I nærheden af Peter Hugge

Et postbud begår en brøler, og det bliver fatalt for ham selv og mange andre. En kvindelig dommer kommer i uføre. En kronisk vred forfatter er ved siden af sig selv, så meget at han næsten bliver sin egen nabo. En apoteker må smage sin egen medicin. En servitrice flygter fra sit arbejde midt om natten, men hun flygter de forkerte steder hen. En mand beslutter sig for at besøge sit fødested på den anden side af havet, men havet vil noget andet.

Et ældre ægtepar, som ejer en lille pornobutik, forsøger at skabe julestemning i deres begærløse forhold. En ung kvinde sender breve til en person, der måske, måske ikke, findes – og måske kommer brevene aldrig af sted før det er for sent.

Disse og andre personer lever deres liv i nærheden af hinanden i denne samling af tragikomiske historier.

 

“Hugge har sprogligt, strukturelt, plot- og tidstematisk ramt plet” – Modspor, ★★★★★★

 

For at være ærlig har jeg aldrig været særlig glad for novellesamlinger, jeg elsker at være sammen med karaktererne i længere tid og se dem vokse – det kan man ikke rigtig i novellesamlinger. Jeg blev dog nødt til at læse I nærheden da teksten på bagsiden fik mig til at grine og der er bare et eller andet over den, jeg ved ikke hvad!

Jeg bønfaldte nådigt forlaget om et anmeldereksemplar og her er vi så! Umiddelbart efter modtagelsen gik jeg igang med at læse bogen. At lade den ligge et par dage var simpelthen urealistisk! Det tog mig heller ikke lang tid at læse de knap 250 sider for novellerne fanger dig og holder dig fast indtil sidste side er vendt. Og ærlig talt, så ville jeg ønske at den var længere.

For mig føles I nærheden ikke som en novellesamling; alle novellerne foregår i samme by og karaktererne går igen i de forskellige historier. Hugge formår dog at tilpasse skrivestilen til sine karakterer så ingen af novellerne føles ens, om man så må sige. Specielt i de sidste to noveller hvor det lige pludselig er dagbog og dialog, i stedet for erindring eller fortælling. I forhold til de andre 7 noveller var dette uventet, men det fuldender på en måde de andre noveller og markerer, at det altså er en novellesamling med forbundne noveller og ikke bare en roman.
På én og samme tid føles novellerne altså forbundne og som hver sin historie.

Noget jeg studsede over er, at Hugge i størstedelen af novellerne påtager sig en kvindelig hovedperson og fortæller. Ud af de 9 noveller mener jeg kun at 3 af dem er fortalt af en mandlig fortæller. Ikke at han ikke påtager denne rolle godt, for det gør han. Han gør det simpelthen så godt at jeg er forbløffet over at det er den samme person som har skrevet disse 9 noveller, da de er så forskellige som de er. Så, som førnævnt, er alle disse noveller på sin vis forbundne, men de er så forskellige fra hinanden at det kun er karaktererne og stedet som gør at de egentlig er forbundne.

En anden ting som jeg ikke havde forventet at jeg ville elske er, at historierne er hverdagsagtige og nede på jorden men på samme tid er de utrolig specielle. En mand får et job som postbud, et ægteskab som muligvis ikke er det bedste og et gammelt ægtepar som holder jul. Jeg nød hver eneste historie, det var simpelthen en fryd at læse hver og én.
De er dog alle sammen meget melankolske, men de trækker dig ikke ned. Jeg havde forventet at grine og selvom jeg ikke gjorde er jeg forbløffet over Peter Hugges evner.
Det er altså utrolig forunderligt hvordan Peter Hugge har formået at få mig sådan op at køre over et par noveller!

Jeg er utrolig forbløffet over hvor meget jeg egentlig kan lide denne novellesamling. De tidligere noveller og -samlinger jeg har læst har mindet meget om hinanden, specielt samlingerne. Der var ikke noget specielt over noget af dem og det er måske det, som har afskrækket mig fra novellesamlinger. Jeg er så glad for at jeg gav I nærheden en chance da det nok er en af de bedste novellesamlinger jeg nogensinde kommer til at læse – og det er fra en der altså ikke kan lide novellesamlinger. Jeg elsker at hver historie kan læses uden at man har læst de andre, men jeg elsker også at de andre noveller kan åbne op for nye informationer om karakterer og begivenheder i de andre noveller. Fx. lærer vi først navnet på en fortæller i en senere historie.

I nærheden er et værk som jeg ikke har lyst til at være foruden, det er et værk som jeg ville ønske var tilgængelig dengang jeg gik i folkeskole eller på gymnasiet sådan at jeg måske havde fået en bedre introduktion til novellesamlinger. Jeg anbefaler alle at læse I nærheden – specielt dem, som ikke er glade for novellesamlinger for jeg vil næsten love at I nærheden vil ændre din mening om novellesamlinger!

Tiderne Skifter, jeg takker jer inderligt for dette vidunderlige værk.

 

I nærheden af Peter Hugge. Udgivet af Tiderne skifter i oktober 2015. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. 249 sider. 5 ud af 5 stjerner. 

1 kommentar

  1. […] I nærheden af Peter Hugge. Dette er nok en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, det er i hvert fald den bedste novellesamling jeg nogensinde har læst! Jeg er så taknemmelig over at have fået muligheden for at anmelde den og jeg håber at andre får den samme glæde af at læse den. (Modtaget til anmeldelse fra Tiderne Skifter, læs min anmeldelse her) […]

Skriv et svar

CommentLuv badge