Teorier på 30 sekunder

Teorier på 30 sekunder er et opslagsværk over 50 teorier – hver teori har sin side og bliver beskrevet kort med billeder og eksempler. Opslagsværket kan både gøre dig klogere, men du kan også indse hvor uvidende du egentlig er – jeg blev i hvert fald udsat for begge men jeg hyggede mig undervejs. Teorier på 30 sekunder gør en masse indviklede teorier sjove! Jeg grinede flere gange undervejs på grund af forklaringer og eksempler – det er i hvert fald ikke en tør bog, som man måske kunne forvente.

Selve bogen er inddelt i 7 kategorier som hver især har en ordliste. Der er kategorier som makro- og mikrokosmos, universet, planten jorden, krop og sjæl m.fl. Der er også profiler af forskellige teoretikere og forskere indenfor hver kategori, fx Sigmund Freud og Charles Darwin.
Omslaget er ikke det mest indbydende, men indholdet er næsten uundværligt. Der er så mange teorier som har relevans i dagligdagen – eller måske bare er rar at have viden om – men i faglitteratur og på nettet er det ikke altid de mest hensigtige måder det er formuleret på. Teorier på 30 sekunder har sjove formuleringer, fine billeder, masser af farver – uden på noget tidspunkt at virke barnlig.

Jeg har udsat at læse den i noget tid da jeg frygtede en tung og kedelig bog med 50 teorier som jeg på ingen måde ville forstå alligevel. En af de teorier hvor jeg stadig er fuldstændig blank er bølgeteori, jeg grinede mest under læsningen af præcis denne men jeg forstår det simpelthen ikke. Ud af 50 teorier har jeg dog forstået langt de fleste og nogle havde jeg endda kendskab til i forvejen. Panspermi er nok en af de teorier som er længst ude, for i sig selv kan den vel gå og så er der nogle teoretikere som bare har ført den så langt ud at den ikke kan trækkes i land igen.

Teorier på 30 sekunder anbefaler også værker man kan læse. Jeg har i hvert fald noteret at jeg skal have læst Principia Mathematica af Isaac Newton, som er relevant nu hvor jeg også skal læse matematik.
Jeg kan forestille mig at dette vil være en fantastisk bog at have når man skal undervise i fysik og biologi i overbygningen. Det er i hvert fald en fin introduktion til forskellige temaer.

Alt i alt en fin opslagsbog som jeg i den grad anbefaler.

 

Teorier på 30 sekunder red. af Paul Parsons. Udgivet af Exlibris Media i august 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel: 30-Second Theories. Orig. udgivet i 2009. 152 sider.
Køb bogen her: saxo og plusbog

Skriv et svar

CommentLuv badge