Svøm med dem som drukner af Lars Mytting

2014’s store bestseller i Norge – en storslået slægtsroman om fortidens fortielser og hemmeligheder.

I efteråret 1971 bliver et ungt norsk par dræbt i en fransk skov af en granat fra 1. Verdenskrig. Deres lille søn Edvard er sporløst forsvundet, men dukker fire dage senere op et helt andet sted i Frankrig.

Hvor har han været? Og hvem har taget sig af ham?

Efter forældrenes død vokser Edvard op hos sine bedsteforældre på en gård i de norske fjelde. Da bedstefaren dør, står Edvard tilbage med en række ubesvarede spørgsmål. Hvad lavede hans forældre i Frankrig? Hvorfor begav de sig ind i den afspærrede skov? Og hvem er det, der har sendt en imponerende trækiste, som bedstefaren skal begraves i?

Jagten på svar fører den 23-årige Edvard til Shetlandsøerne og Frankrig, hvor han må grave i de mørkeste kroge af slægtens historie, der viser sig at være nært forbundet med det 20. århundredes store europæiske tragedier.

 

Slægstromaner er ikke normalt min kop te men, af en eller anden grund, følte jeg mig draget til Svøm med dem som drukner. Jeg var muligvis lidt grebet af den smukke forside også.

Begyndelsen er utrolig smuk, og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg læste den flere gange;

 

For mig var mor en duft. Mor var en varme. Hun var et underben, jeg klamrede mig til. Et pust af noget blåt; en kjole, jeg synes at huske hun brugte. Jeg sagde til mig selv, at hun skød mig ud i livet med  en buestreng, og da jeg dannede mig minderne om hende, vidste jeg ikke, om de blev rigtige eller sande. Jeg skabte dem blot, som jeg troede, en søn skulle mindes sin mor.

Historien bliver fortalt af Edvard Hirifjell, eller Edouard Daireaux, som vi senere finder ud af. I september 1971, da Edvard var bare 3 år gammel, omkom hans forældre på en ferie i Nordfrankrig.
Edvard er nu 23 og spørgsmålet om forældrenes død nager ham stadig. Edvard beslutter at undersøge omstændighederne bag deres død, og kommer ud på et ‘eventyr’. Hans søgen efter svar fører ham til Shetland, Skotland og Frankrig.

Umiddelbart efter jeg begyndte at læse Svøm med dem som drukner, var jeg grebet af historien. Stemningen i Norge fik mig til at ønske jeg var der ,og jeg kunne fornemme de forskellige dufte på Hirifjell-gården. Da Edvard senere rejser til Shetland, kunne jeg slet ikke slippe bogen. Shetland er omgivet af vand, det regner det meste af tiden og en storm eller to passerer da også. Stemningen, som jeg ikke troede kunne blive bedre, var ufattelig på Shetland. Der er noget gammeldags over det og mens jeg kunne fornemme Shetlands historie, dragede jeg endda også selv til Shetland. Næsten som at rejse tilbage i tiden. Skotland og Frankrig ligeså. Hele vejen igennem er stemningen perfekt til sceneriet, man kan fornemme duftene og man kan næsten forestille sig præcis hvordan det ser ud.
Bogen er perfekt med en kop dejlig varm te eller kakao, perfekt til efteråret!

Det at den foregår i flere forskellige lande har på sin vis vækket en rejselyst i mig, som jeg ikke vidste jeg havde.

Da det jo er en søgen efter svar er der et mysterieaspekt som fylder meget. Mens jeg tit bliver skuffet over disse såkaldte ‘mysterier’ som man nemt kan se igennem, overraskede mysteriet, eller mysterierne, i Svøm med dem som drukner, mig. Selvom jeg kunne regne noget af det ud, ville jeg aldrig komme frem til de ting Edvard kommer frem til. Vi får små bidder af mysteriet serveret af gangen så vi forbliver motiverede og interesserede. Det er simpelthen så velskrevet og gennemtænkt – en fryd at læse!
Svøm med dem som drukner minder mig om en bog jeg læste da jeg var yngre; Afsløringen af Celia Rees. Det har længe været en favorit. selvom det er mange år siden jeg sidst har læst den. De to bøger har mange ligheder, men på sin vis er Svøm med dem som drukner langt bedre.

Selvom jeg var fanget af historien størstedelen af tiden, var tempoet som sådan ikke hurtigt. Jeg følte mig ikke nødsaget til at fortsætte med at læse hele tiden, og jeg havde ikke svært ved at lægge den ned. Det er som sådan ikke en dårlig ting, for jeg lagde den ikke ned fordi den ikke fangede mig, jeg lagde den ned fordi der sker så meget, og der er i den grad brug for tid til at behandle visse dele af fortællingen. Jeg nød at læse den, i forhold til andre bøger med mysterier, da jeg kunne slappe af og ikke føle mig presset til hurtigt at læse den færdig indenfor en kort tidsramme.

En ting jeg speicelt nød ved denne bog, var at se Edvard vokse. Drengen i begyndelsen er en mand til slut og at se denne forvandling fylder mig med beundring.

Selvom bogen omhandler Edvard og hans søgen efter svar, rummer Svøm med dem som drukner mange andre fortællinger. Der er fortællinger om de to verdenskrige, om familier, om kærlighed og mange andre. Svøm med dem som drukner er en vidunderlig historie og for at bruge et citat jeg elsker er den ‘balsam for sjælen’. Den er så behagelig at læse!
På en eller anden måde indeholder Svøm med dem som drukner en stor del af litteraturen som jeg plejer at undgå; krige, slægt og Skandinavien. Jeg er dog positivt overrasket og glad for at jeg tog chancen. Igen, det er en vidunderlig bog.

1 kommentar

  1. […] Svøm med dem som drukner af Lars Mytting ★★★★ (anmeldelse) […]

Skriv et svar

CommentLuv badge