Måneden der gik, marts

Marts har været en usandsynlig lang måned for mig. Jeg har ikke rigtig fået læst, men der har været masser af begivenheder og større ting der er sket, så marts har på ingen måde været kedelig – den har bare føltes umådelig lang. I begyndelsen af måneden fyldte jeg 20, senere på måneden havde jeg en eksamen og jeg skulle tale til et bogblogger event på hovedbiblioteket i Esbjerg. Derudover har jeg også netop været til bogreception for Lakridsmanden af Louis Jensen, hørt Linda L. Abildgren snakke om det at være alenemor og i går var jeg på biblioteket for at høre om det at oversætte bøger.

I forhold til bloggen har jeg fået installeret en masse nye plugins da Katja Berger, De 7 synder, endelig fik hendes blog op at køre og sidenhen har delt et par indlæg omkring plugins til wordpress. Mit nye uundværlige plugin er editorial calendar som nu gør, at jeg ikke behøver en fysisk blog planner mere! Jeg elsker at få lov til at se det hele på en kalender fremfor bare på en liste. Så mange tak Katja!

 

I marts

  • Læste jeg 1 fysisk bog
  • Læste jeg 2 essays; Vi burde alle være feminister (læst for 2. og 3. gang i marts) samt Brev til en forælder. Begge af Chimamanda Ngozi Adichie.
  • Modtog jeg 4 bøger til anmeldelse hvoraf den ene allerede er anmeldt, den anden er jeg godt igang med, den tredje er allerede læst, og den fjerde fik et ‘ved første blik’ indlæg i onsdags.
  • Fik jeg 5 bøger som gaver, både fra forlag og i forbindelse med bogblogger eventet
  • Købte jeg 1 bog

 

Læste jeg…

I og med at jeg kun læste 1 bog i denne måned frem for de 10 jeg sædvanligvis læser er der ikke særlig meget at sige. Jeg er dog halvvejs igennem Årene af Virginia Woolf og 150 sider inde i Heartless af Marissa Meyer.

 

  1. Lakridsmanden af Louis Jensen

 

I forgårs fik jeg en pakke ind ad døren med henholdsvis Vi burde alle være feminister og Brev til en forælder af Chimamanda Ngozi Adichie og jeg fik (gen)læst begge samme aften. Vi burde alle være feminister læste jeg som det allerførste tilbage i januar, jeg købte et fysisk eksemplar af den engelske version i februar som jeg genlæste på min fødselsdag. Jeg er derfor oppe på 2 eksemplarer af essayet og 3. fulde læsninger af den. Det er dog et fantastisk værk som jeg snart vil skrive en anmeldelse af!
Brev til en forælder var lige så fantastisk og muligvis en mere håndgribelig oversigt over det som Vi burde alle være feminister lægger op til. Det var interessant at læse mere feministisk litteratur og jeg åd den ærlig talt råt. Planen er at genlæse den og derefter skrive anmeldelsen.

Lakridsmanden var en meget interessant oplevelse, jeg elskede fortælleren og en stor del af historien. Desværre levede den ikke helt op til mine forventninger.

2 Replies to “Måneden der gik, marts”

  1. Jeg havde slet ikke hørt om “Brev til en forælder” af Chimamanda Ngozi Adichie, den må jeg lige få fundet. For holder også meget af hendes “Vi burde alle være feminister”!

    Jeg skal også like tjekke den der Editorial Calendar ud, den virker virkelig smart :O

    Det lyder til, du har haft en god Marts, selvom det kun blev til én bog <3 Og tillykke med de 20 år!

    1. Jeg hørte også først om “Brev til en forælder” lige inden den udkom og jeg fik endelig mine fingre i et eksemplar i denne uge! Begge essays er uden tvivl det hele værd.
      Editorial Calendar har været en lifesaver for at være ærlig, jeg glemmer at poste indlæg eller hvilke indlæg jeg havde planer om at udgive den og den dag hele tiden. Jeg kan simpelthen ikke leve uden den 🙂
      Tak! Den har i hvert fald været fyldt med begivenheder fremfor bøger, og det er måske ikke kun dårligt. Jeg håber du havde en lige så god måned.

Skriv et svar

CommentLuv badge