Måneden der gik, juni

*Reklame*

Vi er officielt halvvejs gennem 2017 og det er uvirkeligt. Jeg synes altid at første halvdel af året går hurtigt mens sidste halvdel er langsom, eller i hvert fald langsommere – selv med alle de events og messer der finder sted i efteråret. Det har dog indtil videre været et godt år for mig, men mon ikke sidste halvdel bliver endnu bedre?

I juni havde jeg en enkelt eksamen, I AD/KLM, ellers har det været ferie måneden ud. De første to uger blev brugt på at læse op til førnævnte eksamen og det var ret succesfuldt med et fint 12-tal at gå på ferie med. Ellers har det været en måned hvor jeg har slappet af, fået læst, og ordnet nogle ting som jeg har udskudt i et godt stykke tid. Jeg fik ikke ordnet alt jeg havde planer om, men jeg er godt på vej. Jeg var endvidere på camping med svigerforældrene i en weekend og jeg besluttede mig for at afprøve ugentlig TBRs fremfor månedlige – og det virkede da i begyndelsen af måneden.

 

I juni

  • Læste jeg 11 bøger, og genlæste 2 og opgav 1, som i sidste ende blev til 5102 sider.
    • Læste jeg både digitale og fysiske bøger; 1 lydbog, 1 ebog og 11 fysiske bøger
    • Læste jeg 9 bøger af kvindelige forfattere og 4 bøger skrevet af mandlige forfattere
    • Læste jeg et par bøger fra 1700-tallet og en hel bunke fra 2000 og frem – 5 som udkom i år.
    • Læste jeg 6 ungdomsbøger og 7 ‘voksenbøger’
    • Læste jeg 10 bøger på dansk – hvoraf 7 var oversatte værker – og 3 på engelsk.
    • Læste jeg 4 bøger (!) fra min egen reol, 1 fra storytel, 2 fra biblioteket, 1 lånt ebog og 5 fysiske anmeldereksemplarer fra de danske forlag.
  • Læste jeg også en illustreret historie af Neil Gaiman og Chris Riddell; Søvn og torne
  • Lå min gennemsnitlige rating på 3.79
  • Kom jeg videre med 3 serier, begyndte på 1 ny og fortsatte genlæsningen af en femte.
  • Modtog jeg en del længeventede anmeldereksemplarer og anskaffede en god portion nye titler til hylden

 

Læste jeg

Som nævnt 11 meget blandede bøger; genre, udgivelse, mine egne, anmeldereksemplarer, studiebøger m.m. Når jeg kigger på månedens liste virker den umådelig rodet, men det er det jeg fik læst;

 

  1. Støv og stjerneskær (Ønskemagerens datter, #2) af Laini Taylor ★★★★
  2. My Life with Bob: Flawed Heroines Keeps Book of Books. Plot Ensues af Pamela Paul ★★★★.5
  3. **Fortid er alt jeg har af Adam Silvera ★★★★
  4. *Hidden Figures af Margot Lee Shetterly ★★★
  5. *Ønskemageren (Ravenspire, #2) af C.J. Redwine ★★★★
  6. *Kort over verden af Catherine Simpson ★★
  7. *Solbiens brod (Krøniken om Morika, #2) af Sidsel Sander Mittet ★★★
  8. Ravnenes hvisken 1 (Ravnenes hvisken, #1) af Malene Sølvsten ★★★★.5
  9. *Norse Mythology af Neil Gaiman ★★★★.5
  10. Hvor blev du af Bernadette af Maria Semple ★★★
  11. Samfundskontrakten af Jean-Jacques Rousseau

*anmeldereksemplar, **gave fra forlaget

 

Månedens 2 genlæsninger var Harry Potter and the Goblet of Fire (Harry Potter, #4) af J.K. Rowling som jeg lyttede til på lydbog (anmeldelse her) samt Løgnen om dannelse af Peter Kemp som jeg genlæste i forbindelse med eksamen. Jeg opgav Emile af Rousseau da jeg primært læste den til eksamen og de sidste 200 sider af bogen fokuserede på voksenlivet og det var ikke noget jeg kunne bruge alligevel som folkeskolelærer.

Jeg har et par favoritter i juni; My Life with Bob, Ravnenes hvisken og Norse Mythology. Jeg læste My Life with Bob på mobilen mens jeg var på camping og tog hele 4 siders noter til den. Det er et memoir fra en læsehest som også arbejder med litteratur og det var præcis det jeg havde brug for. Ravnenes hvisken fandt jeg frem primært fordi efterfølgeren udkom i juni, de 700 sider var dog læst på under 2 dage og jeg bliver nødt til at have fat i efterfølgeren så hurtigt som muligt! Norse Mythology var en overraskende lille bog med de ‘originale historier’ fremfor nyfortolkninger. Det var ikke det jeg havde forventet, men jeg nød bogen og at lære mere om nordisk mytologi.

Månedens værste læseoplevelse var uden tvivl Kort over verden. Selvom jeg læste den i løbet af en aften var jeg ikke videre imponeret.

 

Junis hjertebørn

  • Jeg er stadig rigtig glad for min bullet journal, projektet i juli bliver dog at få gang i min bog-bullet journal som jeg også begyndte på i 2016 men ikke har brugt på samme måde som min personlige.
  • Faldt jeg over Project Runway og nu er jeg helt afhængig. Jeg fik også set sæson 5 og 6 af Pretty Little Liars.
  • Begyndte jeg at skrive igen. Ikke historier men mere om alt mellem himmel og jord for at få frustrationer og minder ned på papir.

 

Hvordan var jeres juni måned?

Skriv et svar

CommentLuv badge