Skyriel af Lene Dybdahl

Skyriel var mit første møde med Lene Dybdahl – selvom jeg allerede havde Nøglens vogtere #1 og #3 samt Den sorte paraply. Bogen er en blanding af alt det jeg elsker mest ved fantasy, men der var alligevel noget, som manglede. Det er dog en fantastisk, medrivende bog som er en fryd at læse. Skyriel er den første bog i Ovanienprofetierne som er endnu en trilogi fra Lenes hånd. De to efterfølgende bind hedder Blodbæst og Ildstorm og er under udarbejdelse.

Jeg ved ikke hvorfor dette endte med at blive min første bog af Lene Dybdahl. Tidligere på året gik jeg nemlig igang med Den gyldne nøgle, som er hendes debut, men jeg fik kun læst en 50-70 sider før jeg lagde den fra mig igen og jeg har faktisk ikke haft tid til at give den endnu et forsøg endnu. Jeg har fulgt hende på de sociale medier i rigtig lang tid og skrevet med hende derigennem nogle gange. At jeg fik lov til at møde hende på Fantasyfestivalen i år var det skub jeg manglede for at komme igang med hendes forfatterskab.

Skyriel møder vi selvfølgelig Skyriel, hun er vokset op på øen Josil med magikeren Alainon. Vi møder Skyriel som 16-årig lige inden hun finder ud af at hun også er magiker, noget af det værste du egentlig kan være i Ovanerriget. Magikere er frygtet og bliver derfor enten fængslet eller dræbt. Skyriel er en virkelig fed karakter, hun minder på sin vis om Katniss Everdeen fra The Hunger Games men hun også er så meget mere! Hun er simpelthen så underholdende og det var en fryd at lære hende at kende. Selvom Skyriel ‘kun’ er 16 år gammel gik hun mig ikke på nerverne som andre karakterer på hendes alder sædvanligvis gør. Hun er i den grad en introvert, et punkt hvor jeg kan se meget af mig selv i hende, og hun har ikke mange mennesker hun stoler på. For at være ærlig har hun faktisk kun Alainon.

I en roman på over 500 sider møder vi selvfølgelig også andre karakterer, en karakter som jeg virkelig kunne relatere til var Evelot som ikke er helt tilfreds med forfatterne på hendes tid;

 

Når hun ikke læste, udtænkte hun grusomme straffe til skribenter som Labelle Vixen der lod læserne hænge i spænding uden en ordentlig afslutning. Den slags burde forbydes.

 

Skyriel er fuld af oplevelser! En stor del af bogen er, heldigvis, informationer om de forskellige magiske kræfter, verdenen og Ovanerriget og de vigtige karakterer i Ovanerriget. Jeg var overrasket over hvor meget information man egentlig kan proppe ind på 500 sider og jeg har en anelse om at de næste på bind bliver ligeså store – eller større. Det var en fantastisk rejse men et eller andet manglede, jeg kan ikke sige præcis hvad da jeg ikke ved det, men jeg følte mig ikke draget til historien som jeg havde ønsket. Selvom jeg fik læst bogen på rekordtid var der intet som trak mig tilbage til historien når jeg først havde lagt den fra mig, og det er jeg virkelig ked af.

Tellerup har som altid gjort et fantastisk arbejde med deres forsatser og indsat et smukt kort over Ovanerriget! Jeg brugte kortet meget under min læsning, hvilket jeg ikke altid gør, men det var så interesant at følge Skyriels bevægelser rundt i Ovanerriget.

billede-11-12-2016-11-30-39

Jeg skal helt klart have fat i efterfølgeren Blodbæst når den engang udkommer! Indtil da vil jeg læse Den gyldne nøgle og resten af trilogien samt dykke ned i Den sorte paraply i tilfælde af at Blodbæst ikke er kommet endnu.

 

Skyriel (Ovanienprofetierne #1) af Lene Dybdahl. Udgivet af Tellerup i september 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. 561 sider. 4 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen her: plusbog og saxo

Skriv et svar

CommentLuv badge