Måneden der gik, juni

*indeholder anmeldereksemplarer fra forlagene.

Bøgerne
  • I juni formåede jeg at læse 13 bøger som tilsammen bliver hele 4611 sider som officielt er årets bedste måned på det område
    • 10 bøger skrevet af kvinder, 2 af mænd og en enkelt af både mænd og kvinder
    • 4 anmeldereksemplarer, 5 fra min egen reol og 3 bøger lånt fra eReolen Global og 1 fra biblioteket. 
    • Havde jeg i den grad et romance-binge og læste en hel bunke kærlighedsbøger. Jeg kom dog også forbi fantasy, nonfiction og realistisk fiktion
  • Havde jeg en gennemsnitlig rating på 3.9 stjerner som er årets anden bedste måned ift. rating
  • Var vi selvfølgelig forbi Bogormen og kom derfra med en større håndfuld bøger; Flame in the Mist af Renee Ahdieh, Beastly Bones (Jackaby, #2) af William Ritter, Every You, Every Me af David Levithan og Jonathan Farmer, Girl Hearts Girl af Lucy Sutcliffe, Ivory and Bone (Ivory and Bone, #1) af Julie Eshbaugh, The Dinner af Herman Koch og Burn for Burn (Burn for Burn, #1) af Jenny Han og Siobhan Vivian. Jeg har dog allerede læst to af dem i den her måned også.
  • Jeg færdiglæste en enkelt serie, læste videre i endnu én og påbegyndte 3 mere hvoraf jeg nok fortsætter med 2.



Bøgerne jeg fik læst er;

  1. *Rige menneskers hemmeligheder (Crazy Rich Asians, #3) af Kevin Kwan ★★★★
  2. Roomies af Christina Lauren ★★★★
  3. *Jeg ved hvorfor fuglen synger i sit bur af Maya Angelou ★★★★
  4. *Aru Shah og tidens ende (Pandava Quartet, #1) af Roshani Choksi ★★★★★
  5. Argumenter imod kvinder af Birgitte Possing ★★★★★
  6. *Lejlighed til deling af Beth O’Leary ★★★★
  7. Harry Potter and the Cursed Child af J.K. Rowling, John Tiffany og Jack Thorne ★★★★
  8. Girl Hearts Girl af Lucy Sutcliffe ★★★
  9. Ondskabens engel (Den store djævlekrig, #4) af Kenneth Bøgh Andersen ★★★
  10. Burn for Burn (Burn for Burn, #1) af Jenny Han og Siobhan Vivian ★★★
  11. Josh and Hazel’s Guide to Not Dating af Christina Lauren ★★★★
  12. 99 Percent Mine af Sally Thorne ★★★★
  13. The Princess Trap (Dirty British Romance, #1) af Talia Hibbert ★★★★

*anmeldereksemplarer fra forlagene

Det har uden tvivl været en god læsemåned med en hel del gode bøger. Jeg fik endelig læst Harry Potter and the Cursed Child som jeg virkelig nød på trods af at jeg var blevet advaret om at den ikke var særlig god. Jeg forudbestilte den i sin tid men jeg lovede mig selv at genlæse serien inden jeg læste den da jeg ikke kunne huske den sidste bog og genlæsningen endte tidligere på året.

Jeg kom også i bund med anmeldereksemplarer så i skrivende stund har jeg ikke et enkelt anmeldereksemplar herhjemme og det er så vidunderligt befriende. Det var svært at finde ud af hvad jeg havde lyst til at læse i begyndelsen da min normale metode er at tage det næste anmeldereksemplar i stakken hvis jeg ikke kan bestemme mig. Jeg har dog fået lidt hjælp af jer på instagram til at udvælge et par bøger og så kom der nogle reserveringer til mig på eReolen Global som jeg endte med at komme igennem på kort tid også.


På kaminhylden
  • Vi kom igennem vores to eksaminer med 12 hver især og vi fik endelig ferie i midten af måneden som vi har nydt lige siden
  • Vi har læst en del i parken da vejret var lidt bedre og vi ser frem til at vi kan gøre det en del mere her i ferien
  • Købte vi et kamera som vi stadig forsøger at finde ud af, men det er rart at kunne tage nogenlunde ordentlige billeder efterhånden
  • Har vi spillet en del Wizards Unite siden det kom ud (vennekode: 0674 3201 2117)



På bloggen

I juni fik jeg også gang i bloggen igen, selvom den stod lidt tom engang imellem. Jeg kom dog helt i bund med alt, og absolut alt, jeg havde modtaget fra danske forlag til anmeldelse. Nu har jeg kun digitale eksemplarer fra engelske forlag tilbage, men det tager jeg som det kommer.

  • *My Favorite Planner fra Aronsen – jeg tror det er første gang jeg har anmeldt en kalender på bloggen og det var meget interessant at prøve. Jeg knuselsker organisering og inden jeg begyndte med bullet journals afprøvede jeg konstant nye kalendere. Denne er dog virkelig fin og jeg kan ikke udelukke at det kommer til at ske igen.
  • *Oplært til prostitution #1-5 af Lotte Dalgaard – i maj modtog jeg en digital serie fra Lindhardt og Ringhof og selvom jeg fik den læst i maj røg den i glemmebogen med alle eksaminerne. Nu er den dog anmeldt og ude af verden.
  • *Rige menneskers hemmeligheder af Kevin Kwan – jeg fik færdiglæst Crazy Rich Asians serien som jeg virkelig har nydt, her i første del af året. Jeg kan slet ikke anbefale serien nok og den er perfekt til sommerlæsningen.
  • *My Favourite Planer – Bullet Journal fra Aronsen – sammen med kalenderen modtog jeg også deres Bullet Journal som jeg har været ret kreativ med og nydt at prøve lidt nyt med. Der er også et lille indblik i hvordan jeg har brugt den som en reading journal i anmeldelsen.
  • *Jeg ved hvorfor fuglen synger i sit bur af Maya Angelou – endnu en bog som havde ventet på at blive læst siden begyndelsen af maj. Det var en fin selvbiografi om hendes barndom og jeg lærte uden tvivl en hel del om hende.
  • *Aru Shah og tidens ende af Roshani Chokshi – en helt og aldeles fantastisk middle grade bog, og første bog i en serie, som jeg nød lige efter mine eksaminer.
  • *Lejlighed til deling af Beth O’Leary – en kærlighedsbog som jeg slugte på en enkelt dag.
  • The Book Junkie Trials – i juli deltager kæresten og jeg i et læsemaraton og jeg har i følgende indlæg skrevet lidt om det og delt vores læselister.


Med juni ovre betyder det også at vi er halvvejs gennem året, hvilket er helt vildt. Jeg tror aldrig et år er gået så hurtigt før. Nu siger vi dog juli og vi hygger os med ferie herhjemme og forbereder os på vores tur til London.

Skriv et svar

CommentLuv badge