Læs med; Me and Earl and the Dying Girl af Jesse Andrews

Jeg har endnu en gang forsøgt at lege med anmelderformatet. Sidste gang blev det til 5 grunde til at læse Leoniderne af Nanna Foss, denne gang ‘læs med’. Jeg har nemlig taget noter under min læsning af Me and Earl and the Dying Girl, ikke min sædvanlige noter som blot hjælper mig til min anmeldelse, men noter som blot er renskrevet og fungerer som en anmeldelse. Man kan derfor også præcis se hvor kæden hoppede af for mit vedkommende, og det synes jeg er særlig interessant.

Me and Earl and the Dying Girl fortælles af Greg Gaines som kraftigt opfordres til at genfinde venskabet med Rachel som har leukæmi, med på sidelinjen har vi også vennen Earl. Her er mine tanker mens jeg læste bogen;

 

Prolog
  • Prologen er aldeles fantastisk og jeg har faktisk læst den flere gange. Vores fortæller er Greg Gaines og han har skrevet en ‘note fra forfatteren’. Hans note er uden tvivl det der gjorde, at jeg måtte læse bogen før end senere. Det tegner dog godt at jeg allerede smiler

 

Kapitel 1
  • Jeg har på fornemmelsen at Greg godt kan lide at lege med de famøse første linjer fra klassikere. Indtil videre har vi i hvert fald Dickens og Austen
  • Jeg er helt vild med Greg’s stemme! Jeg kan seriøst høre den inde i hovedet og han taler lige ud af posen
  • Det ser ud til at Greg introducerer sig selv til os, læseren. Mystisk, men jeg kan egentlig godt lide det. Han er 17 år gammel, går i high school og har infiltreret hver eneste klike!

 

Kapitel 2
  • Det er officielt, jeg er vild med titlerne på kapitlerne. Normalt er det egentlig noget jeg let og belejligt skipper, men i denne bliver de læst flere gange jeg mener The first day of senior year in convenient script form – hvilket er præcist hvad der et. Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg synes om det endnu, men interessant er det da

 

Kapitel 3: Let’s just get this embarrassing chapter out of the way
  • Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, som beskriver sig selv, eller andre, som en budding. Greg Gaines siger dog at han på en måde ligner en budding da han både er bleg og en smule overvægtig
  • Hvor ofte møder man karakterer der er så hudlæst ærlige omkring dem selv? Selovm det er fikion er det en sjældenhed for mit vedkommende
  • Greg fortæller om de 5 scoreteknikker han hidtil har afprøvet på piger og hvor galt det er gået ham. At tale med piger er i hvert fald ikke noget han har styr på
  • Hvis du ikke, som det mindste, trækker på smilebåndet under det her kapitel har jeg lidt ondt af dog. Jeg grinede i hvert fald højt flere gange. Specielt efter at have fortalt den ene taktik til manden herhjemme hvorefter han svarede “clever boy”.

 

Kapitel 5
  • Det ser ud til at alt dialog opsættes som et manuskript. Det virker utrolig godt!.. Okay, al dialog er ikke i manuskriptform. Måske er det kun de ekstremt pinlige og/eller følelsesladede samtaler der er det?
  • Vi finder også ud af flere pinlige ting om Greg, eller snarere oplever det, og finder ud af hvem den døende pige er.

 

Kapitel 7
  • Ligesom alt andet i denne bog får man også en helt særlig introduktion til familien Gaines. Komplet med information vi garanteret ikke for brug for og quirks og særheder som vi nok ikke havde opdaget ellers. Jeg er stadig stor fan af Gregs tilgang til historien

 

Kapitel 9
  • Det ser ud til at jeg kommenterer på hvert andet kapitel, hvorfor ved jeg ærlig talt ikke. Det er på ingen måde planlagt, men det fungerer da, ikke?
  • Jeg har indtil videre i løbet af de første 1,5 sider udbrudt ‘what!?’ og ‘NO!’ op til flere gange. Indtil videre er jeg ikke fan af hverken Earl, hans måde at tale på eller hans samtaler med Greg.
  • Det ser desværre ud til at det fortsætter. Tid til at skimme.
  • I alt en 2-3 sider hvor jeg var ret så utilpas
  • Efter en længere forklaring om hjemmemiljøet hos Earl og lært et og andet om familien forstår jeg til dels sproget. Jeg bifalder det dog stadig ikke.

 

Kapitel 12
  • Bogen er desværre blevet ret ‘meh’ på nuværende tidspunkt. Det er da interessant og en smule underholdende at følge med i Greg og Rachels, den døende piges, venskab. Det er desværre ikke fordi jeg er synderligt interesseret i historien lige nu.

 

Det ser ud til at jeg stoppede et par sider inde i kapitel 14 og jeg har ikke haft lyst til at læse bogen siden. Den har dog lagt på natbordet et godt stykke tid, så nu skal det være. Mest af alt fordi jeg gerne vil have det overstået.

 

Kapitel 15
  • Jeg har ingen anelse om hvorfor vi skulle have en gennemgang af Greg og Earls film, men jg kunne nu godt have undværet dem.

 

Kapitel 16-27
  • Jeg er nået det punkt hvor jeg udelukkende læser bogen fordi jeg har brugt tid på at skrive mine tanker om bogen ned på den her måde. Der er omkring 80 sider tilbage, så nu skal den bare læses færdig.

 

Kapitel 34
  • Muligvis det dårligste kapitel overhovedet. Greg er sur på Earl fordi han tydeligvis ikke kan stole på ham. På vejen overtil ham puster sig op og øver sig på forskellige udlægninger af ‘jeg kan ikke stole på dig’. Han ender med at få det sagt til Earl med mange ‘uhm’s’, Earl flipper ud, har en længere monolog, slår Greg og det ender stadig med at de fortsatte hvor de slap.
  • Det er dog ikke det eneste kapitel, der kan undværes. Andrews har i hvert fald ramt rigtigt med tone, sprog og stemning, for det føles som en dårlig debut af en teenager og jeg er ærlig talt overasket over at den er udgivet og så populær som den er, eller i hvert fald var, i et stykke tid.

 

Kommentarer
  • Min søster fik bogen dagen efter at jeg havde færdiglæst den. Jeg ved at jeg aldrig nogensinde kommer til at genlæse den og det var rent held at jeg kom igennem den.
  • Jeg ved at min sidste kommentar er ret hård, men jeg mener det. Jeg synes det er en dårlig debut, mest af alt fordi Greg hele tiden kører på at ‘jeg er overrasket over du stadig læser det her’, ‘ingen er jo nået så langt’, jada jada jada. Den minder mig på sin vis om Adultolescence af Gabbie Hanna som jeg heldigvis kun har læst små uddrag fra. For mig er tonen i begge bøger meget ens, selvom den ene er digte og den anden en roman.
  • Læs den hvis i lyster. Jeg skal på ingen måde skræmme jer væk, jeg var bare ikke så glad for den og Earl har en stor del med det at gøre. Jeg har ikke noget imod usympatiske karakterer, men jeg bliver irriteret grænseløst når sproget skal misbruges på den måde. Usympatiske karakterer kan godt snakke ordenligt.
  • Jeg ved at noterne stilner af henad vejen, men det var ærlig talt fordi alt jeg tænkte på var at blive færdig med bogen. Noterne havde ikke været mere interessante end ‘jeg glæder mig til jeg vender sidste side’, ’stopper det her ikke snart?’ osv.

 

 

Me and Earl and the Dying Girl af Jesse Andrews. Udgivet af Harry N. Abrams i maj 2013. Købt i Bogormen, Esbjerg. 295 sider. 1 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge