Nyt på reolen #2, amazon og bogormen

Jeg tænkte at jeg lige ville dele de nye tilføjelser til min samling! Jeg har dog ikke inkluderet anmeldereksemplarer da jeg vil snakke om dem i et seperat indlæg på et andet tidspunkt.

Maj var den måned hvor jeg brugte mindst penge på bøger (bortset fra januar hvor jeg ikke brugte 1 kr) samt den måned hvor jeg læste mest! De eneste bøger jeg har brugt penge på er fra amazon, som fint er at se ovenover. Så det har alt i alt været en god måned!

En af de bedste bøger jeg læste sidste år er A Court of Thorns and Roses (A Court of Thorns and Roses, #1) af Sarah J. Maas som jeg hørte på lydbog omkring dette tidspunkt. Jeg var helt vild med den og har længe ventet på efterfølgeren A Court of Mist and Fury som jeg glæder mig til at fordybe mig i!
Amazon havde selvfølgelig også et tilbud med 3 bøger for 10 pund så jeg endte også med The Martian af Andy Weir, Our Endless Numbered Days af Claire Fuller samt The Woman Who Went to Bed For a Year af Sue Townsend! Alle nogle som har været på min liste i lang tid!

Anskaffet i bogormen

Jeg skriver tit om bogormen som er vores lokale boghandel for brugte bøger. Alle de bøger jeg ikke vil beholde bytter jeg til ‘in-store credit’ som jeg så får nye bøger for. Denne gang kom jeg afsted med 2 graphic novels! Frøken Mærkværdig og karrieren af Joanna Rubin Dranger og Livet er godt, hvis man kan holde det ud af Seth. Jeg købte dem udelukkende fordi det er graphic novels og jeg endnu ikke ejer nogen – eller det gjorde jeg ikke.

Vi, som i mig og min søster, lånte for lang tid siden en pose bøger af min faster som vi aldrig har fået læst. Fornyligt fik vi dog den gode nyhed at bøgerne nu var vores og jeg skyndte mig at snuppe de 4 som jeg ville have. Jeg endte derfor med de sidste 3 bøger i Iron Fey serien af Julie Kagawa, så nu må jeg få skaffet den første bog i serien! Samt Unraveling af Elizabeth Norris som skulle være en utrolig god bog!

En tur i Bramming gågade endte med en bog til min mor og denne bog til mig! Den var pakket fint ind i plastic så jeg havde ikke den mindste chance for at finde ud af hvad den handler om – bortset fra at det er noget med et spil.

En anden tur i bogormen bragte disse bøger.. En antologi fra Bertrand Russell – det skulle vist være et forsøg fra hans side af – som hedder Satan in the Suburbs. The Road af Cormac McCarthy som jeg kun har hørt gode ting om! Water for Elephants af Sara Gruen som jeg købte til min mor for nyligt, så kan vi nemlig læse den sammen.

Jeg kan ikke stå for de gamle penguin bøger så jeg køber dem med det samme jeg ser dem… Jeg ved ikke om det er helt så smart, for jeg er forfærdelig til at få læst de bøger jeg køber.

Den allersidste bog jeg købte den dag var Shopaholic i medgang og modgang som jeg manglede for at fuldende serien! Jeg har længe ledt efter den og min søde kæreste fandt den selvfølgelig til mig.

Den allersidste bog jeg har er Tag det hele som er sidste bog i Maya Banks Surrender serie. Jeg fik de 2 første bøger af min mor sidste år og nu gav hun mig så den sidste. Jeg har hverken læst denne serie eller Breathless serien og begge serier er nu fuldendte på mine hylder. Jeg får snart dårlig samvittighed.

Skriv et svar

CommentLuv badge