Kunsten at være fucking ligeglad af Mark Manson

*Reklame* Anmeldereksemplar fra forlaget.

Kunsten at være fucking ligeglad er en bog som jeg i et stykke tid så overalt – og jeg mener virkelig overalt – på de sociale medier. Den sagde mig dog ikke det store før jeg gav mig selv tiden til at sætte mig ind i hvad den handlede om og rent faktisk læste bagsideteksten. Ideen er nemlig ikke at du skal blive ligeglad med alt, men at du skal finde ud af hvad der er vigtigt for dig, så man kan være ligeglad med alt det andet og derved ikke blive sur eller irriteret over de små ting, for de betyder faktisk ikke det store for dig. Den virkede også til at blive helt og aldeles fantastisk da jeg knuselskede første kapitel og ikke kunne retfærdiggøre mængden af post its jeg brugte, så jeg endte med at finde mit lille penalhus frem og genlæse første kapitel så jeg kunne annotere i den i stedet. Desværre gik det ned ad bakke derfra.

Første kapitel er uden tvivl det bedste kapitel overhovedet, og jeg havde faktisk fornemmelsen af, at det blev en ny favorit, som måske kunne udfordre The Happiness Project som er en af mine absolut favoritter. Hvis niveauet var holdt var det meget muligt at den var røget op sammen med The Happiness Project, men ud af det blå begyndte det at gå nedad og til slut ville jeg egentlig bare gerne være færdig – og det er altså ikke en stor bog. Jeg havde bare fået nok, og jeg følte egentlig at alle pointerne fandtes i det første kapitel og så blev de bare unødvendigt uddybet i de sidste otte kapitler. 

Mark Mansons skrivemåde er interessant, og jeg trak ofte på smilebåndet under læsningen. Hans idé er da også god nok og jeg har prøvet at tage meget af det til mig, for selvom den har den specielle titel som den nu har, så er ideen at man skal blive mere positiv – eller i hvert fald mindre sur – og bestemme sig for hvilke kampe man vil kæmpe. ‘Pick your battles’ er altid et populært råd, men det er første gang, for mig, at den er blevet opfulgt med at man skal finde ud af hvad der betyder noget for en, og det er så de kampe man skal tage. 
Manson bander også meget, som man måske kan gætte fra titlen, og det er jeg ikke den største fan af. Jeg er ikke selv en der bander meget og det ryster mig ud af bogen hver eneste gang der kommer et bandeord. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor det er nødvendigt at bruge den slags sprog. 

Manson har mange gode pointer. Eksempelvis at man ofte ender med at være bedre til noget, når man bestemmer sig for at det ikke betyder noget – hvilket jeg virkelig kan kende fra mine eksamenssituationer, eller at når man er ærlig omkring sin usikkerhed virker man mere selvsikker i andres øjne – hvilket jo egentlig giver god mening og også er noget jeg har oplevet på egen krop. Jeg føler derfor jeg har fået lidt mere indsigt i hvem jeg er og hvad jeg kan gøre på forskellige områder i mit liv, men det er stadig baseret primært på det første kapitel og ikke resten af bogen. 

Så, første kapitel var helt og aldeles fantastisk men resten af bogen var ret middelmådig og slutningen var alt for lang væk i de sidste par kapitler. 



Kunsten at være fucking ligeglad af Mark Manson. Udgivet af Forlaget Memoris i november 2018. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; The Subtle Art of Not Giving a Fuck. Orig. udgivet i 2016. 218 sider. 3 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge