The Gender Games af Juno Dawson

*Reklame* Anmeldereksemplar modtaget fra Plusbog. 

The Gender Games er en af de bedste bøger jeg har læst i år, uden tvivl, hvis ikke den bedste. Jeg har længe været fascineret af problematikken omkring køn, for jeg forstår til dels ikke hvorfor at folk ikke bare kan acceptere at man ikke skal, eller kan, putte ting, eller folk, i kasser. Juno er transseksuel og ser derfor problematikken fra mere end blot én vinkel og det er derfor utroligt givende at læse fra hendes perspektiv. Der er dog også en del disclaimers i løbet af bogen, eksempelvis af Juno levede som homoseksuelle James i et godt stykke af sit liv og derfor aldrig fuldt ud blev acceperet som mand. Bogen er dog spændende læsning uanset og jeg kan ikke anbefale den nok.

 

Gender, like so many imaginary friends, lied to me about the world. I was a child, so I believed him. For many, many years he was to feed me lies. He told me the world was made up of two types of people – men and women – and that these two distinct, dissonant groups, their sex set in stone, behaved, thought, dressed, existed in certain ways.

 

Gender, long before my arrival, had whispered the same story into the ears of my parents, my peers, my teachers, society and the media. Like Maleficent at Aurora’s christening, he materialises at every birth, without invitation and bestows his curse. He’s silver-tongued, and has an admirable, global work ethic. His stories have been shared and recycled so often that, for most, they have become fact.

 

Selvom jeg havde set frem til at læse bogen i et godt stykke tid tog det mig stadig et par uger at begynde min læsning. Når det kommer til nonfiktion er faren altid, at den kan være skrevet i et mere kedsommeligt sprog eller at man automatisk læser den langsommere på grund af emnet. Det viste sig dog at jeg ikke havde noget at frygte da den var umulig at lægge fra mig efter jeg først havde åbnet den. Det tog mig et par dage at læse bogen og jeg nød hvert minut, jeg sugede indholdet til mig og da jeg ikke kunne vente med at snakke om den endte jeg faktisk med at skrive i bogen, ‘highlighte’ hist og her, samt markere passager med post its. Bogen er fyldt til randen med mine noter og markeringer og jeg elsker det! Normalt skriver jeg ikke i mine bøger, men jeg kunne simpelthen ikke lade være denne gang. Junos måde at skrive på er fantastisk!

I dagens samfund har vi et bestemt billede af hvad en kvinde er og hvad en mand er, selvom vi lige så stille er begyndt at bløde op for disse forestillinger er det stadig svært at bryde ud eller igennem. Men det er jo ikke bare køn der er problemet, det er også den modstand man møder når det kommer til seksualitet. Folk har alt for travlt med at putte ting i kasser fordi det er nemmere at forholde sig til, men det er ærlig talt at begå vold mod alle omkring dig. Vi har brug for feminisme, vi har brug for den ligestilling det giver os – ikke kun for kvinder men også for mænd, alle mennesker har brug for feminisme. Vi har i den forbindelse også brug for, med hammer og økse, at bryde kønsforestillingerne og stereotyperne ned. Det gør ingen noget godt, så hvorfor overhovedet have dem?

Jeg elsker at vi i løbet af bogen får udtalelser fra andre transkønnede eller feminister omkring emnet, at vi ser Junos rejse fra mand til kvinde – som ikke kun er de idylliske øjeblikke men også de mørke, at der bliver brugt undersøgelser og forskningsprojekter som belæg for hvad end kritikerne vil tage fat i. Jeg kan ikke sige nok godt om The Gender Games, jeg ville ønske at jeg bare kunne dele hele bogen med jer, for jeg har alt, alt for meget at sige om den!

The Gender Games er en seriøs bog, men den er på ingen måde kedelig. Den fik mig op af stolen og kickstartede en hel del tanker og følelser hos mig. Jeg grinede og græd og udbrød en hel del forskellige gloser – både positive og negative, men aldrig negative i forhold til bogen men snarere fordi hun har ret i det hun siger, og det er ikke altid godt.
Dawson ved lige hvad hun skal sige, og på mange måder har hun sat ord på hvad jeg har følt i lang tid. Hun har fået mig til at være mere okay med den situation jeg befinder mig i, og hver gang jeg læser følgende passage får jeg tårer i øjnene. Det er utrolig bekræftende at se ens svagheder, eller ‘fejl’ af mangel på bedre, blive vendt til noget positivt selvom det nok aldrig bliver helt i orden.

 

I can’t give birth to a baby (like thousands of other women who’ve been fucked over by biology). But I’m not going to complain, because I will not be defined by my pain. Who wants to be defined by struggle? I want to be defined by success.

 

Jeg har ærlig talt lyst til at blive ved med at snakke om bogen, men jeg har nok allerede skrevet lidt for meget selvom jeg ikke har nævnt 25% af det jeg elsker ved den. Læs den. Jeg elsker hvert eneste ord, side, bogstav som Juno har valgt at tage med i bogen, for den er helt speciel og ulig andre memoirs. Den er så meget mere end bare en bog eller et memoir. Den er livsbekræftende og nødvendig og det kan jeg slet ikke sige nok. Se at få den læst, i vil ikke se jer tilbage bagefter.

 

The Gender Games af Juno Dawson. Udgivet af Two Roads i juni 2017. Modtaget til anmeldelse fra Plusbog. 352 sider. 5 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen på bl.a. plusbog

Skriv et svar

CommentLuv badge