Solstenen (Children of Blood and Bone #1) af Tomi Adeyemi

*Reklame* Anmeldereksemplar fra forlaget.

Solstenen, som den hedder på dansk, eller Children of Blood and Bone er første bog i en ny fantasy serie, det er endvidere en debut som allerede er en bestseller. Children of Blood and Bone adskiller sig fra andre fantasybøger og -serier ved at være centreret omkring sorte, fremfor hvide, karakterer.

Hovedpersonen Zélie har kridhvidt hår og er derfor ‘gudbenådet’ eller ‘en maddike’ alt efter hvem der ser på det. Historien foregår nemlig i en tid hvor guderne er forsvundet og det hvide hår er derfor ikke længere grund til hyldest, men det er heller ikke fordi det er helt uønsket.

Zélie kan huske, da Orïsha var et land fuld af magi. Man kunne fornemme magien i hvert eneste træ, i hver en flamme og på hver eneste vej. Sådan er det ikke længere. Den hensynsløse konge har udslettet både magien og de mennesker, der beherskede den.

Som barn så Zélie på, mens kongens vagter hængte hendes mor i et træ uden for hendes hjem, og nu er der ikke mange af magiens folk tilbage i Orïsha. Men Zélie har én chance for at kæmpe for at gøre Orïsha til et magisk land igen. Prinsesse Amari er flygtet, og sammen med hende beslutter Zélie at gøre et forsøg på at vinde over den skumle kronprins, som er fast besluttet på at holde magien nede og udrydde den helt.

Zélie bliver stillet over for store vanskeligheder. Hun skal lære at styre sine egne kræfter – og hvad føler hun egentlig for sin fjende?


Children of Blood and Bone 
er en af de fantasybøger som udforsker alle gråzonerne. Hvor jeg ofte finder at ældre fantasy holder sig meget sort/hvid med alt er Children of Blood and Bone så nytænkende og så interessant at læse fordi den ligefrem udforsker gråzonerne fremfor at putte alt i kasser. Zélie indser nemlig at selvom kongen dræbte hendes mor og hun burde havde hele kongefamilien, så er det måske ikke direkte had hun føler for kronprinsen. Zélie udvikler sig gennem bogen og kommer stille ud af den hårde skal hun har pakket sig ind i og det er fantastisk at se. På tidspunkter bliver hun direkte sårbar fremfor at fremstå stærk, hvilket jeg virkelig sætter pris på. 
Karaktererne er også så interessante at læse om og jeg nød at se Zélie og Amaris forhold blomstre. Amari er godt nok kronprinsessen men hun er mindst lige så sej som Zélie. Selvom hun i begyndelsen er ret forkælet er der mere under overfladen end man lige går og regner med, allerede fra begyndelsen. De to piger, Zélie og Amari, kårede jeg endda som de bedste nye karakterer i mit Mid Year Book Freak Out indlæg tilbage i sommeren.


“Du kan narre dig selv, så meget du vil, lille prins, men lad være med at spille dum over for mig. Jeg lader ikke din far slippe af sted med det han har gjort. Jeg lader ikke din uvidenhed gøre min sorg tavs.”


Children of Blood and Bone kommer også med det fineste kort som forsatser og det er uden tvivl nødvendigt. Historien spænder sig nemlig over et stort område og kortet hjælper med forståelse og, for mit vedkommende, det indre billede af hvor de tager hen. Jeg har umådelig dårlig stedsans så jeg udnytter altid de kort de fleste fantasybøger kommer med, jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre uden! 

Det tog mit lidt tid at komme ind i bogen, jeg læste det første stykke et par gange med jævne mellemrum før jeg virkelig blev fanget, men da bogen først havde grebet mig slap jeg den heller ikke igen. Det tog mig derfor ikke særlig lang tid at læse bogen, jeg mindes at gå i gang om søndagen for at vende sidste side mandag eller tirsdag, og det er altså ikke en lille bog. Children of Blood and Bone runder lige netop 500 sider og det lader til at efterfølgeren, Children of Virtue and Vengeance, er nogenlunde lige så lang med 450 sider. Indtil videre har vi ikke dato for den danske oversættelse, men jeg håber da at de fortsætter med at oversætte og udgive serien! Dog håber jeg at der ikke er lige så mange formateringsfejl i efterfølgeren, når noget står skrevet på deres sprog er der firkanter bag en del af bogstaverne – de firkanter der plejer at komme frem hvis der er tegn man ikke har. Det forstyrrede til dels min læsning og jeg håber det er bedre i de næste bøger og udgaver. 



Solstenen (Children of Blood and Bone, #1) 
af Tomi Adeyemi. Udgivet af Politikens forlag i maj 2018. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; Children of Blood and Bone (Legacy of Orïsha, #1). Orig. udgivet i marts 2018. 501 sider. 4.5 ud af 5 stjerner. 

Skriv et svar

CommentLuv badge