Rubinrød af Kerstin Gier

Jeg har på fornemmelsen allerede nu at de bliver en mere negativ anmeldelse, jeg undskylder på forhånd.

Det er nu noget tid siden at jeg læste Rubinrød af Kerstin Gier – nogle måneder faktisk – og grunden til at jeg er forsinket med anmeldelsen (både af denne og af Safirblå) er egentlig at jeg ikke rigtig ved hvad jeg synes om dem.

Rubinrød er en bog, som jeg har kendt til i lang tid. Jeg har endda prøvet at læse den før, dog den engelske udgave tilbage i 2013, men jeg kom aldrig længere end et par kapitler. Læsningen føltes hakket og utrolig unaturlig, muligvis fordi den var oversat fra tysk. Den danske version har på sin vis samme problem, den er dog meget mere glidende end den engelske, og jeg kom igennem den på relativt kort tid. Det tog mig i hvert fald ikke mere end nogle timer.

Rubinrød- eller Ædelstenstrilogien, som den hedder på tysk, er et tidsrejseeventyr. Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg synes om tidsrejser da jeg ikke har læst så mange bøger om det.

En af de store problemer jeg har med Rubinrød ses egentlig i bagsideteksten; Rubinrød er første bind i fantasytrilogien om Gwendolyn og Gideons romantiske tidsrejseeventyr. Romancen mellem de to er en stor del af bogen – selvom det er et problem jeg har med historien er det også en af grundene til at jeg fortsatte så hurtigt med Safirblå. Gideon og Gwendolyn møder hinanden relativt tidligt i bogen og de er ikke særlig glade for hinanden, Gideon foretrækker helt klart Charlotte – som man troede havde arvet tidsrejsegenet. Det viste sig dog at det var Gwen som havde genet.

Man fatter hurtig sympati med Gwen; inden man finder ud af at hun har genet bliver hun overset og rakket ned på af størstedelen af familien. Da man så finder ud af at det er hende bliver hun skældt ud, drillet og ignoreret. Hun kan ikke gøre noget rigtigt – og det værste er at hun selvfølgelig ikke har kontrol over det. Jeg elskede Gwens mor og søskende, de støttede Gwen i alt og moderen er helt klart en favorit hos mig.

Man bliver hurtigt opslugt af historien, du har ikke lyst til at lægge bogen ned, og før du ved af det er sidste side vendt. Selvom jeg ikke fik særlig meget ud af historien eller ikke rigtig ved hvad jeg egentlig synes om den bliver jeg nødt til at indrømme at jeg kunne lide den mens jeg læste den. Dog frygter jeg at jeg nok ikke havde læst den så hurtigt, måske ikke engang færdig, hvis jeg havde lagt den fra mig igen. Det er dog ren spekulation da jeg færdiglæste både Safirblå og Rubinrød i løbet af én enkelt læsesession.

På sin vis er tidsrejsedelen interessant, men det bliver hurtigt ‘old news’. Jeg fandt dem, igen, interessante under min læsning men nu har jeg svært ved at huske hvad bogen egentlig handlede om – og det havde jeg endda allerede kort efter at jeg havde læst bogen færdig.

Kort sagt er den underholdende og fængslende under læsningen men efter var jeg efterladt skuffet. En underlig blanding.

 

Rubinrød (Rubinrød, #1) af Kerstin Gier. Udgivet af Turbine i 2015. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel: Rubinrot. Orig. udgivet i 2009. 352 sider. 3 ud af 5 stjerner.
Køb bogen her; plusbog, saxo og bog og idé

Skriv et svar

CommentLuv badge