Måneden der gik, august

*Reklame*: Indeholder gaver og anmeldereksemplarer, disse er markeret

Og det var så august måned. For mig endte juli og august med at overlappe hinanden i en sådan grad at jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg rent faktisk fik læst i de to måneder. Jeg var dog bevidst om at august ikke var en nær så heftig læsemåned som juli på trods af at jeg havde 2 ugers ferie uden de store planer. Jeg er dog fint tilfreds med hvad jeg fik læst og jeg er lige så stille ved at være ude af den læsetørke jeg røg ind i i begyndelsen af måneden. Den første uge af mit 5. semester er også veloverstået i skrivende stund så nu må vi se hvor meget hyggelæsning den står på i de næste par måneder.


Bøgerne
  • I august fik jeg læst 6 bøger, eller 1860 sider.
    • Udelukkende bøger skrevet af kvindelige forfattere
    • Læste jeg bøger udgivet i 2009 og frem
    • 5 ungdomsbøger og en enkelt roman
    • Læste jeg fantasy, historisk fiktion, realistisk fiktion og en enkelt thriller
    • 4 bøger fra bogreolen, 1 anmeldereksemplar og 1 biblioteksbog
  • Havde jeg en gennemsnitlig rating på 2.5 stjerner, det absolut laveste hele året – det næstlaveste er 3.4 så det har ikke været en god læsemåned.
  • Købte jeg ingen nye bøger! Hvordan det er sket ved jeg virkelig ikke. 
  • Modtog jeg 3 anmeldereksemplarer; Lindhardt & Ringhof sende Flyttehjemmefra kogebog af Louisa Lorang som jeg stille er ved at afprøve opskrifter fra og Plusbog sendte mig Spinning Silver af Naomi Novik og Call Me By Your Name af André Aciman. 
  • Modtog jeg 2 bøger i gave fra Plusbog i forbindelse med DBBA. Jeg valgte to studiebøger og de var så søde at sende min valgte bog for september før tid så jeg kunne nå at få den hjem inden jeg skal bruge den. Jeg modtog Tæt på sprog samt Bachelorprojekter inden for det pædagogiske område
  • Fortsatte jeg læsningen af én serier, påbegyndte 6 nye (hvorfor gør jeg det her?) og færdiglæste en enkelt. Jeg er stadig i tvivl om hvilke jeg fortsætter med og hvilke jeg dropper af de nye, men umiddelbart opgiver jeg Den grønne ø og fortsætter The Raven Cycle, Wayward Children og The Extraordinary Adventures of the Athena Club.
  • Læste jeg første bog i to nye serier og jeg ved på nuværende tidspunkt at jeg ikke fortsætter læsningen af den ene og den anden er jeg ikke nær så sikker på. 


De 6 bøger jeg fik læst er;

  1. Stalking Jack the Ripper (Stalking Jack the Ripper, #1) af Kerri Maniscalco ★★★
  2. **An Enchantment of Ravens af Margaret Rogerson ★★★
  3. Tessia (Magikerens lærling, #1) af Trudi Canavan ★
  4. Asking for it af Louise O’Neill ★★★
  5. ***Don’t Wake Up af Liz Lawler ★★★
  6. Nattens fucking magi af Leila Sales ★★

**gave fra Plusbog i forbindelse med DBBA 2017
***digitalt anmeldereksemplar fra Netgalley

Stalking Jack the Ripper var desværre en skuffelse. Jeg havde set forfærdelig meget frem til at læse bogen men det tog mig en del tid at komme igennem den og jeg måtte presse mig selv igennem den når det kom til stykket. **An Enchantment of Ravens skulle være perfekt til fans af A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Maas men den mangler bare så meget dybde og historien passer ikke til længden. Den vil så meget mere end de knap 300 sider og jeg er ærlig talt forvirret. Ja, den har mange ligheder med ACOTAR – feer, hovedpersonen er kunstner og skal med til ‘fe-land’ for at løse et problem men lighederne ender også der. 

Tessia var mit første møde med Trudi Canavan og indtil videre er jeg ikke imponeret. Der skete ikke det store og jeg manglede bare en decideret handling. Asking for it var overraskende god og en af de bøger der stille hjalp mig ud af læsetørken men jeg havde bare forventet mere. Jeg ved at meningen er at den skal provokere men jeg var så træt af hovedpersonen alt for hurtigt og det var lidt af en prøvelse at komme igennem den. 

***Don’t Wake Up havde en overraskende god begyndelse og jeg var overraskende fængslet. Den har dog det store problem at den blive ved med at lave ‘det der skete sidste år’ og ikke forklarer hvad der skete før over halvvejs ind i bogen. Min holdning er, at hvis dit plot kan regnes ud (i thrillers og krimier) ved at man får en enkelt sætning eller hændelse at vide som der hintes til konstant, så er dit plot ikke holdbart. Den var fin og hjalp også på læsetørken, men jeg er så træt at thrillers som laver det nummer. 

Lige på falderebet fik jeg læst Nattens fucking magi som jeg nok godt kunne have undværet. Jeg var ikke imponeret og med al den omtale den har fået havde jeg ikke forventet at jeg ville have så mange problemer med den, men det havde jeg altså. 



På kaminhylden
  • I august startede jeg mit 5. semester på læreruddannelsen
  • Jeg fik flyttet mit skrivebord ind i lejligheden og jeg har nu mit lille hjørne igen og jeg nyder det mere end jeg havde troet muligt. Jeg har virkelig manglet mit skrivebord og jeg er ved at genfinde inspirationen til at skrive igen. Jeg fik også købt en ny stol til mit skrivebord i den forbindelse da jeg efter alt mit arbejde i sommeren følte jeg havde råd til en ordentlig stol. 
  • Kæresten og jeg købte vores første møbel sammen, uden på nogen måde at måle hvorvidt det kunne være i lejligheden og fuldstændig impulsivt. 



På bloggen

August var meget, meget, meget sløv i forhold til indlæg og der var derfor kun et enkelt indlæg på bloggen hele måneden. Jeg er dog, som nævnt, ved at finde tilbage igen og jeg har 3 større indlæg under forberedelse (alle mine nye idéer kræver en del tid til skrivning eller forberedelse) men jeg har et par anmeldelser 


Og det var min august måned. 

5 Replies to “Måneden der gik, august”

  1. Urgh, ok det var en lav gennemsnitsrating :O
    Helt så lav var min ikke – til gengæld måtte jeg droppe månedens to-read-bog efter kun at have læst 260 sider på over to uger. Første gang i år at jeg dropper månedens to-read-liste.

    1. Og en god grund til min opståede læsetørke.. Jeg tror aldrig jeg har haft en så lav gennemsnitsrating før.
      Det lyder ikke så godt, men det kan være tiden bare ikke var rigtig til den? Nogle gange er det ikke bogens skyld men timingen. Det lyder dog vildt at du kan følge en to read liste. Jeg kan kun følge dem i en uge ad gangen – en enkelt gang har jeg læst hver eneste bog på min liste og det var i juli. Hvordan gør du det?

      1. Min to-read liste består af bøger, jeg har haft stående (for) længe på min Goodreadsliste. I starten af året udvalgte jeg tolv bøger, jeg skal nå at læse i år – en for hver måned – så det er ret overskueligt 🙂

        1. Det har jeg også prøvet, men jeg formår stadig at skippe dem hver eneste gang… Det er forfærdeligt.

  2. Hold da op, hvor har du bare været uheldig denne måned. Jeg håber, den næste bliver bedre 🙂

    Jeg håber, jeres nye møbel passer ind, på trods af manglen på mål. Det er sådan noget, man tror, man kun gør én gang, men her sker det alligevel relativt ofte… Vi har ikke været uheldige – endnu!

Skriv et svar

CommentLuv badge