Nøglens vogtere af Lene Dybdahl

Jeg har endelig fået læst Lene Dybdahls debut; Den gyldne nøgle og de efterfølgende bøger i hendes trilogi. Jeg købte den første bog tilbage i 2015 (og jeg burde have læst den i 2016…), jeg købte tredje bind til Fantasyfestivalen sidste år og jeg måtte vente til Bogforum i november med at anskaffe 2. bind, da den var udsolgt alle steder fra og et nyt oplag måtte i trykken. De blev dog læst i ét rap og det var en interessant oplevelse. Desværre tror jeg ikke at jeg rent faktisk havde færdiglæst trilogien hvis jeg ikke havde bøgerne hjemme så jeg kunne læse dem ud i ét. Jeg er i forvejen slem til ikke at få færdiglæst trilogier og serier, så når den første bog ikke lever op til mine forventninger fortsætter jeg meget sjældent.

Ungdomsgenren spreder sig over en del år og jeg ser helt klart trilogien som perfekt til det yngre publikum i genren. Jeg vil næsten klassificere det som middle grade i forhold til indhold og niveau. Vores to hovedpersoner, David og Laura, fylder 13 i begyndelsen af første bind, så det burde give en idé om hvor gamle læserne gerne skulle være – selvom bøgerne selvfølgelig kan læses af alle aldre er det nok det ideelle publikum.
I og med at jeg er det ældre end vores karakterer havde jeg svært ved at relatere til David og Laura. Jeg synes de er interessante og det var da spændende at følge dem på deres rejse gennem tiden, men der var uden tvivl en vis afstand mellem mig, historien og karaktererne. Jeg kunne dog virkelig godt lide den søskende- og familiekærlighed som Lene Dybdahl sætter fokus på i de tre bind. David og Laura er utrolig tætte og hele familien sætter på skift livet på spil for at redde de andre. I dag hvor så mange bøger har et stort kærlighedsaspekt i sig – i forhold til romancer – er det rart med bøger som sætter fokus på familien fremfor kærester.

Jeg fik læst de 3 bøger meget, meget hurtigt. I forhold til LIX-tal er bøgerne meget letlæselige og da historien er spændende bliver man nemt revet med og får læst en del sider. Bøgerne er mellem 350-450 sider lange men da de er letlæselige vil selv yngre læsere komme igennem bøgerne på rekordtid. 
Nøglens vogtere 
er ideel til de yngre læsere som lige har opdaget bøgernes verden. De bliver taget med på en rejse gennem tiden og andre lande og jeg ved at de vil elske det!

Et stort problem jeg har er, at jeg ikke synes at det tredje og sidste bind er nødvendigt for serien. David og Laura tager til Spanien for at redde deres forældre og det er så handlingen frem til slutningen af Visigotens hjelm (bind to) og lige pludselig er de i en helt anden tid i Kongens krucifix og skal finde deres vej hjem. Jeg kan da godt se at det er fedt med et ekstra bind hvis man har været meget glad for historien og karaktererne, men for mig er det bare fyld som ikke er nødvendigt. For mig sluttede historien altså i Visigotens hjelm.

Jeg foretrækker uden tvivl Lene Dybdahls Skyriel fremfor denne trilogi. Jeg ved dog ikke om det skyldes Skyriels alder, historien om det i det hele taget er fordi Lene Dybdahl er vokset som forfatter, så at sige. Det er dog ikke enden for mig og Lene. Jeg har stadig Den sorte paraply og resten af Ovanienprofetierne der skal læses!

 

Den gyldne nøgle (Nøglens vogtere, #1) samt Kongens krucifix (Nøglens vogtere, #3) har jeg selv anskaffet. Visigotens hjelm (Nøglens vogtere, #2) er et anmeldereksemplar fra forlaget, Tellerup. 3 ud af 5 stjerner.
Køb serien på bl.a. plusbog, saxo og Tellerups egen hjemmeside

2 Replies to “Nøglens vogtere af Lene Dybdahl”

  1. Jeg har netop læst (faktisk lyttet til) Den sorte paraply – har gjort nogle af de samme overvejelser som dig ned denne serie. Er klart også mest til Skyriel.

    1. Hvor ligger Den sorte paraply så på skalaen? Imellem Skyriel og Nøglens vogtere eller nederst? Bare så jeg ved om jeg skal få den læst snarere end senere eller omvendt 🙂

Skriv et svar

CommentLuv badge