Måneden der gik, januar

Januar 2019

*Reklame* Indeholder anmeldereksemplarer og gaver, disse er markeret.

Januar har på en eller anden måde både været fyldt med aftaler og begivenheder samtidig med at den var en smule tom. Jeg har været alle steder, men jeg har samtidig haft masser af tid til at slappe af, læse og lave hvad jeg har haft lyst til. Januar har været en mystisk måned, men umiddelbart også en fantastisk start på et nyt år.




Bøgerne
  • I december fik jeg læst 12 bøger, genlæst en enkelt, markeret endnu en bog som DNF (did not finish) og påbegyndt tre andre. Alt i alt læste jeg dog 4253 sider i januar. 
    • 7 bøger af kvindelige forfattere, 5 af en mandling og 1 enkelt skrevet af både en mand og en kvinde – hvilket ikke er en helt dårlig fordeling. I begyndelsen af året var det faktisk lige mange.
    • 5 anmeldereksemplarer, 7 fra min egen reol og en enkelt jeg lånte af kæresten
    • Læste jeg primært nonfiction, fantasy og en smule contemporary/realistisk fiktion.
  • Havde jeg en gennemsnitlig rating på 3.7 stjerner som ikke er helt dårligt hvis man tænker på de gennemsnitlige ratings jeg havde sidste år.
  • Gik jeg lidt amok med at få købt bøger… Jeg forudbestilte Outer Order, Inner Calm på Saxo som udkommer i begyndelsen af marts. Jeg bestilte også The Crimes of Grindelwald og Lethal White (Cormoran Strike, #4) hjem fra Saxo, hvoraf jeg allerede har læst den førnævnte.
  • Hos Plusbog – hvor jeg har gratis abonnement indtil oktober i forbindelse med DBBA 2018 – lavede jeg en større ordre som jeg endnu ikke har modtaget grundet tekniske problemer. Den skulle dog gerne sendes i løbet af ugen. Foruden studiebøger bestilte jeg The Four Tendencies, Better Than Before og Hippier at Home. Alle af Gretchen Rubin og muligvis titler i kan genkende fra december hvor jeg lyttede til alle tre på Scribd. Jeg bestilte dog også Herland med af Charlotte Perkins Gilman som er endnu en feministisk dystopi.
  • Vi var også forbi Arnold Buscks udsalg hvor vi kom hjem med Red Queen (Red Queen, #1) af Victoria Aveyard samt The Second Sex af Simone de Beauvoir til mig og The Odyssey af Homer til manden.
  • I begyndelsen af måneden købte vi også Short Stories from Hogwarts of Heroism, Hardship and Dangerous Hobbies (Pottermore Presents, #1) af J.K. Rowling på Pottermore. Det er et mål og en plan for de første tre måneder af 2019 at læse de tre bøger der er udkommet i serien og indtil videre går det godt!
  • Sendte Gyldendal Studio mig to t-shirts og et krus som jeg har delt på både instagram og her på bloggen. Der er også en konkurrence igang – indtil på søndag d. 3/2 kl 12 – i opslaget her.
  • Læste jeg første bog i en enkelt serie, som jeg uden tvivl fortsætter med, og fem bøger i serier jeg allerede er igang med.

I forhold til statistikkerne har januar været en god måned, omend lidt voldsom med bogkøb, men i forhold til hvor lidt bøger jeg købte sidste år og hvor meget jeg har arbejdet i både december og januar er det kun hyldepladsen som mener det er et problem.

De 13 bøger jeg fik læst er:

  1. Short Stories from Hogwarts of Heroism, Hardship and Dangerous Hobbies (Pottermore Presents, #1) af J.K. Rowling ★★★★
  2. Harry Potter and the Order of the Phoenix (Harry Potter, #5) af J.K. Rowling ★★★★.5
  3. ****Og havet var vores himmel af Patrick Ness ★★★
  4. *Et liv som ordblind i folkeskolen af Jesper Sehested ★★★★
  5. Den forkerte død (Den store djævlekrig, #3) af Kenneth Bøgh Andersen ★★★.5
  6. *Skabt for dig af Louise O’Neill ★★★★
  7. **af Ronnie Andersen ★★.5
  8. *Hvis det er os af Becky Albertalli og Adam Silvera ★★★★.5
  9. The Best of the Happiness Project Blog (The Happiness Project, #1.5) af Gretchen Rubin ★★★★
  10. *Sult: Historien om (min) krop af Roxane Gay ★★★.5
  11. Arthas: Rise of the Lich King (World of Warcraft, #6) af Christie Golden ★★★
  12. ***The Year Without a Purchase af Scott Dannemiller ★★★.5
  13. Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald (Fantastic Beasts, #2) – the original screenplay af J.K. Rowling ★★★★

*anmeldereksemplar fra forlaget eller Plusbog
**gave fra forlaget
***digitalt anmeldereksemplar fra Netgalley
****forhåndseksemplar fra mit arbejde, Bog og idé

Vi har grint en del over at årets første to bøger nok ender med at blive årets længste og årets korteste. I 2018 var min længste bog 698 sider lang og i år er den allerede 956 sider fordi jeg læste Fønixordenen. Det var dog en fantastisk måde at påbegynde året på!

Jeg er også glad for at jeg fik læst nogle anmeldereksemplarer – og anmeldt hver enkelt af dem – så jeg har nu kun tre tilbage på hylden som gerne skulle læses i februar. Det er så fedt at kunne linke til (næsten) alle anmeldelser af de anmeldereksemplarer jeg læste i den her måned, for det var et af mine største mål for året så det hele hænger lidt bedre sammen. Jeg knuselskede at skrive anmeldelsen for *Skabt for dig og vi havde en del sjov med at få taget billeder til den også.

Jeg er ked af at jeg ikke var gladere for ****Og havet var vores himmel men jeg var positivt overrasket over The Year Without a Purchase som jeg havde forventet var svær at komme igennem fordi religion var en stor del af bogen.






Status på målene for året

Alle mine mål for året kan findes i indlægget her, eller øverst på bloggen under ‘mål for 2019‘.

  • Jeg påbegyndte House of Leaves tidligere på måneden og jeg har læst lidt i den hist og her, men jeg er ikke kommet længere end 50 sider. Forhåbentlig får jeg læst en større portion af den i vinterferien.
  • Der var kun en enkelt dag i hele januar hvor jeg ikke læste!
  • Jeg har fået anmeldt bøger indenfor en uge fra hvor de blev læst – ikke at de nødvendigvis er kommet på bloggen for vejret har ikke altid været til at tage billeder med, men de er blevet anmeldt hurtigt.
  • Vi havde årets første læsemaraton i sidste weekend og selvom det ikke gik nær så godt som ønsket fik vi hver færdiglæst to bøger.
  • Jeg er godt igang med at få købt de bøger fra Plusbog jeg vil have, de tre af Gretchen Rubin som jeg har købt er de første jeg skrev på ønskelisten.
  • SEO har jeg fået kigget en smule på og så har jeg lavet et docs på google med de serier jeg har påbegyndt og delt dem ind i ‘opgivet’, ‘måske’ og ‘igang med’.
  • Jeg er også godt igang med at finde ud af hvad jeg skal gøre med gaver og anmeldereksemplarer.

Jeg havde også et ‘hemmeligt’ mål om at få stablet flere konkurrencer på benene. Jeg ville ønske jeg havde overskud til en større fejring af bloggen når den fejrer fødselsdag, men i og med at det sker i september er det simpelthen for uoverskueligt. Min idé har derfor været at have mindst én giveaway om måneden og indtil videre har jeg haft tre i januar hvoraf den ene stadig kører.
Anmeldelsesarkivet er også blevet opdateret, det har stået stille siden august, men nu er det up to date indtil om et par måneder når jeg indser at jeg har glemt det igen.




På kaminhylden
  • I januar købte manden og jeg en ny sofa ud af det blå. Vi har snakket om at få en ny i et godt stykke tid, men vi havde egentlig besluttet os for at vente til vi flytter til Odense i 2020. Med januarudsalget søgte jeg dog for sjov efter en sofa med de rette mål for at se om den vi havde udset os var på tilbud – og det var den. Vi fandt dog en der var langt bedre, da chaiselongen er vendbar, og til blot 1999 så nu har vi en ny sofa.
  • Min søde mand kom igang med sin Bullet Journal og vi har haft et par timer hist og her hvor vi sidder og tegner og skriver sammen i dem. Det er umådelig hyggeligt og jeg håber han vælger at fortsætte med det.
  • Da Gyldendal Studio, som nævnt, sendte mig lidt af hvert skulle der jo også tages billeder. Jeg er på ingen måde afslappet foran et kamera – hvilket er derfor jeg sjældent til aldrig er på billederne her til bloggen. Vi hyggede os dog med at tage billeder og jeg er så glad for dem der blev taget at der er en chance for at vi gør det igen.



Jeg læser for at slippe for at se 'Vild med dans'-krus fra Gyldendal Studio
Krus og t-shirt fra Gyldendal Studio



På bloggen

Med både studie og en hel del vagter på arbejdet blev der alligevel tid til nogle indlæg her på bloggen. Primært anmeldelser, men også andet hist og her.


Og det var vist januar i en, meget stor, nøddeskal. Hvorvidt jeg fortsætter med at se på målene hver måned ved jeg ikke, men det var rart lige at gøre status efter årets første måned. Nu ser jeg dog frem til februar hvor vi skal overtage en hel skole i uge 6 og i uge 9 skal jeg starte på Literacy-modulet i dansk. Februar bringer også en del nye udgivelser som jeg ser frem til. For nu er jeg dog bare glad for at årets første måned var så god og vellykket som den var, det kunne jeg godt vænne mig til.

Skriv et svar

CommentLuv badge