Sult. Historien om (min) krop af Roxane Gay

Sult af Roxane Gay

*Reklame* Anmeldereksemplar fra Plusbog.dk

Sult er Roxane Gays memoir om hendes krop, sult og meget mere. Roxane Gay er feminist,biseksuel og en af de kvinder jeg følger på twitter fordi hun siger og gør mange interessante ting. Jeg læste i 2018 Bad Feminist som er en samling af feministiske essays af hende, og jeg gik derfor ind til bogen med en forhåndsviden om Roxane Gay. Sult var dog, for mig, bedre end Bad Feminist og jeg synes hun kom ind på så mange vigtige emner.


I dag er jeg en tyk kvinde. Jeg synes ikke, jeg er grim. Jeg hader ikke mig selv på den måde, samfundet vil have mig til at hade mig selv, men jeg lever jo i den her verden. Jeg lever i den her krop i verden, og jeg hader måden, verden alt for ofte reagerer på den krop.

Fedme, overvægt, at være tyk, at have sul på kroppen eller andre måder at beskrive det samme på, er ikke noget jeg har den store erfaring med. “Tyk” er ofte en fornærmelse fremfor en beskrivelse og for mig er der mange negative konnotationer ved ordet, som gør at jeg ikke har det godt med at bruge det – selvom jeg har hørt fra mange tykke kvinder, at det er det rette ord at bruge. Jeg har som det meste været buttet som teenager, og derfor har jeg ikke erfaring med hvad det betyder at være tyk, skammen der medfølger på grund af bl.a. samfundet, eller hvad det gør ved kroppen eller selvværdet m.m. Jeg satte derfor pris på bogen fordi jeg blev sat ind i nogle flere ting og jeg føler jeg fik en smule indsigt i hvordan det er.


Nogle gange tror jeg, at folk mener det godt, når de fortæller mig, at jeg ikke er tyk. De siger ting som: “Lad være med at tale sådan om dig selv,” fordi de forstår “tyk” som noget skamfuldt, en fornærmelse, mens jeg forstår “tyk” som en kropslig realitet.

Roxane Gay blev voldtaget som 12-årig og hendes forsvar mod det var at spise. Hun vidste allerede dengang at en tyk krop ikke var attraktiv, og hun ville for alt i verden ikke være attraktiv, for det betød at være udsat. Hun bruger det ikke som en undskyldning for at være tyk, men som forklaring på hvorfor hun bevidst har gjort det og hvorfor hun stopper med slankekure, selvom hun kropsligt får det bedre, fordi hun simpelthen ikke føler sig sikker. Jeg kan kun forestille mig at det kan læses forkert, at man bevidst kan vælge at sige at hun bruger det som undskyldning for ikke at tabe sig – men hvorfor er det at vi som samfund lægger et pres på folk for at have den ‘rigtige’ krop? Jeg er selv offer for det og har egentlig valgt at spise sundere og skære en masse ting ud af min kost, og jeg må indrømme at det ikke er nødvendigt at tabe mig – det er dog heller ikke mit mål med det, men er dog en følge.
Voldtægten er ikke beskrevet i detaljer, men i store træk. Jeg måtte dog lægge den fra mig lidt og trække vejret, for det er et følelsesladet, men stærkt, kapitel hvor Gay siger at hun ikke vil have medlidenhed eller kaldes modig for at fortælle en historie som er helt almindelig, for det sker for utallige kvinder. Hun er dog en stærk, beundringsværdig kvinde.

Der er så forfærdelig mange citater og passager jeg har lyst til at dele fra bogen, endda også hele kapitler. Roxane Gay skriver vidunderligt og hun sætter ord på mange ting som jeg ikke har været bevidst om eller tænkt over før.




Sult: Historien om (min) krop af Roxane Gay. Udgivet af Grif i september 2018. Modtaget til anmeldelse fra Plusbog.dk. Orig. titel; Hunger: A Memoir of (My) Body. Orig. udgivet i juni 2017. 316 sider. 3.5 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge