Kampmagikeren af Taran Matharu

*anmeldereksemplar fra forlaget

Kampmagikeren er afsluttende bind i Taran Matharus serie Påkalderen. I serien møder vi unge Fletcher som får påkaldt en dæmon og dermed skal undervises i hvad det vil sige at være påkalder på Vocans, skolen for unge påkaldere. Fletchers historie er dog ikke én lang lineær vej men tager så mange omveje som man ikke ser komme, at serien altid formår at forbløffel læseren. Det er også en af de få serier, for mit vedkommende, hvor bøgerne bliver bedre og bedre som du læser og “den trælse midterbog” på ingen måde fortjener at blive kaldt ‘træls’. Taran Matharu har skabt en fænomenal historie som jeg rigt kan anbefale til både unge og voksne.


Denne anmeldelse indeholder spoilers for de to første bøger i serien. Anmeldelsen af første bog, *Novicen, findes her og anmeldelsen for anden bog, *Inkvisitionen, findes her.




Kampmagikeren begynder hvor Inkvisitionen sluttede og jeg kunne ikke have ønsket mig andet. Inkvisitionen sluttede på en cliffhanger med Fletcher og co. på vej ind i æteren da det er den eneste udvej for dem og vi ved ikke hvor de ender eller hvordan det går dem da man jo normalt har dragter på inde i æteren da luften er giftig for mennesker og de selvfølgelig ikke har dragter med sig. Jeg havde brug for Kampmagikeren lige efter jeg havde læst sidste linje i Inkvisitionen – og det er ikke ofte at jeg bare *må* have fat i næste bog.

Jeg lod manden vælge en bog jeg skulle læse fra min stak af anmeldereksemplarer og han var ikke i tvivl om at det skulle være Kampmagikeren. Han læste den sidste år efter vi læste Novicen sammen og har, som jeg garanteret har nævnt før, læst alt hvad Taran Matharu har skrevet og Kampmagikeren er vist hans favorit – hvad jeg godt forstår.
Jeg synes også at jeg kom igennem den ret hurtigt fordi jeg bare måtte vide hvad der skete. Slutningen er en smule hurtig da den først kommer og jeg ville ønske at epilogen var længere ude i fremtiden end hvad den er. Der er dog knald på og du får ikke et øjeblik til at slappe af undervejs i bogen. Matharu får også samlet alle trådene op og samlet dem på en rigtig fin måde. Klart en af de bedste slutninger jeg længe har læst.

Kampmagikeren er på ingen måde en af de bøger der leder op til kamp og krig men skipper over de scener. Det er sket i så mange bøger efterhånden og det er ret antiklimaktisk – i Kampmagikeren går vi dog den anden vej og jeg havde svært ved at lægge den fra mig for at smutte i seng. Jeg havde frygtet at de ville komme tilbage og tingene bare var ordnet – for det er der altså nogle bøger der gør – men vi får lov til at opleve det hele.

Taran Matharu er på alle måder blevet en auto-buy forfatter herhjemme og vi krydser fingre for at han kommer med til Fantasyfestivalen på et tidspunkt for flere burde virkelig få øjnene op for hans bøger.
Jeg er elendig til at læse serier, og det mener jeg, men indtil videre når både Inkvisitionen og Kampmagikeren på min liste over bedste efterfølger og bedste konklusion jeg har læst i år hvor det er umuligt for mig at udfylde de kategorier de andre år.

Kort og godt er Påkalderen-serien en fænomenal fantasyserie som vitterligt kun kan anbefales. Den har alt hvad man kunne ønske sig og så er tempoet i top mens slutningerne efterlader dig hungrende efter næste bog. For en gangs skyld har vi også en serie som ikke slutter antiklimatisk. Taran Matharus bøger kan rigt anbefales til både unge og voksne og hvis man kunne lide første bog bliver de kun bedre så der er ingen undskyldning for ikke at læse videre.




Kampmagikeren (Påkalderen, #3) af Taran Matharu. Udgivet af Forlaget Forår i september 2019. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; The Battlemage (The Summoner, #3). Orig. udgivet i 2017. 382 sider. 4 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge