Måneden der gik, februar

Og det var så årets anden måned! Som alle andre går tiden alt for stærkt og det gør det ikke bedre at februar er så kort en måned. For mig var måneden ret bittersød med den sidste del af min praktik, aflevering af en opgave og gensyn med resten af holdet som jeg betragter som venner. Da min vinterferie var inddraget til opgaveskrivning var jeg med i TBR Takedown 5.0 som fandt sted i ugen før.

 

I februar

  • Læste jeg 11 bøger, og genlæste 1 enkelt bog, som blev til 4235 sider.
    • Læste jeg endnu engang kun fysiske bøger
    • Læste jeg 7 bøger af kvindelige forfattere og 5 bøger skrevet af mandlige forfattere
    • Læste jeg hele 4 bøger som udkom, for første gang, i 2016
    • Læste jeg 9 ungdomsbøger og 3 ‘voksenbøger’
    • Læste jeg 11 bøger på dansk – hvoraf 7 var oversatte værker – og 1 på engelsk.
    • Læste jeg 6 anmeldereksemplarer, 3 som jeg modtog som gaver fra diverse forlag og 3 som jeg selv har købt
  • Lå min gennemsnitlige rating på 3.5
  • Påbegyndte jeg 3 nye serier, hvoraf jeg færdiglæste den ene i løbet af måneden, og de 2 andre har jeg planer om at fortsætte.
  • Modtog jeg 3 bøger til anmeldelse hvoraf den ene allerede er læst og anmeldt; Isskraberen af Jacob Riewe
  • Købte jeg 7 bøger men jeg har kun betalt omkring 90 kr da jeg vandt et gavekort på 300 kr til saxo!
    • Dog købte jeg også 14 studiebøger, primært fordi der var udsalg på skolen!
  • Skilte jeg mig af med 1 bog

 

Læste jeg…

  1. *For enden af din pegefinger af Kristina Aamand ★★★★
  2. *Den store pris af Edward St. Aubyn ★★★★.5
  3. *Tusinde etager (Tusinde etager, #1) af Katharine McGee ★★★★
  4. *Vi andre bor her bare af Patrick Ness ★★★★
  5. Mere end det af Patrick Ness ★★★
  6. *Diabolik (Diabolik, #1) af S.J. Kincaid ★★★★
  7. Den gyldne nøgle (Nøglens vogtere, #1) af Lene Dybdahl ★★★
  8. *Visigotens hjelm (Nøglens vogtere, #2) af Lene Dybdahl ★★★
  9. Kongens krucifix (Nøglens vogtere, #3) af Lene Dybdahl ★★★
  10. *Jeg overvejer at gøre det forbi af Iaian Reid ★★★
  11. *Det litterære apotek af Nina George ★★

Jeg fik, som nævnt, også genlæst en bog; A Monster Calls af Patrick Ness i ’special collectors edition’ så der var en masse interviews med forlægger, forfatter, illustrator, skuespillere fra filmen og meget mere. Det var en fantastisk oplevelse, igen, og jeg græd selvfølgelig, igen. Jeg elsker den bog og jeg er så glad for at plusbog sendte den til mig – anmeldelsen kommer på bloggen imorgen med en masse billeder af bogen!

Februar var ’store Patrick Ness’ måned og jeg fik derfor læst en del af hans forfatterskab. Vi andre bor her bare er uden tvivl min favorit efter A Monster CallsMere end det lægger meget op til hans Chaos Walking trilogi som jeg ikke var særlig glad for. Jeg er dog vild med Patrick Ness som person og jeg kan ikke vente med at få læst resten af de bøger han har skrevet!

Da der var TBR Takedown valgte jeg at jeg ikke måtte læse bøger i den uge som jeg havde modtaget til anmeldelse. Jeg fik derfor læst en god portion af de bøger som jeg selv har købt eller som forlagene har sendt som gaver. Diabolik var en af månedens bedste læseoplevelser og jeg ser virkelig frem til efterfølgeren når den engang udkommer. Tusinde etager var også overraskende god!

Månedens absolut bedste – nye – læseoplevelse var Den store pris. Den er så satirisk og litterær og jeg elskede den!

Der var dog også nogle knap så gode læseoplevelser og en enkelt bog som sendte mig ud i en læsetørke; Det litterære apotek. Det ser dog ud til at den er ved at være ovre endnu, heldigvis.

 

*For enden af din pegefinger, Den store pris, Visigotens hjelm, Jeg overvejer at gøre det forbi og Det litterære apotek er alle anmeldereksemplarer fra de respektive forlag. Tusinde etager, Vi andre bor her bare og Diabolik er modtaget fra gaver fra de respektive forlag. 

Skriv et svar

CommentLuv badge