Mythos af Stephen Fry

*Reklame* Anmeldereksemplar fra Plusbog.dk

Mythos er kort fortalt de græske myter, eller en god portion af dem, fortalt af Stephen Fry. Der er forskellige versioner af de forskellige historier i de mange mytologier, og ligesom Neil Gaiman fortalte historier fra den nordiske mytologi i *Norse Mythology har vi her Frys udlægning af de græske. Det er en stor bog med over 400 sider i et lidt tungere emne – for selvom den er skrevet til den moderne læser er den helt klart ikke skrevet til børn eller unge men voksne. Jeg nød dog bogen og grinte ofte undervejs, men det er en stor mundfuld at komme igennem. 


     Man behøver ingen forhåndsviden for at læse denne bog; den begynder med et tomt univers. Og ‘klassisk dannelse’ er abolut ikke

     påkrævet, for man behøver ikke kende til forskellen mellem nektar og nymfer, satyrer og kentaurer eller skæbnegudinderne og
     erinyerne. Der er overhovedet ikke noget akademisk eller intellektuelt ved den græske mytologi; den er vanedannende, underholdende,
     lettilgængelig og forbløffende menneskelig.
 

Jeg var ikke bevidst om Frys interesse i de græske myter, men omvendt er der meget få som ikke er det mindste interesseret i dem, for de grækere har virkelig haft evnen til at fortælle. Mange af myterne har jeg selv stiftet bekendskab med gennem Disney-film (de få jeg har set), diverse serier; eksempelvis Percy Jackson, og i Oldtidskundskab i gymnasiet. Jeg har også læst lidt hist og her, men jeg har aldrig læst en hel bog fokuseret på at fortælle dem før, ikke hvad jeg mindes i hvert fald. Jeg lærte derfor en del om de græske myter, eller konteksten til de forskellige dele af myterne. Jeg vidste eksempelvis godt at Athene var født fra Zeus’ hovedskal men ikke at hendes mor teknisk set er Methis, Zeus’ rådgiver som han åd og egentlig er hans samvittighed. Jeg lærte også mere om Hades og Persefone som er en myte jeg kendte til i de store træk. 
De er fortalt meget simpelt, og Fry opsummerer eller minder dig også om at du nok kender den her karakter fra den og den fortælling eller lignende. Det er dog stadig med at holde tungen lige i munden, for gud hvor er der mange karakterer. 


     Desuden er jeg kun optaget af at 
fortælle historierne, ikke af at forklare dem eller undersøge de menneskelige sandheder og
     psykologiske indsigter, der kunne tænkes at ligge bag dem. 

Der er ingen tvivl om at Stephen Fry har styr på hans stof. Der er en stor mængde fodnoter med forklaringer på andres fortolkning af følgende myte eller at det kunne også være denne karakter af samme navn, men det er man ikke helt enig om osv. Jeg er imponeret over hvor meget arbejde han har brugt på bogen, men det er uden tvivl også at mærke under læsningen for den virker simpelthen så gennemarbejdet. Stephen Fry har også tilføjet sin sædvanlige humor, og det gør blot myterne endnu bedre. Jeg grinte eller smilede ofte undervejs, og jeg kan kun forestille mig at lydbogen er fantastisk hvis det er ham der er oplæser. 

Græsk mytologi er i det hele taget bare interessant, men Fry har gjort noget helt specielt med dem her. Jeg ved at det er normalt er personificere forskellige elementer til guder i mytologien, eks. Gaia som er jord, men de føles bare levende i Frys udlægning uden at det var helt umuligt at forstå at det bare var personificeringer. Den græske mytologi er dog også fyldt med incest, men omvendt findes det også flere steder i Biblen, som vi jo bruger som undervisningsmiddel. 

Mythos er en bog der uden tvivl anbefales til dem, som har interesse i den græske mytologi. 

Som jeg sidder og retter anmeldelsen her igennem opdager jeg at Fry også har skrevet en bog mere om den græske mytologi, denne gang om de mange helte som findes deri. Den hedder Heroes og umiddelbart ved jeg ikke om den udkommer på dansk også, men det forventer jeg da den gør. 



Mythos (Stephen Fry’s Great Mythology, #1) af Stephen Fry. Udgivet af Modtryk i oktober 2018. Modtaget til anmeldelse fra Plusbog.dk. Orig. titel; Mythos: The Greek Myths Retold. Orig. udgivet i november 2017. 419 sider. 4 ud af 5 stjerner. 

Skriv et svar

CommentLuv badge