Isskraberen af Jacob Riewe

Isskraberen er en ny børnebog, skrevet af Jacob Riewe og illustreret af Simon Væth. Den udkommer lige i tide til sne, kulde og slud og jeg har nydt at læse den mens sneen faldt udenfor. Det er ikke tit at jeg læser børnebøger og det er en sjældenhed at jeg modtager børnebøger til anmeldelse. I bloggens 1.5 år har jeg kun anmeldt 1 enkelt børnebog foruden denne. Børnebøger er aldrig noget, som har interesseret mig men efter successen som Det bortførte bogstav var, er jeg mere åben over for børnebøger. Når pressemeddelsen så også lyder på temaer som omsorg, ansvar og søskendekærlighed blev jeg nødt til at modtage den til anmeldelse og snakke om den. Det er nok en mere gængs børnebog end Det bortførte bogstav, men den tager nogle temaer op som den førnævnte bog ikke gør.

Isskraberen er blot 32 sider lang med en masse fine illustrationer. Som i kan se længere nede. Selv forsatserne er der gjort noget ud af og de er simpelthen så fine! Der er noget børnevenligt og simpelt over dem og jeg er i den grad forelsket! Jeg elsker at der ikke er brugt et væld af farver men næsten udelukkende de primære farver – det skaber en vis ro hvilket passer perfekt med de simple illustrationer og den simple – men vigtige – historie.

 

Når man er storebror, er man en stor dreng.

 

Når man er storebror, skal man passe på sin lillebror.

 

Når man er storebror, kan man godt blive bange og selv få brug for at blive passet på.

 

Isskraberen møder vi storebror, lillebror og mor. Storebror føler at han skal være ansvarlig og vise lillebror hvordan man skal opføre sig og hvordan det hele hænger sammen. Storebror tager sig også af lillebror og hjælper ham med at gøre sig klar – som i kan se på billedet nedenfor. Lillebror og storebror skal i børnehave, da de får spændt sig fast i bilen indser Mor at hun har glemt nøglen! Hun må derfor ind i huset og lede efter den og storebror passer på lillebror imens. Som tiden går bliver storebror utilpas mens lillebror leger med den røde isskraber. Storebror bliver bange for at mor aldrig kommer igen, at bilen ruller ud på vejen og de kommer langt væk fra Mor? Storebror sidder med alle disse tanker og begynder pludselig at græde – for han kan jo ikke tage sig af lillebror alene og det ville alt sammen være hans skyld!

Selvom det blot er en børnebog kunne jeg se meget af mig selv i storebroren. Jeg kan huske hvordan jeg selv sad med de tanker dengang og hvor bange jeg blev selvom mine forældre kun var væk i et par minutter. Når man har yngre søskende føler man sig automatisk mere ansvarlig – selvom man ikke bliver det pålagt fra forældrenes side eller indser det selv. Jeg er nu 19 – meget snart 20 – år gammel og jeg synes det er rart at jeg nu ved, at det ikke blot er mig der fik de tanker dengang. At jeg ikke er alene omkring det og at det er helt normalt.
Jeg ved at mange børn som lige har fået små søskende vil kunne relatere til storebroren og måske få at vide, at de ikke er alene og at det er okay at blive ked af det og ikke altid være den ansvarlige og ‘voksne’. Jeg synes det er en fin historie, med fine illustrationer og et budskab som er vigtigt for børn i den situation!

Alt i alt er Isskraberen en god, ny børnebog som jeg vil anbefale til forældre som lige har fået endnu en tilføjelse i børneflokken.

Fine illustrationer, fin fortælling og et vigtigt budskab – hvad mere kan man ønske sig af en børnebog? Hvis i har lyst kan i læse et uddrag af bogen her. Den er især velegnet til højtlæsning for børn mellem 4 og 9 år.

 

Isskraberen af Jacob Riewe, illustreret af Simon Væth. Udgives af Eksistensen i dag, d. 10. februar 2017. Modtaget fra forlaget til anmeldelse. 32 sider. 4 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen på forlagets hjemmeside og saxo

Skriv et svar

CommentLuv badge