Studiestart, 3. semester

*Reklame* Dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer, disse er markeret. 

Jeg påbegyndte mit 3. semester på læreruddannelsen d. 21. august. Planen var egentlig at skrive dette indlæg op til studiestart, men da jeg ventede på svar fra Eksistensen – og derefter på bogen jeg havde spurgt om, blev det udsat. Jeg vidste at jeg gerne ville have alle bøgerne med, mest af alt fordi det vil motivere mig til at komme igennem dem! Jeg har dog intet imod at indlægget kommer lidt senere end planlagt, nu har jeg nemlig brugt de forskellige ting, fremfor blot at vise dem frem og derefter bruge dem – hvis det giver mening.

 

Studiebøger

Første punkt på dagsordenen er bøgerne. Jeg har modtaget en studiebog fra Eksistensen samt 5 fra Akademisk forlag. Jeg har også 1 mere fra Akademisk forlag som jeg modtog tidligere på året som jeg gerne skal færdiglæse i denne måned. Til slut har jeg dog også et par stykker som jeg skal bruge til et nyt pædagogisk fag og som jeg var heldig nok til at købe for blot 10 kr. stykket under sidste semester.

  • *Antikkens etiske tradition af Troels Engberg-Pedersen
  • *Klasseledelse af Elsebeth Jensen og Ole Løw (red.)
  • *Praktisk filosofi med børn af Michael Højlund Larsen
  • *Didaktisk design og digitale læreprocesser af Birgitte Holm Sørensen og Karin Levinsen
  • *Sociologisk teori. En grundbog af en god sjat forfattere
  • *Videnskabsteori – en indføring for praktikere af Jens Guldager

*anmeldereksemplar, Akademisk forlag

Efter jeg har læst de sidste 100 sider af Antikkens etiske tradition skal jeg straks igang med Klasseledelse. Klasseledelse er nemlig en af de store områder for min kommende praktik, og det punkt hvor jeg halter i forhold til de tre aspekter (didaktik, relationsarbejde og klasseledelse). Jeg håber derfor at bogen byder på forskellige teknikker til klasseledelse som jeg kan afprøve i min praktik til januar.

De 3 bøger som jeg bruger i undervisningen og ikke blot læser af lyst er;

  • Elevens verden af Gunn Imsen
  • Elevens læring og udvikling af Sanne Lillemor Hansen og Hanne Schneider (red.)
  • *Bestand og bevægelse af Inger Toftgaard Barrett, Marlene Printz Jellesen og Bo Digernes Stokholm (red.)

*anmeldereksemplar, Eksistensen

Af nye fag i 3. semester har vi Elevens læring og udvikling (ELU) samt Kristendomskundskab. Eksistensen var flinke nok til at sende mig min eneste grundbog til mit første religionsmodul, så den skal uden tvivl læses helt igennem og anmeldes inden semestret er ovre.

 

Nye skriveartikler og skrivebord

En af de bedste ting ved skolestart er nye skriveartikler! Jeg gik lidt amok med blyanter fra Søstrene Grene – som jeg ikke bruger til skolebrug men i min Bullet Journal. Jeg købte 3 pakker til mig selv og 2 pakker til kæresten, for en 5’er pakken kunne jeg ikke lade være med at købe alle de fine designs.

For et par måneder siden købte jeg pastel highlighters fra Stabilo Boss i Panduro og jeg kan slet ikke undvære dem! Jeg bruger dem både i skønlitterære bøger, studiebøger og i min Bullet Journal. De er så fine og prisen er også til at leve med; jeg har i hvert fald fået alle 6 farver for 90 kr.

I sommerferien overtog jeg også min brors ’skrivebord’. Han har ikke ligefrem brugt det, det har nærmest stået til pynt under fjernsynet og brugt til opbevaring. Både stol og skrivebord – som virkelig bare er kasser af eg skruet sammen – passede perfekt ind i lejligheden da alle vores møbler er hvid og/eller eg. Jeg er også utrolig glad for al opbevaringspladsen samt at jeg kan have størstedelen af mine skriveartikler, notesbøger m.m. ved hånden.

Min computer fik også en ny makeover med kontaktpapir/hyldepapir fra Søstrene Grene.

 

Studiesider i Bullet Journal

Da indlæggene omkring mine Bullet Journals har været utrolig populære og positivt modtaget ville jeg hurtigt dele mine studiesider med jer;

Den vigtigste side er uden tvivl oversigten over dette semester. De 4 moduler jeg tager dette semester bliver tildelt hver deres farve, når jeg så har deadlines eller prøver bliver de markeret i kalenderen med den pågældende farve samt skrevet på ude i siden. De generelle studieaktiviteter bliver orange.

De næste to sider er en to do liste – så jeg har styr på hvad der skal laves eller anskaffes i dette semester – og den anden en oversigt over studiebøger. Titlerne bliver skrevet ned med kapitlerne nedenunder, når så et kapitel er læst bliver det farvet ind, præcis som min chapter tracker fra dette indlæg.

 

Planer for bloggen i mit 3. semester

Jeg havde håbet at jeg kunne finde en ny rutine i forhold til bloggen når nu der også skal tages højde for lektier. Indtil videre vil jeg gerne have mindst 1 indlæg oppe om ugen, gerne flere. Det kræver dog også at vejret er til at tage billeder og at jeg kan overskue at skrive selve indlæggene. Problemet er nemlig at lektier er læsning og noteskrivning, og det er min hobby jo også – skrive indlæg til bloggen og at læse skønlitterære bøger. Jeg bliver derfor hurtig træt af at skrive indlæg hvis jeg gør det på torsdag og fredag, hvor jeg læser den kommende uges lektier og tager noter, og weekenden vil jeg gerne have fri til hyggelæsning.

Planerne for bloggen de kommende på måneder er derfor lidt oppe i vejret. Jeg nyder dog stadig at skrive indlæg, det handler bare om at finde de rigtige tidspunkter på ugen.

 

I skoletasken

I mit indlæg om august nævnte jeg både studiestart og at jeg i den forbindelse havde fået en ny skoletaske af kæresten. Det er en simpel sort én med 2 ydre lommer og et lille rum i ‘flappen’ fra Bog og idé til 300kr.

Da jeg selv er utrolig glad for ‘What’s in my bag?’ indlæg og videoer, tænkte jeg at jeg ville dele indholdet af min taske med jer. Karin fra Skrivepulten delte i sidste måned et indlæg om hvad hun har af fine sager i sin taske (her), og jeg har haft lyst til at dele et lignende indlæg lige siden. I dette tilfælde blev det til skoletasken!

  • Lot No. 249 af Arthur Conan Doyle
  • Lille notesbog fra Søstrene Grene
  • Sadelovertræk til cykel fra Søstrene Grene
  • Høretelefoner
  • Æske med piller og æske med sukkerknalder
  • Te
  • Husnøgle
  • Bind, trusseindlæg og tamponer
  • Håndcreme fra Body Shop
  • Læbepomade
  • Oplader til computer og mobil

  • Snacks til de sene dage
  • Buskort
  • Studie- og rejsekort
  • Småpenge

I selve tasken er der selvfølgelig min computer, studiebøger, vandflaske, kuglepenne, notesbøger – hvad du sædvanligvis har brug for til en undervisningsgang.

I dette semester bruger jeg dog også en app der hedder ‘Hold‘ hvor du får 1 point hver 20. minut du ikke bruger din telefon. Det fungerer ligesom ‘Forest‘ som jeg også er glad for, fordelen er dog at du kan købe faktiske ting med dine point fra Hold eks. 2 mdr. ved Mofibo (som jeg har benyttet mig af) eller en sodavand fra 7 eleven. App’en kan kun bruges på skolens område og er fuldstændig gratis.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Skriv et svar

CommentLuv badge