Jeg overvejer at gøre det forbi af Iain Reid

Tilbage i december fik jeg en oversigt over Lindhardt & Ringhofs kommende udgivelser og Jeg overvejer at gøre det forbi var den bog jeg så allermest frem til ud af alle deres kommende udgivelser i starten af året. Jeg blev derfor også utrolig glad da jeg i begyndelsen af februar modtog et forhåndseksemplar så jeg kunne få den læst hurtigt! Bogen er endvidere utrolig kort så den var slugt på kort tid. Jeg delte også et ved første blik-indlæg, da jeg begyndte at læse bogen, som i kan finde her.

Jeg overvejer at gøre det forbi er en thriller. Vi følger et par, Jake og vores fortæller, som tager hjem til Jakes forældre og på tilbagevejen ender på en forladt skole. I dagene efter efterforsker politiet et mord – men hvem er offeret?
Stemningen var meget interessant og ikke som nogen anden thriller jeg har læst førhen. Derudover begynder bogen med en anden tolkning til titlen end den selvmorderiske tone som den sætter. Fortælleren, kæresten, overvejer nemlig at slå op med Jake – hun overvejer at gøre det forbi med ham.

Størstedelen af bogen er Jake og kæresten mens der imellem kapitler er små afbrud som foregår dagen efter hvor politiet ikke helt kan hitte rede i hvad der er sket. Jeg ville gerne have hørt mere fra efterforskningen frem for blot de korte stykker vi fik hist og pist. Det var dog stadig interessant at følge Jake og kæresten på den måde, for der er ingen tvivl om at der er noget grueligt galt – men hvad?
De fleste thrillers er gennemskuelige og det var denne for så vidt også. Da vi nærmede os slutningen begyndte jeg at tænkte ‘lad for Guds skyld være med vise sig at være XXX’ og det viste sig at jeg havde ret. Nogle gange gør det ikke noget at man gennemskuer historien, men i dette tilfælde er det en slutning som jeg aldrig har fundet særlig interessant. Jeg synes den er overbrugt efterhånden, selvom Reid har viklet det fint ind i historien og man kan se det meget tydeligt bagefter.

Jeg har endnu ikke bestemt mig for om jeg anbefaler bogen eller ej, for den er da interessant men jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om den. Den har ventet på en anmeldelse i noget tid fordi jeg har svært ved helt at gennemskue mine følelser omkring bogen. Det er dog en interessant historie, selvom jeg langt hen ad vejen foretrækker begyndelsen i forhold til resten af bogen.

 

Jeg overvejer at gøre det forbi af Iain Reid. Udgives af Lindhardt & Ringhof i dag d. 16 marts 2017. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; I’m Thinking of Ending Things. Orig. udgivet i 2016. 243 sider. 3 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen på bl.a. saxo og plusbog

Skriv et svar

CommentLuv badge