Måneden der gik, september

*Reklame* I dette indlæg nævnes anmeldereksemplarer, disse er markeret.

Det var så september måned og for en gangs skyld var den hverken kort eller lang. Det har dog været en måned med en del nedture, selvom der heldigvis var en del positive stunder til at veje op for det. I september blev manden nemlig officielt tømrersvend med et flot 10-tal! I september var jeg til Fantasy Festival og i september fik jeg at vide, at Frk. Litteratur er nomineret til Danish Book Blog Award for 2. år i træk. September sluttede dog også af med noget værre drama med et bestemt forlag, som et par andre bloggere har skrevet om her, her og her. September bragte også problemer med både studiekontor og undervisere på mit studie, og jeg er stadig ikke helt okay med hvad der skete i den dur. Alt i alt har september været en okay måned, og jeg prøver at forblive positiv selv med de trælse stunder.

Nu til septembers læsning;

 

Statistik for september

  • 7 bøger læst, hvoraf den ene var en genlæsning, eller 3240 sider.
    • Udelukkende fysiske bøger
    • 4 bøger af kvindelige forfattere og 3 af mandlige
    • Udelukkende nyere udgivelser med hele 4 fra 2017
    • 6 ungdomsbøger og 1 ‘voksenbog’
    • 5 bøger på dansk – hvoraf 1 var oversat– og 2 på engelsk.
    • 2 bøger fra min egen reol og 5 fysiske anmeldereksemplarer fra de danske forlag.
  • Min gennemsnitlige rating lå på 3.86. Indtil jeg blev færdig med månedens sidste bog lå min rating dog på 4.6
  • Jeg kom videre med 2 serier; Panteon-sagaen og Spektrum
  • Læste jeg en utrolig vigtig ungdomsbog samt et memoir blandt de mange fantasytitler
  • Jeg læste også en enkelt ‘børne’-bog; Mare, mare minde af Teddy Vork

 

  1. Geminiderne (Spektrum, #2) af Nanna Foss ★★★★.5
  2. *The Gender Games af Juno Dawson ★★★★★
  3. *Ursiderne (Spektrum, #3) af Nanna Foss ★★★★.5
  4. *The Hate U Give af Angie Thomas ★★★★.5
  5. *Akkanas gåde (Panteon-sagaen, #2) af Boris Hansen ★★★★
  6. Me and Earl and the Dying Girl af Jesse Andrews ★

*anmeldereksemplarer fra forlag eller plusbog

Månedens genlæste bog var *Vejen til Panteon (Panteon-sagaen, #1) af Boris Hansen som jeg læste i optakt til efterfølgeren; *Akkanas gåde. Jeg var nemlig ikke særlig glad for *Vejen til Panteon i første omgang, og selvom jeg fandt nogle passager og karaktertræk som jeg ikke værdsatte i første omgang, så ændrede min mening sig dog ikke drastisk under genlæsningen. Jeg havde også glemt en hel del fra bogen, så jeg følte det var nødvendigt at læse den inden jeg fortsatte med *Akkanas gåde. Jeg var dog langt gladere for *Akkanas gåde, som jeg virkelig nød!

Som man kan se fra månedens ratings havde jeg en overordentlig god læsemåned. Me and Earl and the Dying Girl var uden tvivl månedens værste bog, og jeg har egentlig været igang med den siden august, men jeg fik den først færdiglæst i forgårs. Resten af bøgerne kan betegnes som nye favoritter og *The Gender Games er øverst på listen over bøger der nu anbefales vidt og bredt. Den var simpelthen fantastisk og jeg kan ikke forklare hvor meget den betyder for mig.

*The Hate U Give var en af de bøger som jeg tøvede med at komme igang med. Jeg havde selv bedt om den, men efter at have lagt på New York Times bestsellerliste i 30 uger og have modtaget så megen ros var jeg bange for at blive skuffet. Den var dog umådelig god og endnu en bog som skal anbefales vidt og bredt. Det er dog også en vigtig ungdomsbog og jeg synes det er fantastisk at den har fået så megen omtale som den har.

 

September var en måned hvor jeg ofte ønskede at måneden bare ville slutte. Jeg har stadig svært ved at forblive positiv, men jeg prøver, og det bliver uden tvivl oktober’s ord; positivitet. Jeg er nemlig træt af at være så negativ, ikke fordi jeg ikke har ret til det, men fordi jeg simpelthen synes det ødelægger alt. Jeg er en af de personer som ikke tror på at man bare skal komme videre og glemme det, for nogle gange har man altså brug for at komme ud med det, og nogle gange, når alt sker på én gang, er det altså umuligt bare at glemme det og komme videre. Så for guds skyld, brok jer, kom ud med alt det i går med til en kæreste, veninde, mor eller far, frem for at holde det inde, for jeg nægter at tro på at det altid er godt at holde vreden inde.

Hvordan var jeres september?

Skriv et svar

CommentLuv badge