og så skriver hun ved siden af. Det første stykke er fyldt til randen med fine citater omkring bøger, læsning og litteratur og jeg har markeret en god sjat. Jeg var overbevist om at jeg ville elske bogen, mest af alt fordi den føltes som et kærlighedsbrev til litteraturen og den slags bøger er altid fantastiske. Det endte dog med at kærligheden til bøgerne faldt i baggrunden for det mysterie der er Vida Winters liv. Jeg var interesseret i at høre hvem hun i virkeligheden var og hvad der skete med hende dengang hun var barn. Hendes historie er nemlig ulig nogen anden jeg har læst om. Det tog dog overhånd hvis du spørger mig, Margaret Lea levede og åndede for Vida Winter, man hører udelukkende om hendes liv i størstedelen af bogen og det var ikke noget jeg satte pris på. Det er uden tvivl et mysterie, og jeg så på ingen måde slutningen komme, men jeg havde alligevel håbet at den ikke optog så stor en del af bogen.

 

Do they sense it, these dead writers, when their books are read? Does a pinprick of light appear in their darkness? Is their soul stirred by the feather touch of another mind reading theirs? I hope so. For it must be very lonely being dead.

 

Det tog mig i sidste ende et par uger at læse en bog jeg har set frem til at læse i flere år – og ikke velvilligt. Jeg havde håbet på at det var en bog jeg slugte råt eller havde svært ved at lægge fra mig, men det var det på ingen måde. Det er dog en udmærket historie, omend med et forfærdelig langsomt tempo. Hvorvidt den bliver på hylden eller ryger tilbage til Bogormen er jeg ret usikker på. Jeg har altid svært ved at give slip på de bøger som har udfyldt en plads på min TBR i så lang tid som denne har, specielt nu hvor jeg har så ambivalente følelser omkring bogen.
Anbefales den? Ja, men man skal ikke åbne bogen og forvente en historie der hurtigt er læst, for det er den ikke. Historien er dog også filmatiseret, så man kan altid vælge at se filmen hvis historien interesserer én.

 

The Thirteenth Tale af Diane Setterfield. Udgivet af Orion i 2007, orig. udgivet i 2006. Købt i Bogormen. 456 sider. 4 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen på bl.a. saxo og plusbog

Skriv et svar

CommentLuv badge