Måneden der gik, juli

*Reklame* I dette indlæg nævner jeg titler modtaget til anmeldelse og som gave.

Juli var en helt specielt måned for mig. Jeg var til mit første bryllup – min svoger og svigerindes, jeg var på camping i en uge med svigerfamilien og mig og manden tog afsted til Aarhus i et par dage. Vi fik endvidere købt en symaskine så jeg har fået syet en hel del. Visitkortene som jeg bestilte sidste måned dukkede endelig op, så nu er jeg klar til efterårets messer og begivenheder.

Jeg fik læst en del mere end jeg havde forventet med alle vores planer. August kommer dog til at handle om at få læst, gjort rent og ryddet ud og op i lejligheden så jeg er klar til skolestart d. 21. Jeg skal dog også til at komme i bund med anmeldereksemplarer og få anmeldt de bøger der venter på anmeldelser. Jeg krydser fingre for en produktiv måned men først, lidt omkring juli;

I juli

  • Læste jeg 11 bøger, som i sidste ende blev til 4523 sider.
    • Læste jeg både digitale og fysiske bøger; 1 lydbog, 1 ebog og 9 fysiske bøger
    • Læste jeg 10 bøger af kvindelige forfattere og 1 bøger skrevet af en mandlig forfatter
    • Læste jeg udelukkende bøger udgivet efter 2000, 3 udgivet på dansk tidligere i år og 2 kommende titler.
    • Læste jeg 5 ungdomsbøger, 2 new adult bøger og 4 ‘voksenbøger’
    • Læste jeg 7 bøger på dansk – hvoraf 6 var oversatte værker – og 4 på engelsk.
    • Læste jeg hele 5 bøger fra min egen reol, 1 digitalt anmeldereksemplar og 4 fysiske anmeldereksemplarer fra de danske forlag.
  • Lå min gennemsnitlige rating på 3.86 – min højeste månedlige rating!
  • Påbegyndte jeg 2 nye serier og fortsatte med en tredje.

 

Læste jeg

Som sagt hele 11 bøger. Der var en del favoritter blandt bøgerne, en del gode bøger og en enkelt som jeg er umådelig skuffet over.

  1. *Det ender med os af Colleen Hoover ★★★★★
  2. **Simon vs. the Homo Sapiens Agenda af Becky Albertalli ★★★.5
  3. *Måske en dag af Colleen Hoover ★★★★
  4. Leoniderne (Spektrum, #1) af Nanna Foss ★★★★
  5. *Dark Matter af Blake Crouch ★★
  6. Me Before You af Jojo Moyes ★★★★.5
  7. Mine hemmeligheder af Sophie Kinsella ★★★★
  8. ***36 Questions that Changed My Mind about You af Vicky Grant ★★★★
  9. The Thirteenth Tale af Diane Setterfield ★★★★
  10. *Scarlet (The Lunar Chronicles, #2) af Marissa Meyer ★★★.5
  11. *Kunsten at være normal af Lisa Williams ★★★★

*anmeldereksemplar
**Jun-Aug har jeg et samarbejde med Storytel hvor jeg hver måned anmelder én lydbog
***Digitalt anmeldereksemplar fra Netgalley

Månedens skuffelse var uden tvivl Dark Matter af Blake Crouch. Jeg havde set frem til at læse bogen og ventet spændt ved postkassen, men den var én stor skuffelse. Den var svær at komme ind i og jeg var på ingen måde interesseret af historien eller karakteren.

Månedens bedste bog var Det ender med os. Jeg var overrasket over bogen på mange måder, men jeg kan slet ikke få armene ned. Den er problematisk, uden tvivl, men den håndterer vold i forhold på en helt speciel måde. Jeg elskede bogen og det er en af de få new adult eller romance bøger, som ikke følger den vante rute!

Jeg fik også endelig læst nogle populære bøger som desværre har ventet på reolen i et stykke tid. Leoniderne var overraskende god og jeg ser frem til at læse Geminiderne meget snart. Me Before You var fænglsende og, selvom den ikke fremkaldte tårer, var den rørende.

 

 

 

 

GemGemGemGemGemGem

2 kommentarer

  1. Øv – Dark Matter overvejer jeg at læse, så ærgerligt at høre, at den skuffede.

    Hvad glæder du dig mest til at læse i august?

    1. Det var en jeg virkelig havde set frem til så jeg er skam også ret ked af at jeg ikke var den største fan. Jeg er dog sikker på at andre finder den interessant, så der er jo håb endnu 🙂

      Uha, fra min TBR indtil videre må det være Ravnenes hvisken 2. Målet er at komme igennem mine 6 resterende anmeldereksemplarer inden jeg starter i skole igen – med 3 nonfiktionsværker og 2 klassikere er Ravnenes hvisken en gave.
      Hvad med dig?

Skriv et svar

CommentLuv badge