Skyggernes dronning af C.J. Redwine

Skyggernes dronning af C.J. Redwine er første del i en ny fantasy serie som hedder Ravenspire. Jeg har netop fundet ud af at serien ikke er en fortløbende serie men at hver bog foregår i hvert deres kongerige i den verden, som C.J. Redwine har kreeret. Er jeg spændt? Meget spændt!

Skyggernes dronning er en bog jeg har set frem til længe og jeg skreg muligvis lidt, højt, da jeg så at Turbine udgav den her til efteråret. Selvom jeg har gået og ventet længe og forventningerne derfor er blevet lidt højere skuffede Skyggernes dronning ikke! Den var helt vidunderlig og jeg kan ikke vente på efterfølgeren.
Jeg har på fornemmelsen at det bliver en længere anmeldelse, så nu er i advaret.

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kunne holde koncentrationen da jeg læse første side, men jeg måtte læse den flere gange før jeg endelig forstod teksten og kunne bladre videre. Jeg stoppede dog ikke igen før klokken næsten var halv et om natten og jeg havde læst omkring 280 sider. Det var så svært at lægge bogen fra mig og få noget søvn! Hvis ikke jeg skulle tidligt op morgenen efter havde jeg i den grad læst bogen færdig samme aften! Sikken en fortælling!
Dog brugte jeg også rigtig lang tid på at kigge på det smukke kort i begyndelsen af bogen, så det har måske noget at gøre med den langsomme start;

billede-26-09-2016-20-10-27

Jeg har ikke tænkt mig at gå i detaljer med alt da anmeldelsen simpelthen bliver for lang til at folk vil læse den. Jeg nævner derfor i overordnede træk alt hvad jeg elskede ved bogen.

Skyggernes dronning møder vi Lorelei Diederich som er Ravenspires kronprinsesse, hendes stedmor Irina overtog dog tronen for 9 år siden og hvor hun dræbte kongen, Loreleis fader, og tror at hun dræbte både Lorelei og broderen Leo. Lorelei og Leo nåede dog ud af slottet med Gabril, chefen for kongens livgarde. Lorelei, Leo og Gabril har holdt sig skjult i de sidste 9 år – alle troede at de døde sammen med kongen. Det er der hele historien begynder.
Lorelei er 17 år gammel i bogens nutid, og jeg tror i efterhånden ved hvor stor pris jeg sætter på ældre karakterer! Lorelei er en virkelig fed karakter, på sin vis minder hun mig om Kelsea fra Dronningen af Tearling da begge tænker meget strategisk og er virkelig stærke kvinder. Begge er virkelig fede karakterer så jeg har intet imod at de minder om hinanden. Derudover er Lorelei meget godhjertet, hun sætter alle andre før sig selv uden egentlig at være klar over det og hun gør alt for dem hun elsker. Hendes karakter føltes på intet tidspunkt ‘falsk’ eller plat. Hendes karakter var helt enkelt; perfekt. Jeg har prøvet at finde et andet ord, men det er faktisk det, som beskriver hende bedst. Hun er en karakter som jeg er ked af at jeg nok ikke kommer til at følge igen!

Som jeg nævnte har Lorelei en yngre broder som hedder Leo og jeg elsker altså Leo. Leo er på sin vis Loreleis modsætning og jeg elsker deres forhold! Leo tænker på helt andre ting end Lorelei gør; deres udklædninger, hvad de skal sige hvis de bliver fanget osv. Derudover er han utrolig sjov og fik mig til at grine højt lidt for tit. Han er en bedårende karakter (tro mig, det er sjovt hvis du har læst bogen) og for at være ærlig ser jeg lidt af mine egne brødre i ham. Pointen med det her var egentlig at sige hvor meget jeg elsker deres forhold, det er helt klart en af de bedste aspekter af bogen hvis i spørger mig – der er dog ret mange…
Gabril, Lorelei og Leos indbyrdes forhold er dog absolut fantastisk. Efter kongen, deres faders, død tager Gabril faderrollen selvom det ikke bliver sagt i bogen. Lorelei søger Gabrils anerkendelse og vil gerne gøre ham stolt, det er virkelig et far/datter forhold som vil noget og jeg synes virkelig at det er et misundelsesværdigt et også.

Ud over at vi har madushkaer – folk med magiske evner som fx. Irina, Lorelei og Loreleis afdøde mor – har vi også draconier. Draconier har to hjerter; et dragehjerte og et menneskehjerte og er derfor praktisk talt drager i menneskeskikkelse. De kan skifte form hvornår de vil og er på sin vis ligesom dragerne fra Dragerne af Julie Kagawa. Skyggernes dronning er egentlig alt hvad jeg ønskede, og meget mere, af Dragerne.

Uden at afsløre noget vil jeg sige at jeg elskede hvordan kærlighedsaspektet, som i Lorelei og en eller anden, bliver introduceret. Der sker nemlig ikke noget i den retning før vi når over 200 sider – hvilket jeg er utrolig imponeret over. Jeg elsker at det på ingen måde er det bogen handler om, selvom det dog har en lidt markant rolle i det sidste stykke af bogen. Skyggernes dronning er ikke din gængse ungdomsbog og jeg er komplet forelsket i den.

Nu hvor jeg ved at det ikke er en fortløbende serie giver slutningen mere mening. Slutningen er nemlig en af de mystiske slutninger som efterlader dig, eller i hvert fald mig, utrolig tilfredsstillet. Jeg lagde mig tilbage og åndede langsomt ud med et smil på læben. Det er ærlig talt den perfekte slutning på bogen og selvom den ikke er helt lukket er den heller ikke fuldstændig åben – præcis som jeg kan lide mine slutninger. I mine noter har jeg ærlig talt skrevet: slutningen er tilfredsstillende – og det er den virkelig. Efter sådan en rutschebanetur som Skyggernes dronning har været fortjener vi den slutning!

Skyggernes dronning er propfuld af fantastiske aspekter og jeg kan simpelthen ikke få nok. Selvom jeg ikke havde forventet så meget som jeg fik var jeg ikke overvældet og det er jeg overrasket over! Måske er det bare at historien var så fængslende at jeg ikke kunne andet end at blive revet med, men i andre tilfælde tror jeg at jeg ville være overvældet. Hvis du ikke er til episke fantasy fortællinger er Skyggernes dronning ikke en bog for dig. Du skal være beredt på at der ikke er ét eneste øjeblik hvor du kan læne dig tilbage og slappe af. Det er 360 siders intens kamp og kærlighed (i flere former) og alt der vedrører fantasy. Jeg tror ikke jeg kan beskrive hvor glad for den her bog jeg egentlig er.

 

Skyggernes dronning (Ravenspire, #1) af C.J. Redwine. Udgivet af Turbine, idag, d. 27 september 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel: The Shadow Queen. Orig. udgivet i februar 2016. 357 sider. 4,5 ud af 5 stjerner.
Find bogen her: saxo, goodreadsplusbog.

3 kommentarer

  1. […] *Skyggernes dronning (Ravenspire, #1) af C.J. Redwine ★★★★.5 […]

  2. […] er fuld af alt det jeg elsker ved fantasy og jeg kan ikke anbefale bogen nok! Læs min anmeldelse her hvis i […]

  3. […] en selvstændig til efterfølger til Skyggernes dronning, som jeg læste – og elskede – sidste år. Vi møder ikke de samme karakterer, men […]

Skriv et svar