Nyt på anmelderhylden, #1

Af en eller anden grund ankommer alle anmeldereksemplarene altid på én gang – og altid når jeg næsten er i bund med dem jeg allerede har. Jeg klager ikke, men jeg bliver en smule overvældet hver eneste gang. Jeg ser frem til at læse og bruge hver eneste af disse bøger og jeg glæder mig til at dele mine oplevelser med jer.

billede-10-09-2016-13-26-39

Den flotteste kogebog jeg nogensinde har set er nok den nye Vegetar kogebog fra Politikens forlag! Den føles så luksuriøs, på en helt anden måde end de andre kogebøger jeg har gør. Billederne indeni er simpelthen så fine og det er simpelthen perfekt nu hvor jeg står til at flytte hjemmefra. Der er faktisk en hel del veganske opskrifter i også – så hvis du er veganer er der en masse for dig i kogebogen også!

*Jeg er ikke vegetar! Jeg spiser kød, da jeg nyder en steak i ny og næ sammen med kæresten, men jeg elsker grøntsager og det er altid godt med inspiration og variation i hverdagen.

billede-10-09-2016-13-28-20

Jeg er endelig blevet indført i Gads system så nu kan jeg modtage bøger fra dem også! De lægger hårdt ud med hele to bøger som jeg længe har kigget på. Faldet er en ægteskabsthriller som skulle have et vildt fedt plottwist og Ude af drift skulle være en humoristisk historie.

Jeg er så glad for endelig at være anmelder for dem, men nøj hvor er det dårlig timing! Jeg glæder mig dog virkelig meget til at få læst bøgerne.

billede-10-09-2016-13-28-59

Akademisk forlag har netop budt mig velkommen i deres korps og de lægger ud med den perfekte bog! En af mine undervisere har været med til at skrive bogen og han anbefalede at vi i hvert fald læste den, hvis vi altså ikke købte den. Der skulle være en masse gode råd til nystartede studerende – hvilket jeg jo er – og det skulle være en fantastisk håndbog at have!

billede-10-09-2016-13-29-19

Sidste måned sendte Tiderne Skifter deres efterårsprogram ud og jeg kunne ikke dy mig! De udgiver denne fine sag nu på fredag (d. 16 september) og jeg er så ked af at jeg nok ikke får den læst inden udgivelsen. Bogmennesker indeholder essays og portrætter af bøger og ‘bogfolk’. Jeg er ikke særlig god til nonfiktion, men når det nu omhandler bøger og litteraturen generelt kan jeg ikke holde fingrene væk.

billede-10-09-2016-13-29-54

Jeg har andet bind i Ilttyv serien! Første bind er en af de bedste danske ungdomsbøger jeg nogensinde har læst så forhåbentlig er efterfølgeren lige så god – hvis ikke bedre! Under sløret er også mit ‘current read’!

billede-10-09-2016-13-30-31

Nu bliver det spændende! Jeg har modtaget min første bog til anmeldelse fra Gyldendal Ung og det er altså svært at holde fingrene væk! Celle 7 har været overalt på det sidste, og jeg modtog faktisk en eARC fra Bonnier Publishing dagen inden jeg modtog det her eksemplar – så mon ikke jeg nok skal få den læst?

Jeg krydser fingre for at jeg får den læst og anmeldt inden d. 22 hvor den udkommer!
billede-10-09-2016-13-31-08

Den allersidste bog i denne omgang er også en kogebog! De første 100 sider er dog en masse informationer om tarmene, tarmbakterier og hvordan det hele fungerer og sådan. Jeg synes det er fedt at der er en forklaring på hvorfor vi skal spise tarm-venlig mad.
Mig, der aldrig har haft en interesse for kogebøger, ejer nu hele 5! 2 af dem er modtaget i denne omgang og begge er fra Politikens forlag – de har altså nogle virkelig flotte kogebøger!

billede-13-09-2016-17-30-30

Jeg var lige ved at glemme min nyeste malebog som jeg modtog fra HarperCollins DK på udgivelsesdagen. Den kommer på det perfekte tidspunkt da både resten af september og oktober vil være utrolligt stressede – og en malebog hjælper altid på stress. Den er simpelthen så fin og jeg kan ikke vente med at farvelægge i den!

billede-10-09-2016-16-26-58

Selvfølgelig modtog jeg en endnu en pakke samme dag som jeg havde ordnet hele dette indlæg og havde taget fine billeder. I skulle dog ikke snydes for de to nye bøger da jeg er så glade for endelig at have eksemplarer af dem! Jeg har ikke snakket om andet end at jeg ville have en kogebog udelukkende med supper, da jeg elsker supper, den sidste måned eller to. Det viste sig da også at Exlibris media udgav den fine sag 52 supper i starten af måneden!
Jeg faldt derefter over Teorier på 30 sekunder da jeg skulle finde en mail til forlaget for at spørge om et anmeldereksemplar af 52 supper. Det bliver altså et par måneder med det fedeste læsestof!

 

Jeg kan virkelig ikke tro at jeg har modtaget så mange bøger her på det sidste! Det er vildt at så mange forlag vil have at lille mig anmelder deres bøger, jeg er målløs. Jeg håber virkelig at jeg kan få læst en masse de næste par uger, selv med skole, for jeg er simpelthen så interesserede i alle bøgerne!

2 Replies to “Nyt på anmelderhylden, #1”

  1. Teorier på 30 sekunder ser virkelig spændende ud. Glæder mig til at høre mere om den 😀

    1. Der går nok lidt tid inden jeg kommer til den, men måske jeg skulle tage et par teorier og skrive om mit første indtryk nu du viser interesse 🙂 Jeg kan dog ikke vente med at komme i gang.

Skriv et svar

CommentLuv badge