Kunsten at være normal af Lisa Williamson

*Reklame* Eksemplar modtaget til fra forlaget.

I dag udkommer en helt speciel bog; Kunsten at være normal. Bogen omhandler nemlig transkønnethed, hvilket vi ikke ser så tit i litteraturen, selvom det er blevet mere hyppigt det sidste stykke tid. Hvad der slår mig er dog, at det ikke er en ‘own voice’-bog; forfatteren er ikke selv transkønnet men ciskønnet. Hun har dog arbejdet på et center for unge som kæmper med deres kønsidentitet, hvilket er inspirationen bag bogen. Bogen udgives her i Danmark med opbakning fra og i samarbejde med Amnesty International Danmark, for at gøre opmærksom på transkønnethed, samt i forbindelse med Copenhagen Pride. At de ikke har valgt en own voices-bog til dette, undrer mig, men Kunsten at være normal er en god bog alligevel – dog med en del problemer.

Kunsten at være normal bliver fortalt af to personer; David Piper som er en transkønnet pige og Leo Denton som også er transkønnet. De har hver en unik stemme, så det er ikke svært at skelne mellem dem når man læser deres historie. Man kommer helt ind på livet af de to og inden længe føles de som nære venner.
Leo er fuldt ud accepterende over for David – som alle folk går ud fra er bøsse – og det er fedt at se, at han bare trækker på skuldrene af David. Han spørger ikke nærmere ind til det, han accepterer det bare og går videre. Det samme gør Davids to venner;  Essie og Felix. Essie giver endda David tøj og makeup. Mit problem er dog, nu hvor Leo selv er transkønnet, og han finder ud af at David er en pige stadig omtaler hende som ‘ham’/’han’ i hans indre monolig – i og med at han selv er transkønnet må han da vide at det er forkert.

Da David beslutter sig for at fortælle sine forældre sandheden er de uden tvivl overraskede og siger blot at de har brug for lidt tid. De accepterer hende som hun er, og det er forståeligt at forældrene skal have lov til at bearbejde denne information lidt længere end blot et par timer. Det er, endnu engang, rart at se, at forældrene ikke forviser David, prøver at lave om på hende eller klandrer sig selv. Fortid er alt jeg har var den første bog jeg stødte på, hvor det ikke ændrede det store – det var dog homoseksualitet men princippet er det samme. De første par bøger jeg læste i forhold til LGBTQIA+ accepterede aldrig ‘bare’, der skulle altid gøres et stort nummer ud af det og for det meste var det ikke positivt. At litteraturen lige så stille er ved at sige, det behøver ikke være stort eller et problem viser mig at vi er nået langt, selvom der uden tvivl er lang vej igen. Med transkønnethed skal der nok altid sættes ord på, men i forhold til homoseksualitet, og de andre seksualiteter, kan det være at vi snart bare kan få lov til at tage den person man er sammen med, med hjem, uden at skulle springe ud af skabet. Præcis som Simon, fra Simon vs. the Homo Sapiens Agenda, er jeg træt af at der er en ‘default’ som lyder på heteroseksuel – alle er forskellige, så hvorfor skal det ikke afspejles i vores hverdag?

Selvom jeg nød historien synes jeg helt klart at den har sine problemer; Leo der fortsætter med at kalde David for David efter hun har fortalt ham at hun egentlig er en pige, samt fortsætter med ham/han i den indre monolig. At Leos transkønnethed fungerer som et plottwist. Jeg læste også et par anmeldelser fra transseksuelle som sagde, at både Leo og David kommer med transfobiske udtalelser, også over for hinanden.
Jeg ved ærlig talt ikke om jeg anbefaler den. Det er dog sjovt at se på goodreads at ciskønnede giver bogen en høj rating, generelt, mens transskønnede giver bogen en lav rating.

 

Kunsten at være normal af Lisa Williamson. Udgives af Politikens forlag i dag, d. 9. august 2017. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; The Art of Being Normal. Orig. udgivet i 2015. 401 sider. 3 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen på bl.a. saxo og plusbog

4 kommentarer

  1. Jeg har også lagt en anmeldelse af bogen på min blog i dag 🙂 (Det skønne ved denne bogbloggerverden er at se, hvordan hinanden skriver og gør, når der er ens bøger vi har læst).
    Vi ligger lidt på samme antal med stjerner – på min blog har den fået 4/6, og på Goodreads 3/5. Den kravlede ikke ind under huden på mig, og blev sidende længe. Den var okay men manglede bare et eller andet. Den har fået 4 og ikke 3/6 hos mig, da jeg fandt selve emnet om det “at være normal” interessant, og har taget det emne op i min anmeldelse. Plus den havde sine små øjeblikke. 😉

    1. Det er præcis det der er fedt ved vores lille bogbloggerverden. Bogen havde uden tvivl sine små øjeblikke, og det er præcis dem der gør at mit forhold til bogen er så ambivalent, for jeg elskede Leo og Davids forhold. Jeg synes bare den gør noget godt for det kontroversielle emne det nu er. Det gør det måske sværere at forholde sig til som udeforstående, fordi transkønnede blot er født i en anden krop, de vil ikke være dreng eller pige – de er dreng eller pige men er født i en forkert krop. At en transkønnet så fortsætter med at kalde David for en dreng efter at hun har fortalt at hun er pige – det er problematisk og forkert.

      Jeg har dog læst din anmeldelse og synes det var interessant at tage emnet ‘normal’ op. Jeg hader ærlig talt det ord, og har da også knyttet et par ord til din anmeldelse.

  2. Har været meget i tvivl, om denne var noget for mig – synes det er ret interessant med romaner, hvor der leges med køn. Men det kan være, at jeg skal springe denne over … lyder ikke så gennemført.
    Bookworm udgav for nyligt Om at anbefale bøger til andre

    1. Det er uden tvivl interessant at læse bøger om bl.a. transseksualitet. Jeg synes bare det er ærgerligt at historien er god, men at hele problematikken omkring transkønnethed ikke bliver adresseret ordentligt. Den kan uden tvivl læses, men jeg synes ikke det skal være på grund af transseksualitet. ‘Hvis jeg var din pige’ er dog en fænomenal bog om en transkønnetpige, af en transkønnet forfatter, med en transkønnet pige på omslaget – den er så gennemført som noget kan være 🙂

Skriv et svar

CommentLuv badge