Lidt om min bogreol

For et par måneder siden faldt jeg over dette billede på instagram hvor alle bøgerne vendte med siderne, frem for ryggene, ud ad. Der var et eller andet helt og aldeles forfriskende over det. Jeg ville egentlig gøre det samme med mine bogreoler, men november måned var en travl måned og der var ikke tid til det på det tidspunkt. Det blev dog alligevel ordnet hurtigt og jeg har nydt resultatet lige siden.

Det første du ser når du træder ind i min lejlighed er min bogreol, nu med siderne vendt ud som på det øverste billede. På den anden side står min sofa, og mit læsehjørne er selvfølgelig klods op ad reolen – hvad kunne man ellers forvente? Det har givet en vis ro at jeg kan se hvilke bøger jeg ikke har læst og hvilke jeg har læst. Desværre er jeg virkelig god til at købe bøger så der er en hvis overflod af ulæste bøger og knap så mange læste bøger – de bliver nemlig givet videre hvis jeg ikke har tænkt mig at genlæse dem eller hvis jeg ikke gav dem en god anmeldelse.
Derfor er der også ekstra plads på ‘læst’-siden og alle de anmeldereksemplarer jeg har modtaget og endnu ikke læst står på den side, så jeg altid kan se dem og planlægge måneden ud.

På TBR (to be read)-siden har jeg også mit skrivebord til at stå. Jeg elsker at jeg ikke bliver distraheret af bøgerne samtidig med at de stadig er lige foran mig. Det har givet en masse inspiration selvom jeg ikke har haft tiden til at skrive indlæg de sidste par uger. Jeg nyder at stuen er opdelt på den måde og at jeg på den ene side har et skrivehjørne og på den anden side et læsehjørne. Man er i hvert fald ikke i tvivl om at det er en bibliofil som bor i lejligheden.

Idéen med de bortvendte rygge var også at jeg nemmere kunne finde en bog at læse – for jeg bruger al for lang tid på at vælge en ny bog. Derudover blev en af mine udfordringer for året jo også at lave en book taste testing TBR hvor min kæreste og jeg blindt vælger nogle bøger fra reolen. Jeg læser derefter det første kapitel og bestemmer mig for mindst 3 bøger jeg vil læse i den kommende måned. Indtil videre har jeg ikke fået dette indført da jeg har alt for mange anmeldereksemplarer der skal læses og anmeldes inden for den nærmeste fremtid. Forhåbentlig kan jeg begynde at indføre det, senest, i april.

Ja, det kan da være svært hvis det er specifikke bøger man leder efter. Jeg har valgt ikke at have noget system på den ulæste side, for ellers snyder jeg bare når jeg blindt skal vælge bøger. Jeg synes dog at det er det hele værd og jeg elsker det minimalistiske, simple udtryk som de bortvendte rygge giver.

Hvordan organiserer i jeres bogreol?

 

Dette indlæg viser en del anmeldereksemplarer som enten er modtaget fra forlagene eller lignende. 

2 Replies to “Lidt om min bogreol”

  1. Virkelig en interessant måde at indrette sin bogreol på 😀

    1. Super smart idé, og det ser faktisk rigtig fint ud. Mega stilet og rent 🙂

Skriv et svar

CommentLuv badge