Lad ulvene komme af Carol Rifka Brunt

1987. Den eneste, der nogensinde rigtigt har forstået fjortenårige June, er hendes onkel, den anmelderroste maler og kunstner, Finn. June er genert og holder sig for sig selv i skolen, forholdet til storesøsteren er anstrengt, men hos Finn kan hun slappe af – han er hendes gudfar, hendes fortrolige og bedste ven. Så da han dør alt for ung af en mystisk sygdom, som hendes mor knapt kan tale om, bliver Junes verden vendt op og ned. Men Finns død bringer et nyt bekendtskab ind i Junes liv, og hun finder langsomt ud af, at hun ikke er den eneste, der savner Finn.

 

Junes historie handler om både venskab, kærlighed, sorg, familiebånd og hemmeligheder. Om skam og skyld. Om at føle sig anderledes. Det er en bog, som kan læses af både unge og voksne. Alle kan få noget ud af at læse om June og det, hun lærer af livet, når det gør allermest ondt.

 

Hvis jeg skal være helt ærlig havde forsiden nok en stor indflydelse på min interesse i bogen. Henriette Mørk har gjort et fantastisk arbejde – specielt fordi jeg elsker denne forside mere end den originale som jeg også er ret så vild med. Jeg kan endnu ikke lade være med at kigge på den!

Lad ulvene komme foregår i 1987, den omhandler AIDS som på tidspunktet ikke var et emne man var særlig oplyst om. Gennem bogen får vi et indblik i hvordan denne sygdom påvirkede et liv i denne tid. Jeg har særlig ondt af Finn, et liv med den sygdom er specielt ikke nemt, men denne uvidenhed gør det heller ikke nemmere.

Jeg havde ikke forventet at Lad ulvene komme ville være så lang! Misforstå mig ikke, jeg kunne virkelig godt lide historien, men jeg havde ikke forventet at den ville være over 400 sider lang. De mange sider flyver dog hurtigt forbi, for det meste hurtigere end hvad godt er, og pludselig har man læst hele bogen. Lad ulvene komme er utrolig fængslende, betagende og forunderlig, det er en fantastisk bog.

Vores fortæller i denne vidunderlige bog er 14-årige June Elbus. Jeg tror aldrig jeg har relateret til en fiktiv karakter i så høj en grad. June elsker at være alene, hun elsker at forestille sig at hun kommer fra en anden tid – specielt middelalderen. June er i den grad en introvert og tænker tit på at finde en skov, omringe den med en stor mur og leve derinde som var det en anden verden. June forstår vigtigheden i venner; ikke at have mange men at have betydningsfulde venner. Få vigtige personer er bedre end mange ubetydelige – selvom det betyder at man er ensom en gang imellem.
June er også utrolig filosofisk, og hendes tankemønster er ikke ligesom alle andres. Jeg elskede at læse om June og at lære hende bedre at kende – hvis hun bare var virkelig!

 

Jeg undrede mig virkelig over, at folk altid gjorde ting, de ikke brød sig om. Det var, som om livet var en slags tunnel, der hele tiden blev smallere. Lige når man blev født, var tunnelen kæmpestor. Man kunne blive hvad som helst. Men så, sekundet efter man var født, snævrede tunnelen ind til halv størrelse. Hvis man var dreng, var det allerede sikkert, at man ikke kunne blive mor, og ret usandsynligt at man blev manicurist eller sundhedsplejerske. Så bliver man ældre og tunnelen mindre. Man brækker armen ved at falde ned fra et træ, og så kan man ikke blive baseballspiller. Man dumper i matematik den ene gang efter den anden og ødelægger mulighederne for at blive videnskabsmand. Sådan. Hele vejen op gennem årene, indtil man sidder fast. Man er blevet bager eller bibliotekar eller bartender. Eller revisor. Og så sad man der. Jeg regnede med, at når man døde, var tunnelen blevet så smal, og valgmulighederne så få, at man bare blev mast.

 

Forholdet mellem Greta og June. Da de var yngre var de som bedsteveninder og så voksede de fra hinanden. June ser utrolig meget op til Greta og vil gerne være sammen med hende, det er dog ærgerligt at Greta skubber hende væk – eller tager hende med på ‘den forkerte måde’, fx til fester osv.

Det er en af de første søskendeforhold i en bog hvor jeg stolt kan sige at mit forhold til min søster er bedre. Normalvis er jeg jaloux  over søskende forhold i litteraturen, dog ikke denne gang. Det bliver selvfølgelig bedre i løbet af bogen og grunden til dette dysfunktionelle søsterforhold er valid nok. Jeg forstår godt at Greta har følt sig tilsidesat og derfor reageret som hun har gjort, at June ikke har kunnet se det er også forståeligt da hun har troet at Greta bare voksede fra hende.

Dette er en af de bøger hvor alting har flere sider; intet er sort og hvidt og de forskellige sider er ikke overfladiske eller ligegyldige. Det er alt sammen noget som giver mening og er troværdigt. Jeg kan ikke fremhæve nok hvor imponeret jeg er over Lad ulvene komme, at sige at det er en fænomenal bog er en underdrivelse.. Intet ord er godt nok!

June’s onkel, Finn, er homoseksuel. Jeg elsker når bøger indeholder diversitet, og selvom det bliver mere og mere populært er det ikke alle forfattere som formår at inkludere det på den rigtige måde. Carol Rifka Brunt har dog formået at gøre alt præcis som jeg kan lide det og det er selvfølgelig også tilfældet med homoseksualiteten; den er inkluderet men den er ikke helt gemt væk og det bliver ikke hele tiden nævnt.

June og Finns forhold er et forhold jeg ville ønske jeg havde med min onkel. Selvfølgelig har June flere følelser end hvad godt er, men det er beundringsværdigt at et forhold mellem niece og onkel kan tage sådan en stor plads i lille June’s liv. Jeg har endnu ikke læst en bog om et så stærkt familieforhold – uden for kernefamilien – foruden Lad ulvene komme. Hun har en rollemodel som er værd at se op til, hun har en hun altid kan regne med og en som vil acceptere hende uanset hvad. Det er et utrolig smukt forhold som jeg tror alle ville have godt af.

Lad ulvene komme indeholder utrolig mange hemmeligheder; fx Finn’s homoseksualitet, Finn’s sygdom og mange andre. De fleste af dem er June’s moder, Danni, skyld i, og jeg synes det er ret så ærgerligt at der er så mange hemmeligheder i den lille familie. Hvorfor ikke bare sige tingene ligeud i stedet for at finde på løgne og derefter andre løgne for at dække over de første løgne? Jeg er ked af at det har splittet familien. De kommer dog stærkere ud på den anden side!

Jeg tror jeg har rost Lad ulvene komme nok for idag. Det er klart en af de bedste bøger jeg længe har læst og det smukkeste cover anno 2015. Jeg er ovenud lykkelig for muligheden for at læse denne bog. Lindhardt & Ringhof; jeg takker jer inderligt for at bringe denne bog til Danmark og til mig.

 

 

Lad ulvene komme af Carol Rifka Brunt. Udgivet af Lindhardt & Ringhof i september 2015. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel: Tell the Wolves I’m Home. Orig. udgivet i juni 2012. 426 sider. 4.5 ud af 5 stjerner. 

Skriv et svar

CommentLuv badge