Safirblå af Kerstin Gier

Safirblå er efterfølgeren til Rubinrød som jeg anmeldte for nylig. De er afhængige af hinanden og kan derfor ikke læses hver for sig eller i en anden rækkefølge. Der vil være spoilers til Rubinrød i denne anmeldelse.
Serien omhandler, som nævnt, tidsrejser og kærlighed. Vores to hovedpersoner er Gwendolyn, eller Gwen, og Gideon. Begge er født med tidsrejsegenet og kan derfor rejse tilbage i tiden.
Indtil videre er jeg ikke ligefrem imponeret af trilogien.

Safirblå overbeviste mig ikke om tidsrejse-genren. Jeg har i lang tid fundet den fascinerende men hvad jeg egentlig synes om den har jeg været i tvivl om i lang tid. Det er jeg desværre stadig da jeg ikke har været så glad for nogen af de bøger jeg har læst, som inkluderer tidsrejser. Det er dog et interessant fænomen.

Safirblå er den trælse bog i midten som jeg aldrig rigtig ved hvad jeg skal synes om. På sin vis er denne bare fyld og den frustrerede mig i langt større grad end Rubinrød gjorde. Det siger dog meget at jeg læste den færdig i løbet af en dag, så helt dårlig er den altså ikke. Derudover begyndte jeg også at læse Safirblå umiddelbart efter at jeg havde vendt sidste side i Rubinrød, slutningen tvinger dig nemlig til at samle næste bog op. Egentlig ville jeg også have samlet Smaragdgrøn op med det samme jeg havde læst Safirblå færdig, men da jeg endnu ikke havde et eksemplar måtte den vente. Og nu hvor jeg har haft den i et par uger venter den stadig. På den ene side ser jeg frem til at færdiglæse serien og på den anden side gør det mig egentlig ikke så meget. Det er ikke så presserende for mig at få læst konklusionen da de to forgængere ikke videre imponerede mig.

Noget som virkelig gik mig på nerverne i denne bog, meget mere end i Rubinrød, er Gwen og Gideons forhold. I Rubinrød skøjter de lidt om den varme grød og vil egentlig ikke rigtig indrømme at der er følelser mellem dem. I denne er det et hot’n’cold forhold hvor de det ene sekund er helt opslugt af hinanden og kan ikke få nok, og det næste er der et eller andet galt og de snakker ikke med hinanden som følge. Jeg blev utrolig træt af Gideon som var meget slem til at ignorere Gwen i løbet af bogen. Det gjorde ikke noget godt for handlingen – og er egentlig en af grundene til at jeg ikke har læst Smaragdgrøn endnu.

Selve historien tager til i Safirblå, der sker meget mere i denne i forhold til Rubinrød – hvilket jo er forståeligt. Jeg følte mig tit overvældet af de mange hændelser og det kunne være lidt svært at følge med – specielt med alle diskussionerne mellem Gwen og Gideon. Tempoet er ufattelig hurtigt og det skal man i hvert fald være beredt på.

Alt i alt er det en okay bog men jeg er, ligesom ved Rubinrød, efterladt skuffet efter at have lagt bogen væk. Denne frustrerede mig også i stor grad på grund af Gwen og Gideons turbulente forhold. Jeg håber virkelig at Smaragdgrøn løfter niveaet.

 

Safirblå (Rubinrød, #2) af Kerstin Gier. Udgivet af Turbine i juni 2016. Modtaget som gave fra forlaget. Orig. titel: Saphirblau. Orig. udgivet i 2010. 366 sider. 3 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen her; plusbog, saxo og bog og idé

One Reply to “Safirblå af Kerstin Gier”

  1. […] opgive, jeg gav den kort efter endnu en chance og opgav endnu en gang. I 2015 sendte forlaget mig Safirblå og senere Rubinrød så den fik endnu en chance. Jeg kan dog ikke sige at det er gode bøger […]

Skriv et svar

CommentLuv badge