Måneden der gik, august

*indeholder anmeldereksemplarer

Første uge i mit næstsidste semester på læreruddannelsen er ovre og indtil videre ser det ud som om jeg har fået gode undervisere og interessante moduler, jeg mangler stadig at møde min sidste underviser i det sidste modul men det må vi se til i morgen. Tiden begynder dog for alvor at gå alt for hurtig nu hvor vi har ramt skolestart og jeg håber at jeg kan fortsætte med at få indlæg ud i hvert fald en gang i ugen. Jeg har dog modtaget en del anmeldereksemplarer i den seneste uges tid så der kommer i hvert fald anmeldelser som jeg får dem læst. Nu til min august måned.


Bøgerne
  • I august blev det til 7 lydbøger og 4 fysiske bøger, så 11 færdiglæste i alt, samt en enkelt bog jeg markerede som ‘did not finish’. Det blev til 1191 sider og 41 timer/45 min.
    • 8 bøger skrevet af kvinder, 2 af mænd og en enkelt af forskellige forfattere
    • 1 anmeldereksemplarer, 3 af mine/vores egne bøger og omtrent resten fra Scribd som er min vante vej efterhånden. Der var dog også en enkelt fra Libby da mit udvalg på Scribd blev begrænset her i slutningen af måneden.
    • Kom jeg en smule ud af mit romancebinge men det blev stadig til et par stykker og så påbegyndte jeg en ny romancebog i går aftes som jeg virkelig har set frem til at læse.
  • Havde jeg en gennemsnitlig rating på 3.5 stjerner, men der er en enkelt bog der fik 5 stjerner og en del jeg virkelig nød.
  • Modtog jeg lidt forskellige anmeldereksemplarer fra forlagene
    • Alhambra sendte *Seks stemmer af Matt Wesolowski min vej som udkommer d. 5. september og er en thriller sat op som et podcast. Så noget a la Sadie så vidt jeg kan læse. Turbine overraskede os med et eksemplar af *Blodets sti (Et varsel om Storm, #2) som udkommer d. 12/9 lige op til FantasyfestivalPolitikens forlag sendte mig også begge Julian Fellowes bøger. *Fine fornemmelser udkommer på tirsdag og følger 90’ernes engelske overklasse. *Belgravia har været ude i lang tid, som i nok ved, men jeg har ikke fået den læst og da de netop har genudgivet tilbød de at sende begge bøger min vej. Efterårets læsning er i hvert fald ved at være på plads
  • Bestilte jeg en mindre pakke fra Book Depository med et par bøger til kæresten og en enkelt til mig selv. Jeg købte Ask Me About My Uterus af Abby Norman som jeg længe har haft lyst til at læse. Abby fik diagnoseret endometriose, som jeg, men vejen var lang – som den generelt er, og jeg tænker at det kunne være interessant læsning. Og så bestilte vi studiebøger men det er ikke nær så interessant.
  • Jeg fik færdiglæst en serie, påbegyndte en trilogi og læste videre i en tredje serie.

*anmeldereksemplarer fra de respektive forlag

  1. (Lydbog) A Prince on Paper (Reluctant Royals, #3) af Alyssa Cole ★★★★★
  2. We Should Hang Out Sometime af Josh Sundquist ★★★
  3. (Lydbog) Good Night Stories for Rebel Girls 2 af Elena Favili og Francesa Cavallo ★★★
  4. (Lydbog) Love and Other Words af Christina Lauren ★★★★
  5. (Lydbog) Sadie af Courtney Summers ★★★
  6. Assassin’s Apprentice (Farseer Trilogy, #1) af Robin Hobb ★★★★
  7. (Lydbog) The Wife Between Us af Greer Hendricks og Sarah Pekkanen ★★★
  8. *Inkvisitionen (Påkalderen, #2) af Taran Matharu ★★★★
  9. (Lyd/e-bog) Red, White & Royal Blue af Casey McQuiston ★★★★
  10. (Lydbog) The Copper Gauntlet (Magisterium, #2) af Holly Black og Cassandra Clare ★★★
  11. The Suffragettes (Little Black Classics, #94) af Various ★★★

*anmeldereksemplar fra Forlaget Forår

Jeg kom alligevel omkring en del genre i den her måned, der er både kærlighedsbøger, nonfiktion, voksen fantasy, ungdomsfantasy og mystery/thrillers. Første bog var uden tvivl den bedste og jeg var desværre ret skuffet over de thrillers jeg lyttede til selvom det var nogle jeg virkelig havde set frem til. Der kommer så småt anmeldelser af en håndfuld lydbøger igen i den kommene uge med ‘mens jeg har hæklet #2’

We Should Hang Out Sometime var sjov men jeg var på intet tidspunkt fanget af historien. Det er et memoir af en fyr som havde kræft i sin barndom og fik en benprotese og hvordan hans kærlighedsliv var op til hans tidlige voksenår hvor han fandt ud af at han aldrig havde haft en rigtig kæreste.

Assassin’s Apprentice var en anbefaling af manden og selvom den var langsom og tung at læse er den virkelig god. Jeg håber jeg kan skaffe lydbogsversionerne til resten af trilogien for jeg måtte presse min vej igennem den.

The Suffragettes sagde mig ikke det store. Jeg har efterhånden læst mange feministiske værker og denne tilføjede ikke rigtig noget nyt.


På bloggen

Bloggen kom lige så stille i gang igen her i august efter at have stået relativt stille sommeren over.

  • Nastily Exhausting Wizarding Tests (N.E.W.Ts #2), read-a-thon. Hele august deltog jeg i N.E.W.Ts men jeg var i en lille læsetørke og havde ikke rigtig lyst til at læse fysisk og de lydbøger jeg ville lytte til passede ikke til de prompts jeg havde prioriteret. Jeg skal lige have opdateret indlægget nu hvor vi er færdige med læsemaratonet, men det gik ikke så godt som planlagt.
  • Bogtrykmuseum, Esbjerg. Kæresten tog mig med på en af vores bedste dates nogensinde og vi kan ikke anbefale stedet nok hvis man er interesseret.
  • Engelske lyd- og e-bøger; Scribd. Et indlæg om fordele og ulemper ved den tjeneste jeg bruger til lydbøger hvis nogle skulle være interesserede. Der er også et link til 2 gratis prøvemåneder (jeg modtager 1 gratis måned hvis i bruger linket og hvis du går direkte til hjemmesiden får du kun 1 måned gratis selv)
  • Try a Chapter #6, gaver fra forlagene. Jeg tog mig sammen til at få kigget lidt på nogle gaver fra forlagene som har været på reolen i noget tid.
  • Mens jeg har hæklet, #1. Første indlæg i en ny serie hvor jeg viser nogle af mine hæklerier frem samt deler små anmeldelser af en håndfuld lydbøger jeg har lyttet til imens.
  • *Inkvisitionen af Taran Matharu. En anmeldelse af en fænomenal efterfølger, den indeholder dog spoilers til første bog, så anmeldelsen af første bog findes her.

*anmeldereksemplar fra Forlaget Forår

One Reply to “Måneden der gik, august”

  1. Assassin’s Apprentice er en god bog (som også fik mig til at fælde nogle tårer). De to følgende bøger er glimrende, men jeg syntes dog, at tempoet var for langsomt til min smag.

Skriv et svar

CommentLuv badge