Måneden der gik, april

Indeholder gaver og anmeldereksemplarer.

April er nu ved at gå på hæld og jeg prøver at hale ind på alt det forsømte her på falderebet. Jeg er stadig ved at få styr på det hele efter omvæltningen i slutningen af februar/begyndelsen af marts og selvom jeg lige så stille er ved at finde fodfæste igen er der stadig meget tilbage. Jeg har dog haft en helt forrygende måned, omend ikke så produktiv som jeg kunne have håbet. Jeg har nemlig en deadline for engelsk ældste eksamen i slutningen af maj og jeg er ikke engang begyndt endnu. Nu lidt om april;

 

Bøgerne
  • Fik jeg læst 5 bøger, eller 1892 sider og startet 3 andre bøger.
    • Alle bøger er skrevet af kvindelige forfattere
    • Samtlige bøger udkom i enten 2015, 2016 eller 2017 – så kun nyere værker blev læst
    • 3 ungdomsbøger og 2 romaner eller ‘voksenbøger’
    • Ingen nonfiktion, udelukkende realistisk fiktion og fantasy.
    • 1 bog fra bogreolen og 4 anmeldereksemplarer
    • Ingen feministiske værker denne gang
  • Havde jeg en gennemsnitlig rating på 3.6 stjerner
  • Modtog jeg hele 5 bøger til anmeldelse hvoraf 4 blev læst i denne måned. Jeg valgte at vente med Trøske af Heidi Bobjerg til maj, som jeg modtog fra [ord]kløverengen.
  • Købte jeg 2 bøger; Den faldne djævel (Den store djævlekrig, #6) af Kenneth Bøgh Andersen og How To Be a Medieval Woman af Margery Kempe
  • Modtog jeg 2 bøger i gave fra Plusbog i forbindelse med Danish Book Blog Award 2017; Feminism is for Everybody af Bell Hooks samt Bad Feminist af Roxane Gay.
  • Fortsatte jeg læsningen af 2 serier uden at påbegynde nogle nye!

 

De 5 bøger jeg fik færdiglæst er;

 

  1. The Versions of Us af Laura Barnett ★★
  2. *Små påsatte brande af Celeste Ng ★★★★
  3. *Fordelen ved hemmelige forelskelser af Becky Albertalli ★★★★
  4. *Leah på offbeatet (Creekwood, #2) af Becky Albertalli ★★★★.5
  5. *Livsblod (Evigt liv, #2) af Gena Showalter ★★★.5

*anmeldereksemplarer

The Versions of Us var en svær nød at knække. Jeg afholdte mig fra at læse i den første halvdel af måneden grundet bogen. Jeg prøvede at finde ud af hvorvidt jeg ville læse den færdig eller droppe den helt, men da jeg havde læst over halvdelen og var interesseret i hvordan den sluttede blev den færdiglæst. Den fik dog en lav rating da jeg havde svært ved at fordybe mig i den og det er umuligt for mig at acceptere utroskab. Størstedelen af karaktererne i bogen er nemlig hinanden utro på den ene eller anden måde og jeg fik simpelthen nok af det. Det er én ting med det kys i begyndelsen, men det er gennem hele bogen og det er næsten samtlige karakter og det er uacceptabelt. Ikke en der anbefales herfra.

Resten af bøgerne var dog forrygende. *Små påsatte brande var en interessant historie om 3 familier i en lille by og selvom jeg ikke selv synes det lyder interessant var den overraskende fængslende og jeg skal helt klart have fingrene i Celeste Ngs debut når den udkommer på dansk næste år. Becky Albertallis to nye danske udgivelser blev også fortæret i april og jeg nød dem virkelig. *Leah på offbeatet er uden tvivl min favorit af hendes tre udgivne bøger, indtil videre, og jeg kan ikke anbefale dem nok. Hvis du er til bøger fyldt til randen med diversitet som du vil knuselske så er det vejen!

Til slut fik jeg læst *Livsblod som jeg har set frem til siden jeg læste første bog, *Førstelivet, som jeg læste, eller snarere fortærede, sidste år. Det er en utrolig spændende serie omkring efterlivet. Inden man dør indgår man nemlig overenskomst med den ene af to virkeligheder og du vælger derved hvor du vil hen i dit efterliv og hvad du vil lave. De to virkeligheder er dog i krig med hinanden og vores hovedperson, Tenley, forsøger at bringe fred blandt de to virkeligheder. *Livsblod var dog ikke nær så god eller fængslende som *Førstelivet, men jeg har stadig planer om at læse videre i serien.

 

I skrivende stund er jeg dog også igang med 3 hele bøger;

A Court of Wings and Ruin (A Court of Thorns and Roses, #3) af Sarah J. Maas som jeg er omkring 100-150 sider inde i ud af 700. Det er noget af en mursten men jeg elsker universet og karaktererne!
Jeg påbegyndte også antologien **Meet Cute i weekenden og formåede at læse omkring 60% af den eller 180 sider. Jeg er vild med antologien indtil videre og jeg nyder virkelig historierne selvom første historie selvfølgelig er centreret omkring utroskab. Typisk. Men resten af historierne har været fantastiske indtil videre.
Den tredje bog jeg er, eller var, igang med er på min mobil og er lånt fra Ereolen global gennem Libby; How To Be a Woman Caitlin Moran. Hun har et meget specielt sprog og selvom jeg er vild med at læse bøger fra feminister og om feminisme har jeg svært ved helt at følge hende. Hun er helt klart mere radikal end jeg er og jeg er chokeret over nogle af de ting jeg får læst. Den blev teknisk set automatisk afleveret på Libby igår, men jeg var 44% igennem den så nu må vi se om jeg får den færdiglæst i løbet af maj eller ej.

**Digitalt anmeldereksemplar fra Netgalley

 

På kaminhylden
  • Jeg har været en del i byen med venner og bekendte i løbet af april og jeg har set en del fodbold – dog udelukkende Liverpools kampe.
  • Vi har grillet en del, hvilket jeg virkelig har nydt! Jeg elsker at sidde i haven og grillmad er en stor favorit herhjemme.

 

På bloggen i april
  • *Myldrebibelen. En anmeldelse af Myldrebibelen som jeg desværre ikke var nær så glad for som jeg havde håbet.
  • *Handlettering øvehæfte og 1000 dekorative idéer af Frau Annika. Jeg fik endelig skrevet et indlæg om de fine handlettering bøger fra Forlaget Unicorn som har fået en helt speciel plads ved skrivebordet. Jeg brugte dem til inspiration til april-siderne i min bullet journal og jeg er igang med at finde det helt rigtige til maj deri også.
  • *Oprindelse af Dan Brown. I marts fik jeg endelig læst *Oprindelse og i april fik jeg den endelig anmeldt. Bogen havde sine problemer men den var også typisk Dan Brown.
  • *Små påsatte brande af Celeste Ng. En af de få gange jeg læser og anmelder en bog indenfor den samme måned – og endda samme uge for at det ikke skal være løgn.
  • *Sigurd fortæller Danmarkshistorie af Sigurd Barrett. I april hyggede jeg mig også med *Sigurd fortæller Danmarkshistorie og anmeldelsen har faktisk været klar i noget tid, men alle de billeder jeg har fået taget af bøgerne har været forfærdelige – jeg har ikke været helt heldig med lys eller kamera i den her måned – men nu kom anmeldelsen endelig på bloggen.
  • Forårsrengøring i bogreolen, udfordring. Der blev også tid til en omgang forårsrengøring som jeg er umådelig glad for. Det var spændende at gøre det i form af en decideret udfordring fremfor blot at finde bøger på reolen.
  • *Fordelen ved hemmelige forelskelser af Becky Albertalli. Jeg knuselskede Mollys historie og jeg kan ikke andet end at anbefale den!

 

Skriv et svar

CommentLuv badge