Måneden der gik, januar

Vi er allerede en måned inde i det nye år og jeg tror det er første gang jeg ærligt kan sige at jeg føler mig foran og ikke bagud! I januar begyndte jeg i praktik og jeg er nu blevet klogere på min fremtid, jeg giver det dog et par uger mere for at være helt sikker. Jeg har dog på fornemmelsen at jeg går en uddannelse som lærer i møde. Jeg fik ikke skrevet så mange anmeldelser som jeg havde håbet og jeg fik ikke skrevet så mange indlæg som jeg havde håbet heller – men der er masser af tid til at indhente dette.

Jeg havde en del mål med hensyn til blogging og jeg er allerede godt i gang med tre af dem;

– Jeg har lavet en blog planner, som jeg er utrolig glad for og jeg er endnu i gang med at forbedre den. – Jeg har lavet et spreadsheet med en oversigt over alle de bøger jeg har modtaget til anmeldelse og jeg har endda også fundet et som i forvejen er kodet – jeg vil dog blive lidt bedre til google sheets før jeg arbejder med den.  – Jeg har sorteret ud i mine bøger og lagt alle dem der endnu er på mine hylder ind på libib.com. Jeg har sorteret alle disse i diverse genrer og markeret dem med rette status. Nu skal jeg selvfølgelig vedligeholde alt dette, og det håber jeg min blog planner vil hjælpe mig med!

Med hensyn til de litterære mål er det helt store mål selvfølgelig at læse 100 bøger – og jeg er godt på vej nu da jeg har læst hele 10 bøger i denne måned eller 3452 sider! Jeg har også læst en enkelt tegneserie, en enkelt kortroman og en enkelt børnebog;

Bøger

  1. Us af David Nicholls ★★★★
  2. P.S. I Still Love You (To All the Boys I’ve Loved Before, #2) af Jenny Han ★★★★
  3. Not If I See You First af Eric Lindstrom ★★★★ (lydbog)
  4. The Picture of Dorian Gray af Oscar Wilde ★★★
  5. The Heir (The Selection, #4) af Kiera Cass ★★★★★ (lydbog)
  6. The Sin Eater’s Daughter (The Sin Eater’s Daughter, #1) af Melinda Salisbury ★★★★ (lydbog)
  7. Moth Girls af Anne Cassidy ★★★
  8. Bookishly Ever After (Ever After, #1) af Isabel Bandeira ★★★.5
  9. Summer in the City (The Carrie Diaries, #2) af Candace Bushnell ★★★ (lydbog)
  10. The Night Circus af Erin Morgenstern ★★★★.

Ud over disse 10 gik jeg også i gang med Hidden Bodies (You, #2) af Caroline Kepnes som udkommer i næste måned og 1984 af George Orwell.

Noveller, kortromaner og børnebøger

  1. Tales from Christmas Wood af Suzy Senior ★★★★
  2. Never Never: Part Three (Never Never, #3) af Colleen Hoover & Tarryn Fisher ★★★★★

Tegneserier og graphic novels

  1. Poison Ivy: Cycle of Life and Death (#1) af Amy Chu ★★★★★

 

 

Jeg havde en del litterære mål og jeg er godt på vej når det kommer til nogle af målene. De andre håber jeg at hale ind på i februar!

  • Jeg lyttede til hele 4 lydbøger – og mit mål var 1 om måneden
  • Jeg færdiglæste 3 serier – og målet er 7-10 i det hele
  • Jeg begyndte på både The Happiness Project af Gretchen Rubin – som jeg er godt på vej i – samt 365 stories af James Robertson som jeg nok skal igang med igen.
  • Jeg læste en klassiker og gik i gang med endnu en!
  • Jeg læste 3 bøger jeg i forvejen ejede, den ene modtog jeg endda denne måned.
  • Jeg havde ikke et decideret mål om at købe mindre bøger, snarere et håb, og jeg har ikke brugt en enkelt krone på bøger i denne måned! Jeg modtog 3 som jeg bestilte i december med penge fra julegaver, jeg modtog en til anmeldelse fra bogreolen.dk og jeg fik en bog fra min far – det kalder jeg en succes!

 

… all the rest

Jeg fandt en tysk bogblogger som har lavet nogle fantastiske spreadsheets! Jeg ved ikke med jer men jeg elsker statistikker over mine læsevaner og hendes spreadsheeets er fantastiske. Hun har tre forskellige, og jeg nævnte i starten den ene som er hendes ARC spreadsheet. Jeg foretrækker klart de andre to som er forbeholdt serier og de bøger du læser et vilkårligt år. Du kan finde dem alle sammen her og jeg vil klart råde jer til det!

Denne weekend blev jeg helt opslugt af Sherlock serien med Benedict Cumberbatch. Min kæreste er også helt vild med den så der bliver set en del netflix de næste par aftener! Jeg burde også snart tage mig sammen og læse bøgerne…

Min lillebror fik goodreads! Ja, jeg havde muligvis en finger med i spillet og jeg bliver muligvis ved med at sende bøger jeg synes han skal læse… Men altså, en læser mere i familien skader ikke!

Jeg håber i havde en ligeså succesrig måned som jeg havde!

Skriv et svar

CommentLuv badge