Kemikeren af Stephenie Meyer

Kemikeren var en bog jeg bare måtte læse, bare for at se hvad Stephenie Meyer nu fandt på. Kemikeren er en thriller og spændingsroman, den er skrevet til et voksent publikum og den kan være ret så grusom til tider. Bogen er knap 600 sider lang, hvilket jeg ærlig talt synes er et par hundrede sider for meget, det kunne i hvert fald godt være kortere. Jeg læste dog bogen i løbet af en weekend og jeg nød den overraskende meget.
Jeg har læst hele hendes Twilight serie og jeg har også læst The Host. Det er blevet ret populært at hade hende og Twilight, jeg har dog aldrig haft det helt store problem med hende. Det var dog før alt det med Liv og død hvor hun blot skiftede køn på alle karakterer i Twilight. Hun udtalte at hun gerne ville have udgivet Midnight SunTwilight fra Edwards synsvinkel, som 10 års jubilæumsudgaven men hun havde simpelthen ikke haft tid. Midnight Sun er i sig selv lidt over 100 sider lang, så hun har været godt igang med den. At hun ikke har haft tid synes jeg er en ret så dårlig undskyldning. Men nok om det.

Kemikeren møder vi Juliana – også kendt som Kemikeren og mange andre navne i løbet af historien. Hun er på flugt fra hendes tidligere arbejdsgivere da de prøver at få hende dræbt. Hun har opsnappet et eller andet, hvad ved hun ikke, men hun skal i hvert fald ryddes af vejen. Da historien begynder har hun været på flugt i nogle år og der er en chance for at hun kan vende hjem og få sig et rigtigt liv igen. Det viser sig dog at være starten på noget der er større end hende og historien tager fart.

Jeg var overrasket over hvor interessant historien egentlig var. Juliana er en mere kompleks karakter end nogle af Meyers andre karakterer og det er fantastisk at se. Hun er beregnende, har styr på alting og så er hun umådelig klog. Det tager lang tid at komme ind på livet af hende, men det er sådan hun er. Hun har altid været lidt for sig selv, så det tager hende tid at varme op. Juliana er dog en sprudlende og smilende karakter når det først sker og hun kan også være ret så akavet. Jeg nød at lære hende at kende og det var da lidt bittersødt da bogen sluttede på grund af netop dette.

Et problem jeg har med Kemikeren er, at kærlighedsaspektet fylder en hel del i bogen. Det som gjorde det okay, for mig, var at fyren er til at dåne over. Han er en fantastisk fyr som i mit hoved ligner Sam Heughan. Han behandler Juliana som hun fortjener  at blive behandlet og han er gudeskøn. Det er dog ærgerligt at det tager sådan overhånd, for det synes jeg at det gør. Ja, alle scenerne med de to er smadder romantiske og skønne men bogen er som følge blevet alt for lang.
Jeg elsker endvidere også at kønsrollerne teknisk set er byttet om, da det er Juliana som er beskytteren og han skal blot følge med og beskytte hendes ryg.

Kemikeren er et interessant, men langt værk. Jeg ville klassificere halvdelen af bogen som thriller og spændingsroman og resten af bogen ville blive til romantik eller chick lit. Selvfølgelig er det fedt at man får det bedste af begge verdener, men ikke 50/50 i en bog som siges at være en thriller. Den anbefales dog uden tvivl, for den er overraskende god.

 

 

Kemikeren af Stephenie Meyer. Udgivet af Lindhardt & Ringhof i november 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; The Chemist. Orig. udgivet i november 2016. 591 sider. 4 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen på bl.a. forlagets egen hjemmeside, saxo eller plusbog

2 Replies to “Kemikeren af Stephenie Meyer”

  1. Tak for ‘advarslen’ mht. kærlighedsdelen – det lyder i så fald ikke som en bog for mig, da jeg ikke er til romance/chick lit 🙂

  2. Meyer ejer ikke evnen til at fatte sig kort … Hun skriver jo heldigvis interessant nok, men det er absolut også størrelsen, der har afskrækket mig lidt fra at læse ‘Kemikeren’.
    Jeg er til gengæld lidt glad for at høre, at den er lidt præget af kærlighed – jeg er nemlig ikke den største krimilæser, men mon ikke lidt lyserød lykke ville kunne veje op for krimidelen for mig? 😉

Skriv et svar

CommentLuv badge