Strange the dreamer af Laini Taylor

Strange the Dreamer er Laini Taylors nyeste værk og begyndelsen på endnu en serie. Bogen er endvidere noget af en mursten med over 500 sider – men det er på den anden side også første bind i en fantasy-serie så det burde ikke undre nogen.

Strange the Dreamer møder vi Lazlo Strange som er forældreløs og bibliotekar. Han blev fundet som spæd, voksede op blandt munke og blev en dag sendt ud på et ærinde og endte som bibliotekar. Lazlo har altid drømt om Weep, som egentlig også kaldes den unavngivne by. En dag blev navnet slettet fra alles minder og det eneste der blev ladt tilbage var ‘Weep’. Lazlo er en vidunderlig interessant karakter, han er i den ældre ende af hans teenageår og hans næse blev for mange år siden brækket af en bog med eventyr. Han er noget af en drømmer og den eneste af de mange bibliotekarer som bekymrer sig om eventyrene.
Vi møder endvidere også Sarai som er ‘godspawn’, hendes mor var gudinde og hendes far menneske. Hun er blå i huden og har magiske evner. Sarai lever sammen med et par andre unge, også med guder eller gudinder som den ene forælder, dog er det mere overlevelse end et egentligt liv da de lever i skjul. Sarai er en interessant karakter. Hun har levet med så meget had størstedelen af hendes liv og i løbet af historien giver hun slip på sit had og lukker kærligheden ind.

Jeg var overrasket over historien i Strange the Dreamer. Den er fængslende selvom den ikke er umulig at lægge fra sig. Historien er heller ikke til at forudsige, selvfølgelig har man gisninger hist og her, men man får i hvert fald ikke forudset hvad der kommer til at ske – og man har heller ikke lyst til det. At læse Strange the Dreamer er som at lægge sig i vandet og blot følge med strømmen. Den er vidunderligt afslappende selvom den har sine grusomme øjeblikke. Strange the Dreamer var mit frirum hvor jeg kunne slappe af når jeg ikke læste faglitteratur til min kommende eksamen, det var vidunderligt at synke ned i historien og blive der en rum tid.

Laini Taylor er en af de forfattere som har et vidunderligt smukt sprog, det betyder dog også at den kan være ret tung hvis man ikke køber hendes prosa. Jeg nød dog hendes skrivestil og fortællermåde og jeg kan forestille mig at den må være en fryd at høre på lydbog. Taylor bruger en masse litterære metaforer eller sammenligninger undervejs i handlingen og det er fantastisk. Strange the Dreamer er fyldt til randen med en kærlighed til historier og bøger – en gave til enhver læser.

 

It might have been brief, but so much of a kiss – a first kiss, especially – is the moment before your lips touch, and before your eyes close, when you’re filled with the sight of each other, and with the compulsion, the pull, and it’s like… it’s like… finding a book inside another book. A small treasure of a book hidden inside a big common one – like… sells printed on dragonfly wings, discovered tucked inside a cookery book, right between the recipes for cabbages and corn. That’s what a kiss is like, he thought, no matter how brief: It’s a tiny, magical story, and a miraculous interruption of the mundane.

 

Den er smuk, uforudsigelig og fængslende. Læs den, men gør det langsomt, den skal nydes til fulde!

 

Strange the Dreamer (Strange the Dreamer, #1) af Laini Taylor. Udgivet af Hodder & Stroughton i marts 2017. Modtaget til anmeldelse fra plusbog.dk. 532 sider. 4 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen på bl.a. plusbog.dk

1 kommentar

  1. Det kan være, jeg skal give den en chance på et tidspunkt 🙂

Skriv et svar