På ferie med Emil af Sussi Bech

På ferie med Emil er en serie bestående af 3 bøger; Grib den, Dixi!, Hvor er Kitty? og Nap en krabbe! Hver af bøgerne foregår under Emils sommerferie og selvom det uden tvivl mærkes at Grib den Dixi! finder sted på vejen derover, Hvor er Kitty? når de netop er ankommet til sommerhuset og lidt tid frem og Nap en krabbe! derefter. De behøves dog ikke læses kronologisk, da jeg læste dem bagfra uden problemer. Ifølge Lix og Let-tal er aldersgruppen 1.klasse eller fra 8 år.

Jeg læste selv bøgerne hurtigt, men jeg har også en helt anden læsehastighed og -evne end indskolingen og mellemtrinnet. Jeg var dog overrasket over hvor interesseret i historien jeg var, for når det kommer til børnebøger og let læsningsbøger kan det godt være noget jeg skal tage tilløb til for at komme igang. Jeg synes dog serien er god og jeg har ikke svært ved at forestille mig mine elever læse serien.

Grib den Dixi! Følger Emil, Ida og deres forældre på vej til sommerhuset. De tager et smut ind forbi en gårdbutik hvor Emil og Ida ender med at lege med fårehunden Dixi. Inden de kører videre tager de dog et smut gennem skoven hvor Emil og Ida ender med at fare vild og komme væk fra forældrene. Dixi finder dog børnene og det hele ender godt. Den er tilpas uhyggelig og det er fedt at serien hurtigt lægger ud med forskellige følelser. De kan grine med Emil som han kaster bolden til Dixi og de kan garanteret kende at blive trukket ud i noget af forældrene som de ikke har lyst til. Jeg synes også det er rigtig fint at der bliver spillet på søskendeforholdet som på nuværende tidspunkt ikke volder de store problemer.

Hvor er Kitty? er deres kat Kitty blevet væk efter de er ankommet til sommerhuset. Hun plejer altid at komme tilbage, men denne gang er hun væk i flere dage. Emil og Ida er begge nervøse og savner Kitty. Selv efter at sætte løbesedler op bliver hun væk. De ender med at gå ud at lede efter Kitty, men de kommer desværre tomhændede hjem. Om natten lyder der dog skramlen i sommerhuset og pludselig sidder Kitty og spiser. I denne har Emil og Ida heller ikke de store problemer, hvilket endnu en gang er rigtig rart. Det er jo ikke altid at man har problemer med sine søskende. I denne spiller vi også på nogle lidt andre følelser og det er nemt at sætte sig i Emil og Idas sted.

Til slut i Nap en krabbe! har de været på ferie i et stykke tid og mens Ida leger med Emma keder Emil sig. Inden længe dukker Mia dog op og selvom Emil ikke helt ved hvordan han har det med at lege med en pige, går han med til at smutte ned til molen og fange krabber. De hygger sig på molen og fanger en masse krabber inden de smutter hjem igen. De når dog knap at komme hjem før Mias mor kommer for at hente Mia, men Emil, Ida og Emma smutter med Mia hjem og leger videre. Jeg er vild med at problematikken omkring at lege med piger kommer op, for jeg ved det kan være et problem i skolen. Jeg er også særligt glad for at Mia er så frisk og vil ned at fange krabber, som ikke ligefrem er ‘piget’. For mig er moralen helt klart at piger og drenge kan have det sjovt sammen, og det er skam ikke et dårligt budskab at sende.

Kort sagt anbefaler jeg serien. Jeg synes den både har en fin historie mens den udforsker forskellige følelser. Illustrationerne passer også rigtig fint til historien og er fulde af farver.

 

Grib den, Dixi! af Sussi Bech. Illustreret af Sussi Bech. Udgivet af Forlaget Eudor i august 2017. Modtaget som gave fra forlaget. 31 sider.

Hvor er Kitty? af Sussi Bech. Illustreret af Sussi Bech. Udgivet af Forlaget Eudor i august 2017. Modtaget som gave fra forlaget. 31 sider.

Nap en krabbe! af Sussi Bech. Illustreret af Sussi Bech. Udgivet af Forlaget Eudor i august 2017. Modtaget som gave fra forlaget. 31 sider.

Skriv et svar

CommentLuv badge