Måneden der gik, juli

Juli har ærlig talt været en fantastisk måned fyldt med både bøger og hækling – min genfundne hobby. De fleste af bøgerne jeg har læst har derfor været lydbøger og jeg forventer ikke at det ændrer sig i den nærmeste fremtid. I juli var kæresten og jeg i London, vi deltog i The Book Junkie Trials og vi sluttede måneden af med en tur på Bogtrykmuseet her i Esbjerg.

Bøgerne
  • I juli blev det til 6 lydbøger og 4 fysiske bøger, så 10 i alt. Jeg lyttede dog også til to novellas/kortromaner
    • 9 bøger skrevet af kvinder og en enkelt af en mand
    • ingen anmeldereksemplarer, 4 af mine egne bøger og resten fra Scribd da Libby gik ned en aften da jeg manglede en lydbog.
    • Fortsatte mit romancebinge og jeg tror ikke det stopper inden længe for jeg er fortsat i august også.
  • Havde jeg en gennemsnitlig rating på 3.6 stjerner men jeg gav kun 3 og 4 stjerner så jeg synes det er fint. Jeg nød generelt hver eneste bog jeg læste så det er en god læsemåned for mig.
  • Vi var ikke forbi Bogormen i denne omgang men vi kom hver især hjem med en bunke bøger fra London og jeg tænker at skrive et indlæg om vores tur inden længe.
  • Jeg påbegyndte en serie som jeg færdiglæste som august begyndte og så læste jeg første bog i en dansk fantasyserie som afsluttes i september så vidt jeg ved. Ellers var bøgerne enkeltstående.


De 10 bøger jeg fik læst eller lyttet til er;

  1. Hate Notes af Vi Keeland og Penelope Ward ★★★
  2. (Lydbog) The Unhoneymooners af Christina Lauren ★★★★
  3. (Lydbog) My Favourite Half-Night Stand af Christina Lauren ★★★★
  4. (Lydbog) Fix Her Up af Tessa Bailey ★★★★
  5. (Lydbog) A Princess in Theory (Reluctant Royals, #1) af Alyssa Cole ★★★★
  6. The Man Who Loved Books Too Much af Allison Hoover Bartlett ★★★
  7. This Star Won’t Go Out af Ester Earl ★★★
  8. (Lydbog) A Duke by Default (Reluctant Royals, #2) af Alyssa Cole ★★★★
  9. Den halves arv (Grænsen til Trafallas, #1) af Julie M. Day ★★★
  10. (Lydbog) Stardust af Neil Gaiman ★★★★


og kortromanerne eller de to novellas;

  1. (Lydbog) Once Ghosted, Twice Shy (Reluctant Royals, #2,5) af Alyssa Cole ★★★★
  2. (Lydbog) Can’t Escape Love (Reluctant Royals, #2,6) af Alyssa Cole ★★★★★


Det var en større mængde lydbøger end jeg nogensinde havde troet jeg kunne lytte til på en måned men det har ærlig talt været befriende. Dog er jeg glad for at have læst de fysiske bøger som jeg fik læst omend de alle fik stjerner. Hate Notes var den nyeste af bøgerne, ellers købte jeg Den halves arv til Fantasyfestivalen sidste år mens This Star Won’t Go Out og The Man Who Loved Books Too Much er bøger jeg købte tilbage i 2014 eller 2015 så de har været på reolen i alt for lang tid og været hos mig igennem ikke 1, ikke 2, men 3 flytninger. Så jeg er egentlig bare glad for at jeg fik læst nogle af de ældre bøger på min reol.

Lydbøgerne jeg fik lyttet til var alle nogen jeg nød. Jeg lytter til dem på Scribd, som nævnt, og i kan få 30 eller 60 dage (nogle gange siger den 30, andre gange 60) gratis gennem linket her. Jeg nyder Scribd og jeg synes de har et virkelig fint udvalg – men mere om det en anden gang. Christina Lauren er jeg ikke nær så glad for som jeg ønskede men Reluctant Royals-serien blev kun bedre som man kommer længere i serien. Man følger forskellige personer fra samme gruppe og de skal læses i rækkefølge hvis man vil følge historien som den forløber, den sidste foregår nemlig længere fremme i tiden end den første.


Juli var uden tvivl en begivenhedsrig måned og jeg tror aldrig jeg er blevet så opslugt af en hobby, bortset fra læsning og bøger, før som jeg er blevet af hækling. Det har dog resulteret i at bloggen her har stået stille, hvilket jeg virkelig er ked af, men jeg kan ikke se en pointe i at presse mig selv til at skrive. For en gangs skyld har jeg taget ferie og nægtet at have dårlig samvittighed for at holde mig fra sociale medier og acceptere at lysten til at skrive ikke har været der og jeg har nydt det i fulde drag. Der er dog en del indlæg på tegnebrættet og jeg ser frem til at komme i gang igen.

4 Replies to “Måneden der gik, juli”

  1. Hvor lyder det hyggeligt med hækling – elsker også at bruge hænderne og overvejer, om jeg skal begynde at tegne igen 🙂

    1. Det er *så* hyggeligt og jeg synes klart at du skal begynde at tegne igen hvis lysten og motivationen er der! 🙂

  2. Det er SÅ hyggeligt med lydbog og hækling (eller strik som jeg hygger med). Håber, at vi får noget af det at se 🙂
    Bookworm’s Closet udgav for nyligt Anmeldelse: Vox

    1. Det er det virkelig! Jeg tænker også at det kun bliver mere hyggeligt som de mørkere tider kommer. Jeg forsøger stadig at få kæresten med på en lydbogsdate herhjemme, men han ved endnu ikke hvad han skal lave imens. Forhåbentlig bliver det til noget en dag.
      Den nye serie på bloggen ‘mens jeg har hæklet’ viser både lydbøger og hæklerier frem, ellers er der altid min anden instagramkonto (@frkstuderende) hvor jeg viser frem undervejs 🙂

Skriv et svar

CommentLuv badge